WELMA's nyhedsbrev nr. 2 - 2017

Indhold

1.  Forslag til nyt barselsdirektiv fra EU, der forbedrer kvinders og mænds rettigheder.

2. Kirkelig vielse af homoseksuelle par var ikke i strid med Grundloven og EMRK artikel 9

3. Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) offentliggør dataindsamling om kvinder og mænds indflydelse som beslutningstagere i et ligestillingsperspektiv

4. Begrænsning i meningstilkendegivelser for ledere på de sociale medier

5. Mænds adgang til gratis udendørs pissoir udgjorde ikke ulovlig forskelsbehandling af kvinder som blev henvist til betalingstoilet

6. Ikke ulovlig diskrimination pga. religion at jordemødre ikke havde reservationsret


1.  Forslag til nyt barselsdirektiv fra EU, der forbedrer kvinders og mænds rettigheder.

EU-kommissionen fremlagde 26. april 2017 forslag til et direktiv om balance mellem arbejds- og privatliv for forældre og andre omsorgspersoner. Samtidig foreslås det gældende direktiv om forældreorlov fra 2010 ophævet. Oprindelig ønskede kommissionen en ændring af barselsdirektivet 92/85, men det sandede til i EU-systemet. Dette nye direktivforslag skal opfylde kommissionens løfte om at komme med et forslag med en bredere tilnærmelse til problematikken og en adressering af de senere års udvikling inden for dette område om bl.a. øremærket forældreorlov til mænd. Målet er at styrke kvinders stilling på arbejdsmarkedet og udvide rettigheder for både kvinder og mænd.  Kommissionen fremlagde samtidig et notat om balance mellem arbejds- og privatliv.

2. Kirkelig vielse af homoseksuelle par var ikke i strid med Grundloven og EMRK artikel 9

Sagen drejede sig om hvorvidt en udvidelse af ægteskabsbegrebet til at omfatte personer af samme køn stred imod Grundlovens §§ 4, 66 og 67, forfatningsretlig sædvane, og EMRK art. 9 (retten til at tænke frit og samvittigheds- og religionsfrihed) sammenholdt med art. 11.

I 1989 fik par af samme køn mulighed for at indgå registreret partnerskab. Til forskel fra ægteskabet kunne dette partnerskab ikke indgås ved en kirkeligt vielse, men alene ved borgerhandling. Dette blev ændret ved udvidelse af ægteskabsbegrebet ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 og kongelig resolution af 12. juni 2012, som havde til formål at ligestille homoseksuelle med heteroseksuelle. Af sagens oplysninger fremgår en modstand fra et flertal af landets biskopper og folkekirkens medlemmer, som erklærede sig imod lovgivningen med den begrundelse, at kirkelig vielse af to personer af samme køn ikke kunne rummes inden for det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag.  Samme modstand sås tilbage i 1947, da det blev politisk besluttet at kvinder havde ret til at blive præst i den danske folkekirke.

Højesteret fastlog, at kompetencen til at regulere folkekirkens forhold tilkom lovgivningsmagten og regeringen, som også havde et betydeligt skøn for, hvilke grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for en sådan regulering. Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for tilsidesætte lovgivningsmagtens og regeringens vurdering om den gennemførte ordning.

Om Grundlovens § 66 blev det fastslået, at der ikke følger nogen begrænsning i lovgivningsmagtens kompetence, ligesom der ikke forelå nogen retssædvane, som begrænsede kompetencen til at regulere folkekirkens forhold. Højesteret fandt, at der ikke var sket en krænkelse at appellanternes religionsfrihed i strid med Grundlovens § 67, da de ikke var blevet afskåret fra at udøve deres religion. Ligeledes var der heller ikke grundlag for at antage af ordningen var i strid med EMRK art. 9 sammenholdt med art. 11. Højesteretsdommen var enstemmig (Jytte Scharling, Poul Søgaard, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen, Oliver Talevski, Jan Schans Christensen og Kurt Rasmussen).

3. Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) offentliggør dataindsamling om kvinder og mænds indflydelse som beslutningstagere i et ligestillingsperspektiv

Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) har indsamlet data fra 28 EU-medlemslande, og 7 andre europæiske lande om mænd og kvinder som beslutningstagere. Dataindsamlingen viser bl.a. at i nationale parlamenter udgør antallet af kvinder gennemsnitligt 29% af medlemmerne i landene. Forskellen mellem kønnene kommer yderligere til udtryk i tildelingen af ministerposter, hvor de kvindelige politikere typisk får tildelt ministerposter inden for de omsorgsrelaterede områder, som uddannelse, sundhed og kultur. For mandlige politikere er tendensen, at de tildeles ministerposter inden for forsvar, sikkerhed, og teknologi. Ifølge EIGE styrker disse tendenser den stereotype opfattelse af kvinders rolle og ekspertise.

Inden for mediebranchen er to tredjedele af de graduerende uddannede journalister kvinder, men det er kun 34 % der er i en position, hvor der skal træffes beslutninger.

I den private sektor viser dataindsamlingen en udvikling som ikke er entydig: I bestyrelser er der sket en fordobling af antallet af kvinder fra 11,9% (2010) til 23,9% efter at Kommissionen satte det på den politiske dagsorden i 2010, men i topstillinger er det stadig mænd, som træffer de fleste beslutninger, hvor kun 5.7% af kvinderne er direktører. I Danmark viser en ny rapport fra Erhvervsstyrelsen, at det går den gale vej når det gælder målet om at opnå mere ligestilling i ledelsen. I en stikprøve blandt 1.400 af de største danske virksomheder overholder hver fjerde virksomhed ikke loven om at fremme en ligelig kønsmæssig sammensætning i statslige institutioner og virksomheder. Dette er et stigende tal i forhold til det forrige år.

Læs EIGE’s rapport om kønsligestilling i magt- og beslutningstagning

Få adgang til EIGE’s omfattende dataindsamling om køn

Se Erhvervsstyrelsens rapport om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen (marts 2017)

4. Begrænsning i meningstilkendegivelser for ledere på de sociale medier(Ligebehandlingsnævnet)

Klager som var leder i en kommune havde fremsat negative udtalelser om islam og muslimer på de sociale medier, hvor der bl.a. blev draget parallel mellem nazismen og islam. Den pågældende leder blev afskediget bl.a. med den begrundelse, at disse udtalelser havde krænkende og nedværdigende karakter, der var på kant med straffelovens racismeparagraf, og et brud på en leders forpligtelser over for sine medarbejdere med forskellig nationalitet og religion. Den afskedigede medarbejder klagede til ligebehandlingsnævnet med henvisning til ulovlig forskelsbehandling pga. politisk anskuelse.

Ligebehandlingsnævnet afviste klagen,  Begrundelsen var, at forholdet ikke var omfattet af ligebehandlingsloven, da udtalelser om muslimer og islam på de sociale medier var meningstilkendegivelser, og ikke et udtryk for en politisk anskuelse. 

Sagen illustrerer en snæver opfattelse af politisk anskuelse og dermed en svag beskyttelse. når en ytring retter sig mod en religion eller en specifik gruppe.

Læs Ligebehandlingsnævnets afgørelse

5. Mænds adgang til gratis udendørs pissoir udgjorde ikke ulovlig forskelsbehandling af kvinder, som blev henvist til betalingstoilet (Ligebehandlingsnævnet)

En kvinde klagede over, at at DSB på Københavns Hovedbanegård stillede et gratis udendørs pissoir til rådighed for mænd, mens kvinder var henvist til at benytte et indendørs betalingstoilet med adgang for begge køn. Ifølge DSB var formålet med det udendørs pissoir at mindske de gener, som både kunder og personale havde været udsat for, efter et stigende antal personer urinerede på banegårdens arealer.

Ligebehandlingsnævnets konkluderede i sagen, at ligestillingsprincippet ikke var krænket, da banegårdens indendørs toiletter var stillet til rådighed for begge køn mod betaling. Desuden udgjorde de indendørs toiletter, og det udendørs pissoir vidt forskellige ydelser, som adskilte sig fra hinanden både hvad angik indretning og rengøringsstandard.

Ligebehandlingsnævnet forholder sig ikke til forskellen mellem kvinder og mænd vedrørende gratis udendørs faciliteter. Afgørelsen opfylder derfor ikke ligestillingslovens krav til retfærdiggørelse af en (ovenikøbet direkte) forskelsbehandling, når  der ikke stilles gratis toiletfaciliteter til rådighed for kvinder.

Læs Ligebehandlingsnævnets afgørelse

6. Ikke ulovlig diskrimination pga. religion at jordemødre ikke havde reservationsret ved abort (den svenske arbejdsretsdomstol)

En svensk kvinde, Ellinor Gimmark havde søgt arbejde som jordemoder på tre forskellige kvindeklinikker i Regionen. To af klinikkerne nægtede at ansætte hende med den begrundelse, at hun ikke ville udføre abort på grund af sin religiøse overbevisning. Den tredje klinik havde accepteret, at hun ikke ville udføre abort, men ville ikke give hende ansættelse efter hun efterfølgende havde optrådt offentlig i medierne med afstandstagen til abort.

Gimmark lagde sag an mod Regionen med påstand om, at hun havde været udsat for ulovlig diskrimination i strid med svensk diskriminationslovgivning, og at der var en sket en krænkelse af EMRK art. 9 (retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed) og EMRK art. 10 (ytringsfrihed) sammenholdt med art. 14. 

Den svenske arbejdsretsdomstolen fandt, at kvinden havde været udsat for indirekte diskrimination. Forudsætningen for kunne besidde en stilling som jordemoder indebar, at den arbejdssøgende var forberedt på at kunne udføre samtlige arbejdsopgaver, herunder at foretage abort. Kravene var neutralt formuleret, men kravet kunne forulempe personer med en bestemt religion, eller trosretning, som dermed blev stillet ringere som kandidater til stillingen. Det legitime formål bag kravene var et ønske om at opnå en organisering af kvindeklinikkerne, som tog udgangspunkt i at alle medarbejdere deltog i klinikkens aktiviteter, og arbejdsopgaver. Derudover havde Regionen en pligt til at sikre at alle kvinder havde effektiv adgang til abort.  Retten konkluderede, at det legitime formål både var egnet og nødvendigt, hvorfor diskriminationen kunne retfærdiggøres. Det forhold at en klinik ikke ville ansætte en medarbejder, som offentligt havde taget afstand fra abort kunne ikke anses som en krænkelse af religionsfriheden.

Læs den svenske afgørelse fra arbejdsretsdomstolen

Venlig hilsen

WELMA - CENTER FOR RETLIGE STUDIER I VELFÆRD OG MARKED

KØBENHAVNS UNIVERSITET 

+45 35 32 26 26 - jura.ku.dk/welma

Se tidligere nyhedsbreve



For at besvare denne email skriv til welma@jur.ku.dk

Afmeld nyhedsbrevet

Sendt d. 10. august 2017