WELMA's nyhedsbrev nr. 1 - 2017

Indhold

1. Tørklædeforbud
2. Frisørskole måtte ikke nægte kvinde herreklip
3. Fædre og mødre skulle ligestilles i en kommunes digitale system ved pasningstilbud til børn
4. Kønsidentitet i fokus
    4.1. Mathilde-sagen
    4.2. Transpersoners rettigheder til toiletfaciliteter
5. Nye publikationer

Tørklædeforbud

Sagerne C-157/15 Achbita mod G4S Secure Solutions  og C-188/15 Bougnaoui mod Micropole SA blev afgjort 14. marts 2017. De drejede sig begge om en arbejdsagers ret til bære islamisk tørklæde.

Allerede i 2005 afgjorde Højesteret i den såkaldte Føtex-sag spørgsmålet om udstrækningen af arbejdsgivers ledelsesret og den ansattes ret til at bære islamisk tørklæde jf. UFR 2005.1265H. I sagen C-157/15 afgøres det samme spørgsmål i en næsten identisk sag ved Luxembourgdomstolen. Domstolen kom ligesom Højesteret frem til, at en arbejdsgiver har ret til at vægte neutralitet, således at forbud mod synlige politiske, filosofiske eller religiøse symboler ikke er ulovlig forskelsbehandling. Føtex-dommen blev i 2005 kommenteret af Kirsten Ketscher i UfR, der var enig i Højesterets resultat. Se kommentaren her. En anden kommentar af Bjørn Dilou også i ugeskriftet var derimod kritisk over for forbuddet. EUD konkluderer at interne regler med et generelt og udifferentieret forbud mod disse symboler ikke er direkte forskelsbehandling. En mulig indirekte forskelsbehandling skal kunne retfærdiggøres i det legitime formål, dets egnethed og nødvendighed under opfyldelse af betingelserne i EU-direktiv 2000/78, der i Danmark er implementeret i forskelsbehandlingsloven. I den anden dom C- 188/15 var spørgsmålet om en arbejdsgiver, der ingen regler havde om dette, kunne efterkomme en kundes ønske om ikke at modtage tjenesteydelser fra en kvinde med tørklæde. EUD konkluderer, at et sådant forbud ikke kan udgøre et ”regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav” som forudsat i direktivet. Sammenfattende må det siges, at dansk retspraksis er i overensstemmelse med de netop afsagte domme.

Generaladvokat i de to sager var henholdsvis Kokott (157/15) og Sharpston (188/15). De to udtalelser adskiller sig markant fra hinanden. Kokotts ligger tæt op af den danske Højesteretsdom fra 2005, mens Sharpston vil give mere plads til religiøse manifestationer. Dommene er en klar støtte til Kokotts linje. Kokott udtalte i præmis 116: (at mens) ”en arbejdstager ikke kan efterlade sit køn, sin hudfarve, sin etniske oprindelse, sin seksuelle orientering, sin alder eller sit handicap »i garderoben«, kan der med hensyn til den pågældendes religionsudøvelse forlanges en vis tilbageholdenhed af arbejdstageren, hvad enten det drejer sig om religiøs praksis, religiøst motiveret adfærd eller – som i den foreliggende sag – om den pågældendes beklædning”.

Læs EU-domstolens afgørelse i C-157/15 Achbita mod G4S Secure Solutions

Læs EU-domstolens afgørelse i C-188/15 Bougnaoui mod Micropole SA 
 

Frisørskole måtte ikke nægte kvinde herreklip

Klager havde ønsket en herreklip med tilhørende brug af stylingsprodukter.  Frisøren oplyste, at hun ville blive afkrævet pris for dameklip, fordi hun fysisk fremstod som en kvinde.

I sagen henviste Ligebehandlingsnævnet til Østre Landsrets dom U. 2015.709, hvor det blev fastslået at betegnelserne ”dameklip” og ”herreklip” generelt i frisørbranchen dækkede over to forskellige ydelser med hver deres krav til klippeteknik, og brug af stylingsprodukter, hvorfor en prisforskel ikke var udtryk for ulovlig kønsdiskrimination. Selve betegnelserne ”herreklip” og ”dameklip” var heller ikke i sig selv kønsdiskriminerende, men skulle ses i et historisk perspektiv, hvor kundeflertallets valg af ydelse blev identificeret ved henvisning til den typiske købers køn. Men det var ulovlig kønsdiskrimination, hvis ydelsen ”herreklip” blev nægtet med den begrundelse, at ydelsen ikke kunne udbydes til kvinder.

Ligebehandlingsnævnet konkluderede i sagen, at kvinden ville være blevet opkrævet betaling for en dameklip, selvom hun specifikt havde efterspurgt en herreklip. Frisørskolen havde derfor handlet i strid med ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn. Klager fik tilkendt en godtgørelse på 2500 kr.

Læs Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Læs Østre Landsrets dom, U. 2015.709


Fædre og mødre skulle ligestilles i en kommunes digitale system ved pasningstilbud til børn

En kommune havde i sin digitale ansøgningsprocedure om pasningstilbud til børn en praksis, hvor mødre som udgangspunkt blev registeret som ansvarlige hovedansøgere og fædre som medansøgere. Dette betød, at fædre ikke kunne få adgang til systemet uden moderens samtykke. Som medansøger blev faderens rettigheder begrænset til en ”se-adgang”, hvor faderen kunne se og følge sit barn, men retten til at ændre i selve opskrivningen var knyttet til hovedansøgeren.
Formålet med denne praksis var at sikre, at den forældre der havde bopælsretten også havde handleretten i tilfælde hvor forældre ikke var samboende. Kommunen fremhævede den statistiske tendens, at moderen oftest er den administrerende borger for opskrivning af børn.

Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at den statistiske tendens ikke bør have betydning for programmeringen af kommunens IT-system.  En ordning hvor kun den ene af forældrene har handle-adgang var ikke et udtryk for kønsdiskrimination, forudsat at forældrene sammen selv kunne bestemme, hvem der blev registreret som hovedansøger og medansøger. Men at fædre som udgangspunkt skulle klassificeres som medansøgere udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af køn. Det blev påpeget, at kommunen efter ligestillingsloven har en særlig pligt til inden for sit område at fremme ligestilling i al planlægning og forvaltning. Kommunen havde undervejs på baggrund af klagen selv ændret proceduren, men det ændrede ikke ved at kommunen havde udsat den klagende fader for ulovlig kønsdiskrimination. Klager fik en godtgørelse på 2500 kr.

Læs Ligebehandlingsnævnets afgørelse her

Kønsidentitet i fokus

Kønsidentiteter bliver traditionelt set ofte omfattet som udviklingsfejl hos individet. I år (januar 2017) har Danmark som det eneste land fjernet transkønnethed fra listen over psykiske lidelser, og adfærdsmæssige forstyrrelser. FN’s sundhedsorganisation (WHO) har endnu ikke fjernet transpersoner fra listen. Retligt set er der kommet fokus på kønsidentitet efter et antal sager, som omhandler transpersoner. Problemet er dog ofte, at kønsidentitet er et underudviklet begreb i retten, hvilket betyder at der hersker en vis usikkerhed om, hvilke rettigheder transpersoner har. I det følgende bringer vi to kontroversielle sager, som har været debatteret.

Mathilde-sagen

I Norge har Mathilde-sagen fået stor opmærksomhed i den offentlige debat. I sagen er en transkønnet kvinde, Mathilde Decav blev nægtet adgang til Vestkantbadet Spa på kvindernes internationale kampdag, hvor spaen som noget særligt var forbeholdt kvinder. Udelukkelsen var begrundet i, at hendes mandlige kønsorgan ville opleves som utrygt for andre kvinder. Sagen har delt badets brugere. Nogen mener, at det er acceptabelt, mens andre vil boykotte badet.

Det norske likestillings- og diskrimineringsombud modtog ikke en formel klagesag,  og kunne derfor ikke tage stilling til den konkrete sag, men valgte at udtale sig generelt om sagen til medierne.  Her blev det problematiseret, at selvom lovgivningen forbyder diskrimination på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk, eksisterede der en vis usikkerhed omkring hvilke rettigheder transpersoner havde ved brug af garderobe, swimmingpool og spa. Likestillings- og diskrimineringsombudet understregede vigtigheden af, at såvel offentlige som private aktører indhentede viden på området med udgangspunkt i, hvordan mennesker med en anden kønsidentitet skulle behandles med respekt for deres værdighed, og i overensstemmelse med lovgivning og samfund.

I Danmark har Ligebehandlingsnævnet taget stilling i en lignende sag, hvor det blev konkluderet, at det var almindeligt at have kønsopdelte omklædningsrum, som var baseret på brugerens fysiske fremtoning som henholdsvis mand og kvinde. Et separat omklædningsrum blev ikke et spørgsmål om forskelsbehandling på grund af køn, men et spørgsmål om, at klager fysisk set ikke fremstod som en kvinde, hvorfor klager af blufærdighedsmæssige hensyn ikke kunne benytte kvindernes omklædningsrum.

Læs Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Læs WELMA's tidligere nyhed og kommentar til Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Transpersoners rettigheder til toiletfaciliteter

En transkønnet dreng, Gavin Grimm fra USA i Virginia blev afskåret fra adgangen til drengetoilettet på sit gymnasium. Grimm havde brugt drengetoilettet i flere uger indtil gymnasiet på baggrund af klager fra forældre, indførte en politik om at det kun var tilladt at bruge toiletrum som korresponderede med ens biologiske køn.

The American Civil Liberties Union (ACLU) har lagt sagt an mod gymnasiets skolebestyrelse med påstand om, at reglen udgør ulovlig kønsdiskrimination ved at segregere transpersoner fra kommunale toiletter, og forlange at de i stedet benytter alternative toiletfaciliteter.  Den amerikanske Supreme Court har d. 6 marts 2017 tilbagevist sagen til the Fourth Circuit of Appeals, som i første omgang afsagde dommen til Grimms fordel.

Læs ACLU's klagesag

5. Nye publikationer

Rasmus Kristian Feldthusen har i fællesskab med Linda Nielsen og Ingrid Lund-Andersen udgivet en ny udgave af lærebogen Arveretten (2017) Få bogen her

Rasmus Kristian Feldthusen har i festskrift til Hans Viggo Godsk Pedersen i artiklen Skatte- og civilretlige problemstillinger forbundet med afkald på arv analyseret samspillet mellem skatte- og civilretten vedrørende afkald på arv. Det konkluderes, at skatteretten på en række punkter afviger fra civilretten, hvilket er uhensigtsmæssigt og leder til at personer enten uforvarende ender med at betale for meget i skat eller er nødt til at indrette sig på en mere besværlig måde civilretligt for at undgå at betale for meget i skat. Tidskriftet er udkommet på DJØF's forlag se nærmere her

Venlig hilsen

WELMA - CENTER FOR RETLIGE STUDIER I VELFÆRD OG MARKED

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Studiestræde 6, 1455 København K.

+45 35 32 26 26 - jura.ku.dk/welma

Se tidligere nyhedsbreve.



For at besvare denne email skriv til welma@jur.ku.dk

Afmeld nyhedsbrevet

Sendt d. 30. marts 2017