WELMA's mailservice nr. 3 - 2015

Ny Ph.d.-afhandling om intersektionalitet i EU’s anti-diskrimineringsret.

Den 9. juni 2015 forsvarede Marta Maria Amaro da C L Carneiro sin ph.d.-afhandling ’Konstruktion af intersektionalitet i EU’s anti-diskrimineringsret.’ (Original titel: ’Constructing Intersectionality in EU Anti-Discrimination Law’).

Afhandlingen etablerer begrebet ”intersektionel diskrimination” som en retlig konstruktion. Køn, race eller etnisk oprindelse, religion, tro, alder og seksuel orientering er diskriminationsgrunde, der både kan optræde alene eller i kombination. Når grundlagene intersektionaliserer kan sådan en kombination ikke reduceres til et enkelt diskriminationsgrundlag.

Imidlertid afviser rets- og dompraksis ofte denne intersektionalitet som en særlig diskriminationsform, og den underliggende retlige struktur kritiseres for at understøtte den afvisning og endda fremtvinge den.

Den retlige formodning er, at opdelingen i enkelte diskriminationstilgange forhindrer en intersektionel tilgang til de retlige diskriminationsforbud. Afhandlingen bidrager til at mindske denne kløft og opbygge viden inden for et voksende felt ved en begrebsmæssig integration af intersektionalitet i EU’s anti-diskrimineringsret.

Ønskes mere information eller adgang til afhandlingen kan ph.d. Marta Maria Amaro da C L Carneiro kontaktes på følgende mail: sfq180@alumni.ku.dk

EU-dom om udelukkelse fra bloddonation på grund af seksuel orientering.

En mand blev afvist i et blodcenter i Frankrig med den begrundelse, at han havde haft et seksuelt forhold med en anden mand. Ifølge fransk lovgivning kan mænd permanent udelukkes fra bloddonation på grund af seksuel relation til andre mænd jf. direktiv 2004/33/EF om tekniske krav til blod og blodkomponenter.

EU-Domstolen fastslog, at det eneste kriterium for udelukkelsen var mandens seksuelle forhold med en anden mand. Den pågældende blev således behandlet ringere alene på grund af sin seksuelle orientering, hvilket strider mod EU-charteret art. 21.

Der forelå et legitimt formål, eftersom den franske lovgivning havde til formål at beskytte folkesundheden. Ifølge de fremlagte oplysninger skyldtes næsten alle HIV-infektioner i perioden 2003-2008 en seksuel kontakt, og halvdelen af de nye infektioner vedrørte mænd, der havde seksuelle forhold med mænd. Disse mænd udgjorde dermed en særlig risikogruppe.

Men total udelukkelse var for vidtgående. Såfremt det var muligt ved spørgeskema eller personlig samtale at vurdere, hvor stor en risiko for smitte den enkelte donor udgjorde på grund af sin seksuelle adfærd skulle dette gøres. Det var disproportionalt at udelukke alle mænd, der havde haft seksuel kontakt med mænd, såfremt mindre bebyrdende metoder kunne anvendes.

Se EU-domstolens dom i sag c-528/13, af 29. april 2015, her

Et bageris afslag på at dekorere en kage med påskriften ’Support Gay Marriage’ var retsstridig diskrimination af homoseksuelle.

Et bageri i Irland afslog at dekorere en kage med sloganet ”Support Gay Marriage”. Sagsøger var en homoseksuel mand tilknyttet en frivillig organisation for bl.a. homoseksuelle og transkønnet. Han gjorde gældende, at han var blevet diskrimineret på grund af sin seksuelle orientering.

Bageriets ejere forklarede at afslaget var begrundet i, at ægteskab mellem personer af samme køn var i strid med deres religiøse overbevisning.

Domstolen konkluderede, at der var tale om ulovlig direkte diskrimination på grund af seksuel orientering, som ikke kunne retfærdiggøres. Der blev lagt vægt på, at bageriet ikke drev en religiøs virksomhed, men derimod en forretning med et almindeligt økonomisk sigte. I henhold til religionsfriheden (EMRK art. 9) havde sagsøgte ret til at manifestere sin religiøse tro, men ikke i kommercielle forhold om varer og tjenesteydelser, som kolliderede med andres rettigheder.

Se den irske dom her

Ireland legalises same sex marriages

By PhD Fellow Katharina Eva Ó Cathaoir

Last month, Ireland became the first country to legalise same sex marriage by a popular vote. In Ireland, a referendum is necessary for every amendment of the Constitution (Bunreacht na hÉireann 1937). In 2006, the Irish High Court interpreted the Constitution as only recognising marriages contracted between a man and a woman. In light of the changing fabric of Irish society, the Civil Partnership and Certain Rights and Obligations of Cohabitants Act 2010 introduced a system of civil partnership for same sex couples, enshrining many of the rights and obligations afforded to married spouses, such as joint taxation, life insurance benefits and inheritance. However, civil partners are not constitutionally protected or recognised as a family under the Irish Constitution. Therefore, this legal regime is subject to amendment by the Oireachtas (Irish parliament), while married couples’ status is constitutionally protected (i.e. may only be altered by a referendum).

For this reason, the sitting coalition government decided to hold a referendum asking the Irish electorate whether the Constitution should be amended to specifically state that marriage may be contracted between two persons without distinction as to their sex. The Yes campaign (which all political parties lent their support to) centred on equal rights and protection for couples, regardless of their orientation. However, as the campaign progressed, for many, it became a referendum centred on inclusion and acceptance for a long discrimination minority (for example, sexual relations between men were criminalised in Ireland until 1993). The No campaign focused on the potential damage to children, suggesting that constitutional protection for same sex families would result in a right to surrogacy or assisted reproduction. Legal experts were generally quick to dismiss these tactics, highlighting case law at national and European level.

The referendum succeeded with 62% in favour, with support as high as 74% in some constituencies. It has triggered international praise and also spurred on debate in countries yet to legalise same sex marriage, such as Northern Ireland, Australia, Germany and Italy. From a national perspective, the referendum received unprecedented grassroots support and enthusiasm. The Yes side’s simple message of “Yes for Equality” resonated with many: not only the young, urban population but also some typically conservative constituencies. As a country with low voter turn outs, it is hoped that this political momentum can be maintained and harnessed to address other social issues in the future.

EU-domstolens dom af 13. maj vedr. kollektive afskedigelser og begrebet ”virksomhed” (britisk præjudiciel forelæggelse)

De britiske sagsøgere blev afskediget uden nogen høringsprocedure, men mente, at der var tale om en kollektiv afskedigelse, og at de derfor havde ret til den særlige procedure efter direktiv 98/57 og den britiske implementering. Ifølge direktivet og implementeringen havde de afskedigede ret til den særlige behandling for kollektive afskedigelser, hvis der var tale om afskedigelse af mindst 20 medarbejdere i ”virksomheden” inden for et tidsrum af 90 dage, uanset det normalt antal beskæftigede. Afskedigelserne oversteg ikke 20 medarbejdere i forhold til hver enkelt butik i sagen, men kun samlet set. Den britiske rets spørgsmål til domstolen var derfor, hvorledes begrebet ”virksomhed” i direktiv 98/57 (art. 1, første afsnit, litra a, nr. ii) skulle fortolkes og derfor hvor langt direktivets informations- og høringsforpligtelse rakte.

Domstolen fandt at begrebet ”virksomhed” i denne bestemmelse svarede til den særskilte enhed hvor de afskedigede medarbejdere befandt sig for tidspunktet for afskedigelsen og ikke den overordnede bedrift som virksomhederne (butikkerne) var en del af. Domstolen fandt også, at en lovgivning der kun udløste informations- og høringspligten ved afskedigelser på over 20 set i forhold i til den enkelte virksomhed ikke var i strid med direktivet. At antallet af afskedigelser således oversteg 20, samlet set i forhold til bedriften, udløste derfor ikke disse pligter for arbejdsgiveren efter direktivet.

Se dommen her

Samme dag blev en spansk forelæggelse afgjort, også vedrørende virksomhedsbegrebet. Se dommen her.

EU-kommissionen fremsætter begrundet udtalelse efter traktatbrudssproceduren vedrørende danske ferieregler

Efter at den danske regering afgav en svarskrivelse på kommissionens åbningsskrivelse i 2014 har kommissionen nu afgivet en begrundet udtalelse, da den ikke mener at svarskrivelsen løste problemet. I udtalelsen anmoder den Danmark om at respektere lønmodtageres krav på betalt ferie i samme år som feriepengene er optjent. Den danske ordning med forskudt ferieår krænker ifølge Kommissionen arbejdstidsdirektivet med tilhørende praksis fra EU-domstolen. Ifølge kommissionen rammer ordningen særligt personer med tidsbegrænset ansættelse og nyligt tilkomne lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Danmark har nu to måneder til at svare kommissionen hvilke foranstaltninger der er truffet til at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen kan herefter overveje hvorvidt den ønsker at anlægge sag mod Danmark ved EU-domstolen.

Se nyhed på Europa-kommissionens hjemmeside

Se Beskæftigelsesministeriets notat vedr. åbningsskrivelsen fra 2013

Se tidligere åbningsskrivelser mod Danmark på EU-oplysningens hjemmeside

Se Udenrigsministeriets liste over traktatkrænkelsessager mod Danmark

Venlig hilsen

WELMA - CENTER FOR RETLIGE STUDIER I VELFÆRD OG MARKED

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Studiestræde 6, 1455 København K.

+45 35 32 26 26 - jura.ku.dk/welma

Se tidligere nyhedsmails



For at besvare denne email skriv til welma@jur.ku.dk

Afmeld nyhedsbrevet

Sendt d. 16. juli 2015