WELMA's nyhedsbrev nr. 3 - 2016

Kære nyhedslæser,

I dette nyhedsbrev bringer vi udover vores selektion af domme en række nyheder om WELMA’s ph.d.er. Læs mere Martine Stagelundt Hvidts publicering af sin ph.d.-afhandling; Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning, og om Marta Carneiro som fornyligt er blevet udnævnt som rådgiver for den portugisiske minister for borgerrettigheder og ligestilling. Freya Semanda indleverede den 30. september 2016 sin ph.d. afhandling om retlig regulering af forældre-barn relationer uden for det traditionelle kernefamilie format. Forsvaret finder sted den 27. januar 2017, så hold øje med WELMA’s nyhedsbrev, eller hjemmeside for mere information. 

Vi modtager gerne reaktioner på nyhedsbrevet, enten ved kontakt til WELMA’s centerleder Prof. dr. jur. Mette Harlev, de enkelte forfattere, eller redaktionssekretær, Stina Hansen. 

Find kontaktoplysningerne her http://jura.ku.dk/welma/ansatte/

Indhold

1. Udgivelse af Martine Stagelund Hvidts ph.d. afhandling: Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning

2.  Ph.d. Marta Carneiros udnævnelse til rådgiver for portugisisk minister for borgerrettigheder og ligestilling.

3. Kontroversiel dom fra EU-domstolen i Ajos-sagen af professor, dr. jur. Jens Kristiansen

4. Ankestyrelsen underkendt i sag om merudgifter til handicap

5.  Britisk Supreme Court: Skotsk lovforslag om en offentlig overvågningsperson til alle børn var i strid med EMRK art. 8.

6. Seksuel risikoadfærd hos børn

7. WELMA's publikationer


1. Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning - publicering af Martine Stagelund Hvidts ph.d.-afhandling

Martine Stagelund Hvidt, opnåede ph.d.-graden i oktober 2015 her på fakultetet for sin ph.d.-afhandling om danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning.  Afhandlingen er nu udkommet som bog. Bogen indeholder to dele: 1) EU-rettens indflydelse på danske sociale pensioner 2) Dansk rets indflydelse på forskelle i kvinders og mænds pensionsindtjening og opsparing med uligestilling af kvinder som konsekvens.

I første del af bogen påvises, hvordan det markedsretlige rationale i EU-retten udfordrer de nationale tilknytningskrav, der stilles i forbindelse med optjening af dansk social pension. Den generelle skattefinansiering bliver problematisk. Bogen indeholder omfattende analyser af samspillet mellem dansk national lovgivning og EU-ret med inddragelse af retspraksis særligt vedrørende unionsborgeres ret til danske sociale pensioner.

I bogens anden del påvises, at mænd og kvinders pensionsrettigheder har udviklet sig i forskellige tempi. Historisk set har mænd og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet været forskellig. Det danske pensionssystem har stadig indlejret en patriarkalsk samfundsstruktur. Dette fører til pensionsmæssige rettighedstab for kvinder, sammenlignet med mænd. Såvel dansk ret som EU-ret inddrages i analyse af retspraksis i vurderingen af overensstemmelse med gældende ligestillingsretlige krav.

Bogen er udkommet på DJØF’s forlag, se nærmere her 

2. Marta Carneiro udnævnes som rådgiver for portugisisk minister for borgerrettigheder og ligestilling.

Marta Carneiro som afsluttede sit ph.d.-studium her på fakultetet (WELMA) i 2015 og fik sin ph.d.-grad fra i juni 2015, er tilbage i Portugal efter en periode som underviser ved fakultetet i EU-litigation. Emnet for hendes afhandling var ”Intersectionality in EU” med særlig fokus på ligestilling mellem kvinder og mænd. Afhandlingen er under udgivelse på Hart Publishing. Marta Carneiro er netop tiltrådt en nyoprettet stilling som rådgiver for den portugisiske minister for borgerettigheder og ligestilling. Der er tale om et prestigefyldt job med særlig fokus på kønsligestilling og internationalisering.

Udnævnelsen har direkte sammenhæng med Martas meget roste ph.d. afhandling. Med denne udnævnelse kaster Marta Carneiro stor ære over fakultetet og ph.d.-studiet. 

3. Kontroversiel dom fra EU-Domstolen i Ajos-sagen.

Af professor, dr. jur. Jens Kristiansen

EU-Domstolen har den 19. april 2016 afsagt dom i den præjudicielle forelæggelse fra Højesteret i Ajos-sagen (C-441/14). Højesterets anliggende var at få EU-Domstolen til at besvare to spørgsmål om den direkte virkning af det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Generaladvokat Bot havde i sit forslag til afgørelse set bort fra spørgsmålene og i stedet opfordret Domstolen til at pålægge Højesteret at fortolke den omtvistede danske lovbestemmelse i overensstemmelse med EU-retten.

Domstolen fulgte generaladvokatens opfordring, og udtalte i præmis 33, ”at kravet om en overensstemmende fortolkning omfatter forpligtelsen for de nationale domstole til i givet fald at ændre en fast retspraksis, såfremt denne er baseret på en fortolkning af national ret, som er uforenelig med formålene med et direktiv. Ifølge Domstolen kunne Højesteret imidlertid ikke ”med rette antage, at det er umuligt for den at fortolke den omhandlede nationale bestemmelse i overensstemmelse med EU-retten, alene som følge af den omstændighed, at den stedse har fortolket denne bestemmelse i en retning, som ikke er forenelig med denne ret” (præmis 34).

Domstolen forklarede ikke, hvordan den – ret opsigtsvækkende – pligt til at se bort fra en fast national retspraksis stemmer overens med, at den nationale domstol kun skal anvende de anerkendte fortolkningsmetoder i national ret. Dommen giver heller ikke en forklaring på, hvordan det kan være foreneligt med kompetencedelingen i TEUF artikel 267 om den præjudicielle procedure, at Domstolen giver så håndfaste instruktioner for fortolkningen af national ret.

I forhold til de spørgsmål, som Højesteret rent faktisk stillede, udtalte Domstolen, at det generelle EU-retlige princip om forbud mod aldersdiskrimination er til hinder for en national retstilstand svarende til den der følger af funktionærlovens § 2 a, stk. 3. Ifølge Domstolen er beskæftigelsesdirektivet blot det konkrete udtryk for det generelle EU-princip, og der er derfor sammenfald mellem princippets og direktivets anvendelsesområde. I praksis får direktivets forbud mod aldersdiskrimination reelt direkte virkning mellem private, selv om direktivet ikke har en sådan virkning efter TEUF artikel 288.

Domstolen henviste ikke til en specifik hjemmel i EU-traktatgrundlaget for hverken det generelle princip eller dets direkte virkning. For så vidt angik det generelle princip henviste Domstolen i præmis 22 til, at det ”har sin oprindelse i forskellige internationale konventioner og i medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner”, hvilket leder tankerne i retning af TEU artikel 6, stk. 3. Med hensyn til den direkte virkning henviste Domstolen blot til ”nødvendigheden af at sikre den fulde virkning af princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, som konkretiseret ved direktiv 2000/78”. Domstolen forklarede ikke, hvordan denne ”nødvendighed” stemmer overens med, at den ”med hensyn til en tvist mellem private stedse har fastslået, at et direktiv ikke i sig selv kan skabe forpligtelser for private” (præmis 30).

Domstolen udtalte tillige, at Højesteret ikke kan støtte sig på retssikkerhedsprincippet med henblik på fortsat at anvende en national lovregel, som er i strid med det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Det ville ifølge Domstolen ”i realiteten svare til at begrænse de tidsmæssige virkninger af den af Domstolen anlagte fortolkning, for så vidt som denne fortolkning herved ikke ville kunne finde anvendelse på hovedsagen” (præmis 39). Højesteret kan derfor ikke afveje den direkte virkning af det generelle ligebehandlingsprincip over for retssikkerhedsprincippet, men skal undlade at anvende bestemmelsen i § 2 a, stk. 3, i det omfang den er uforenelig med Ole Andersen-dommen (C-499/08).

I dommen tillægger Domstolen retssikkerhedsprincippet – som også er et generelt EU-princip – en væsentligt lavere vægt, end den har gjort i en lang række andre domme. Domstolen har f.eks. fastslået, at retssikkerhedsprincippet og det hermed forbundne princip om beskyttelse af den berettigede forventning kræver, at retsreglerne er klare og præcise, og at deres anvendelse er forudsigelig for borgerne. Dette princip gælder ifølge flere domme med særlig styrke, når der er tale om bestemmelser med retsvirkninger af økonomisk art, jf. f.eks. dom af 9/10 2014 i C492/13 (Traum).

Højesteret behandler sagen i november 2016, og det er noget af en varm kartoffel, som retten har fået serveret med den kontroversielle EU-dom.

Læs EU-domstolens afgørelse i Ajos (C-441/14)

4. Ankestyrelsen underkendt i sag om merudgifter til handicap - fortolkning var for restriktiv (sags nr.  BS 5-1969/2015, afsagt: 21.06.2016)

En svært hjerneskadet mand efter et fald fra 3. etage, fik afslag på at kunne få dækket sine merudgifter ved sin daglige livsudførelse som følge af sit handicap. Ifølge Ankestyrelsen var vedkommende ikke omfattet af personkredsen i servicelovens § 100. Retten til merudgiftsydelsen i servicelovens § 100 er betinget af, at der er iværksat ikke-uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, og at handicappet har indgribende betydning i livsførelsen. Ankestyrelsen mente ikke, at disse krav var opfyldt, da han ud fra en helhedsbetragtning stort set var selvhjulpet i hverdagen, og de hjælpeforanstaltninger han fik ikke udgjorde ”ikke-uvæsentlige hjælpeforanstaltninger”. Deltagelsen i ressourceforløbet blev heller ikke anset for en sådan foranstaltning, da det ikke hjalp ham væsentligt i dagligdagen.

Elmer og advokater, der førte sagen, anfægtede, Ankestyrelsens restriktive fortolkning, der hverken havde støtte i forarbejder, praksis eller vejledning til servicelovens § 100.  Det var ikke et krav, at en hjælpeforanstaltning var væsentlig for den daglige tilværelse. Den skulle blot være ”ikke-uvæsentlige”. Tidligere lovændringer havde netop præciseret, at en vurdering i forhold til merudgiftsydelsen skulle bero på en helhedsvurdering af den enkelte situation, og ikke kun antallet af hjælpemidler. Disse lovændringer havde sin baggrund i en for restriktiv ankestyrelsespraksis.

Byretten underkendte Ankestyrelsen afgørelse. Set ud fra en helhedsvurdering var mandens funktionsevnenedsættelse en indgribende konsekvens for ham i den daglige livsførelse, som gjorde ham afhængig af de ikke-uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Sagsøger var følgelig omfattet af personkredsens § 100 i serviceloven.

Sagen er ikke anket.

Læs byrettens afgørelse her 

5. Britisk Supreme Court: Skotsk lovforslag om en offentlig overvågningsperson til alle børn var i strid med EMRK art. 8.

 I Skotland bestred en række interesseorganisationer, og tre forældre lovligheden af den skotske regerings plan om at tildele ethvert barn indtil de fyldte 18 år en “named person” (navngiven person) for at fremme børn og unges velfærd.  Reglen om tildelingen af en navngiven person var blevet tilføjet i fjerde del af retsakten ”Children and Young People”, som var et led i regeringens strategi om, at gøre Skotland til det bedste sted i verden for børn at vokse op.

Det var påtænkt, at rollen som navngiven person skulle være en lærer eller sundhedsperson. Den navngivne persons funktion var, bl.a. at holde øje med barnets eller den unges behov, eller at agere som kontaktperson for forældre eller barnet, som havde brug for information eller rådgivning.   Desuden var den navngivne person i en position, hvor de kunne identificere de børn som havde brug for beskyttelse, og forhindre at problemer eskalererede.

Dommen faldt på proportionalitetsafvejningen.  I en individuel sag var der en risiko for, at forældrene følte sig tvunget til at acceptere den navngiven persons service eller rådgivning. Såvel en indirekte som direkte tvang kunne være en krænkelse af retten til familieliv under artikel 8(2).  Det var også problematisk, at forældrenes manglende samarbejdsvilje kunne bruges som bevis for en skadende adfærd. Men formålet med at fremme den unge eller barnets velfærd kunne tvivlsomt retfærdiggøre disse forhold.

Den britiske Supreme Court fandt dog, at lovgivningen anvendte for brede kriterier, hvad angik informationsdelingen. Informationen blev delt mellem et for bredt udvalg af offentlige myndigheder, hvilket kunne føre til indgribende undersøgelser af barnet eller den unge. Det var problematisk, at informationsdelingen ikke stillede krav om samtykke, særligt når der var tale om personlige oplysninger, som var givet i fortrolighed. Hverken forældrene, barnet eller den unge blev gjort opmærksom på, at de fortrolige oplysninger allerede var eller ville blive givet videre. Dette opfyldte ikke et proportionalitetskrav. Tilsidesættelse af tavshedspligten kunne derfor ikke retfærdiggøres. 

Læs den Supreme Courts afgørelse her

6. Seksuel risikoadfærd hos børn – hvordan skaber vi tryghed?

Den 6. december ved den årlige høring på Christiansborg i Fællessalen, sætter Børnesagens Fællesråd fokus på seksuel adfærd og risiko hos børn og unge, i og udenfor de digitale medier.

I takt med den forøget brug af sociale medier har grænserne i forhold til den seksuelle adfærd rykket sig: sexting, seksuel mobning, og hævnporno er alle betegnelser som børn og unge omgiver sig med. Der ses en gråzone tendens, hvor særligt udsatte børn og unge bruger seksuelle ydelser til at klare sig.  Dette rejser spørgsmålet om, hvordan vi skaber forståelse og en tryggere tilværelse for børn og unge. Børnesagens Fællesråd opfordrer til vidensdeling og italesættelser på området, så anbefalingerne kan gives videre til de rette beslutningstagere. Høringen vil indeholde oplæg fra fagfolk om, hvordan den seksuelle risikoadfærd kan forstås, bevægegrundlag, og løsningsforslag. Cases og fortællinger om, hvad børn og unge har været udsat for vil blive inddraget.  Oplægsholdere vil bl.a. være den norske forsker Anne Grytbakk, politiker Marianne Jelved, og aktivist Emma Holten.

Se nærmere for tilmelding og deltagergebyr her

7. WELMA's publikationer

Bogudgivelser:

Martine Stagelund Hvidt: Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestililngsretlig belysning, 1. udg. København: Jurist- og Økonomforbundetsforlag, 2016, 329 s.

Se afsnit 1 i nyhedsbrevet for nærmere beskrivelse og tilgængelighed af afhandlingen. 

Artikler:

Jens Kristiansen: U.2016B.301; Ajos-dommen og Højesterets dilemma. Tilgængelig her (karnov-login påkrævet)

Nicole Christiansen: Kontrolforanstaltninger på arbejdspladsen – om GPS overvågning og kontrolaftalen. I: HR Jura Magasinet, Ansættelses- og arbejdsret, 9. Nummer / forår 2016, s. 23-28. Tilgængelig her

Nicole Christiansen: Rygeforbud på arbejdspladsen. I: Juristen nr. 3, juli 2016, s. 93-105. Tilgængelig her 

Venlig hilsen

WELMA - CENTER FOR RETLIGE STUDIER I VELFÆRD OG MARKED

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Studiestræde 6, 1455 København K.

+45 35 32 26 26 - jura.ku.dk/welma

Følg WELMA på facebook 

Se tidligere nyhedsmails



For at besvare denne email skriv til welma@jur.ku.dk

Afmeld nyhedsbrevet

Sendt d. 28. november 2016