WELMA's mailservice nr. 4 - 2015

Ny ph.d.-afhandling om sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning

Cand. jur. Martine Stagelund Hvidt forsvarer sin Ph.d.-afhandling om sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning.

Afhandlingen er den første, der behandler den ligestillingsretlige udvikling mellem kvinder og mænd i de danske sociale pensioner. Samtidig er afhandlingen den første, der behandler spørgsmålet om de danske sociale pensioners overensstemmelse med den EU-retlige regulering af social sikring med fokus på den fri bevægelighed

Det offentlige forsvar finder sted: Fredag d. 30. oktober 2015, kl. 13.00 -15, Det Juridiske Fakultet, Studiestræde 6, Studiegården, Anneks A.

EU-Domstolen anerkender faderens rolle i forældreskabet

En mandlig dommer i Grækenland fik afslag på at afholde forældreorlov med den begrundelse, at hans hustru ikke var i arbejde.

EU-Domstolen påpegede, at det følger af både direktiv 96/34 om forældreorlov og EU-charterets artikel 33, at forældre har en individuel ret til forældreorlov ved barnets fødsel eller adoption. Dette er begrundet i hensynet til at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, samt hensynet til at tilskynde mænd til at påtage sig en lige så stor del af det familiemæssige ansvar som kvinder.

Domstolen fandt, at den græske bestemmelse udgjorde direkte diskrimination af mandlige tjenestemænd i strid med direktiv 2006/54/EF om ligebehandling mellem mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Kvindelige tjenestemandsansatte i Grækenland har ret til forældreorlov uanset deres mands arbejdsmæssige situation, hvorimod mandlige tjenestemandsansattes netop var afhængige af deres hustrus arbejdsmæssige situation. Foranstaltningen opretholdt dermed en traditionel kønsrolledeling mellem mænd og kvinder, hvor mænds rolle i forældreskabet blev betragtet som værende sekundær.

Domstolen konkluderede derfor, at såvel direktiv 96/34 om forældreorlov og direktiv 2006/54/EF om ligebehandling mellem mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv var til hinder for en sådan bestemmelse.   

Læs EU-domstolens dom i sag c-222/14, af 6. juli 2015, her. 

Højesterets dom af 11.august 2015 om 120-dagesreglen.

En ansat i et supermarked blev efter et sygefravær opsagt efter 120-dagesreglen i funktionærloven. Højesteret fandt, at arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at medarbejderens sygdom indebar et handicap efter forskelsbehandlingsloven. Derfor havde arbejdsgiveren pligt til at foretage tilpasningsforanstaltninger for at fastholde den ansatte i beskæftigelse.

Højesteret fandt, at arbejdsgiveren ikke havde opfyldt sine forpligtelser ift. tilpasningsforanstaltninger efter forskelsbehandlingslovens § 2 a, da arbejdsgiveren bl.a. ikke havde tilbudt stillingen til nedsat tid. Hernæst fandtes, at 120-dagesreglen i funktionærloven ikke kunne bringes i anvendelse, når sygefraværet skyldtes arbejdsgiverens manglende foranstaltninger, som fastlagt ved EU-domstolens dom af 11. april 2013. Samtidigt anførtes, at reglerne i forskelsbehandlingsloven både er nyere og mere specielle ift. 120-dagesreglen i funktionærloven.

Supermarkedet idømtes derfor betaling af 123.507 kr. i erstatning for løntab, samt en godtgørelse på 249.750 kr. efter forskelsbehandlingsloven, inklusiv nedsættelse pga. usikkerhed om anvendelsen af 120-dagesreglen og rækkevidden af pligten til at foretage tilpasningsforanstaltninger.

Se Højesterets dom her

Ægteskab mellem stedfar og steddatter

Af ph.d.-stipendiat Freya Semanda

Ankestyrelsens afgørelser trykt i henholdsvis TFA2013.717 og TFA2015.384/1 vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en mand og en kvinde, der tidligere havde levet sammen som stedfar og steddatter, kunne indgå ægteskab.

Manden havde i ca. 8 år været gift med kvindens mor. Manden og kvinden havde derfor boet sammen i et forældre-barn lignende forhold, siden kvinden var 10 år gammel. Ifølge kvindens mor havde manden påtaget sig en faderrolle overfor datteren og datteren havde kaldt manden far. Dette bestred parret, der forklarede, at de under mandens ægteskab med kvindens mor havde været hinandens bedste venner. Først efter skilsmissen i 2011 udviklede deres forhold sig til et parforhold. Manden havde en datter fra det tidligere ægteskab med kvindens mor, og moren udtrykte bekymring for, hvordan det ville påvirke denne datter, at hendes storesøster og far indgik ægteskab med hinanden.

Det følger af ægteskabslovens § 7 at ægteskab ikke uden tilladelse kan indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller ned stigende linje. Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod. Det fremgår af forarbejderne, at der ved dispensationsadgangen blandt andet skal tages hensyn til, om der har bestået et forældre-barn forhold mellem parterne.

Ankestyrelsen afslog i 2013 parrets anmodning om tilladelse til at indgå ægteskab. Afslaget blev begrundet med, at parret havde levet i et forældre-barn forhold gennem en 10 års periode, samt at hensynet til mandens datter fra det tidligere ægteskab talte imod at tillade ægteskabet, idet hun opfattede kvinden som sin storesøster og ikke som sin stedmor.

I 2015 anmodede parret på ny om tilladelse til at indgå ægteskab og oplyste i den forbindelse, at de nu ventede barn sammen. Ankestyrelsen gav derfor-under henvisning til hensynet til det ufødte barn- tilladelse til, at parret kunne indgå ægteskab. 

Ankestyrelsen valgte således at tillade ægteskabet mellem den tidligere stedfar og den tidligere steddatter på trods af, at hensynet til datteren fra det tidligere ægteskab talte imod. I henhold til ægteskabslovens § 7, 2. pkt. kan et sådant ægteskab dog kun tillades, såfremt hensynet til børn fra det tidligere ægteskab ikke taler imod.

Derudover valgte Ankestyrelsen at se bort fra, at parret havde levet sammen i et forældre-barn forhold i en periode på 10 år. Det fremgår ellers af forarbejderne til ægteskabslovens § 7, at forbuddet er baseret på en betænkelighed ved at tillade ægteskab mellem en mand og hans steddatter, blandt andet på grund af erfaringer fra straffesager vedrørende stedfædre, der eftertragter deres steddøtre. Det forudsættes derfor, at der ved udøvelsen af dispensationsadgangen tages fornødent hensyn til, om der har bestået et sådant forældre-barn forhold mellem parterne.

I lyset af at hele 52 procent af nyfødte i Danmark blev født uden for ægteskab i 20131 og at sondringen mellem børn født inden for og uden for ægteskab for længst er afskaffet i eksempelvis børneloven, er spørgsmålet derfor, om det er af så afgørende betydning for parrets ufødte barn, at forældrene kan indgå ægteskab, at hensynet til datteren fra det tidligere ægteskab og det beskyttelseshensyn der ligger bag ægteskabslovens § 7 må træde i baggrunden. 

Ankestyrelsens afgørelse er derudover interessant i lyset af den generelle tendens til en mere inkluderende tilgang til stedrelationer i retlige sammenhænge.2 Som eksempel kan nævnes Ankestyrelsens principafgørelse nr. 100-13 afsagt i 2013, hvor en stedfar var berettiget til dagpenge ved pasning af sit alvorligt syge stedbarn. På den ene side anerkendes stedforældre således i stigenden grad som sociale forældre og omsorgsgivere, på den anden side legitimerer Ankestyrelsen i TFA2015.384/1, at sådanne forældre-barn relationer kan udvikle sig til romantiske par-relationer.


[1] Jyllands-Posten, søndag den 20. september 2015: ”Fire fakta, der forklarer verden. Flere fødes uden for ægteskab.” 

[2] Se om relationsret Ketcsher, Kirsten (2012), Relationsret- en ny retsvidenskabelig optik? Fra ægteskabs- og familieret mod en inkluderende relationsret. Retfærd, 35.

Drenge har ikke krav på gratis HPV-vaccination.  

Børnevaccinationen blev indført for piger til forebyggelse af livmodershalskræft. Efterfølgende er vaccinen blevet godkendt til at have en forebyggende effekt mod analkræft.

Sundhedsstyrelsen begrundelse for, at vaccinen kun bliver tilbudt piger er, at livmodershalskræft er den hyppigste HPV-relateret kræftform. Statistisk set er der årligt omkring 35 potentielt forbyggelige tilfælde af analkræft hos mænd, sammenlignet med ca. 370 tilfælde af livmoderhalskræft hos kvinder.  Den omstændighed, at en begrænset gruppe (homoseksuelle drenge) kan få gavn af at vaccinen, idet de udgør en særlig risikogruppe, kan ifølge Sundhedsstyrelsen ikke føre til gratis HPV-vaccination af drenge. 

Ligebehandlingsnævnet kom frem til, at der ikke var sket forskelsbehandling i ligestillingslovens forstand, idet der ikke var tale om en tilsvarende situation på grund af de biologiske forskelle mellem piger og drenge. 

Læs Ligebehandlingsnævnets afgørelse her

AU pair - arbejde eller eventyr? 

WELMA støtter miniudstillingen på nationalmusset: Au pair-arbejde eller eventyr? som bl.a. er baseret på indlæg fra et forskningsseminar i 2011 – Au pairs in Europe – afholdt af WELMA. Udstillingen drejer sig om de danske au pairer, som tog til Europa og USA i anden halvdel af 19-tallet, og de filippinske au pairer, som har arbejdet i Danmark i 2000-tallet. Udstillingen tager bl.a. afsæt i undersøgelser af au pairs arbejdsforhold og rettigheder.  Dokumentationen viser, at for at kunne leve op til au pair-forordningens formål må der stilles krav til myndigheder, og værtsparret. Men arbejdet får også et skær af eventyr for de au-pairer, som skal klare sig i et nyt land med bedre levevilkår end deres hjemland. 

Udstillingen kan ses indtil 22. november 2015 i Nationalmuseets åbningstid.

Nylancering af WELMA’s facebook-side 

WELMA har nylanceret sin facebook-side. Der vil jævnligt blive opslået nyheder om vores afholdte arrangementer, nyt i vores forskning, interessante domme, skrevne artikler, ph.d.-afhandlinger og ph.d.-forsvar mv. Det er muligt at følge siden via dette link: "WELMA's facebook-side"

Venlig hilsen

WELMA - CENTER FOR RETLIGE STUDIER I VELFÆRD OG MARKED

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Studiestræde 6, 1455 København K.

+45 35 32 26 26 - jura.ku.dk/welma

Se tidligere nyhedsmails



For at besvare denne email skriv til welma@jur.ku.dk

Afmeld nyhedsbrevet

Sendt d. 14. oktober 2015