WELMA's mailservice nr. 4 - 2014

WELMA's mailservice nr. 4 - 2014

Biao v. Denmark (Appl. No. 38590/10) - 28-årsreglen udgjorde ikke ulovlig diskrimination

Af projektassistent Anders Trebbien Daugaard og Ph.D. studerende Freya Semanda

Sagen omhandlede en dansk statsborger af togolesisk oprindelse og en ghanesisk statsborger, der indgik ægteskab i Ghana og derefter søgte om familiesammenføring i Danmark. Parret fik afslag med den begrundelse, at deres samlede tilknytning til Danmark, ikke var større end deres samlede tilknytning til Ghana. Parret kunne ikke blive undtaget fra tilknytningskravet efter 28-årsreglen, da den danske statsborger af togolesisk oprindelse hverken havde haft dansk statsborgerskab eller lovligt ophold i Danmark i 28 år. Parret indbragte sagen for domstolene med påstand om, at afslaget på familiesammenføring udgjorde en krænkelse af deres ret til familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8, samt udgjorde diskrimination i strid med EMRK art. 14 sammenholdt med art. 8. Parret flyttede efterfølgende til Sverige, hvor de fik en søn.

Såvel den danske Højesteret som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt enstemmigt, at afslaget på familiesammenføring ikke var i strid med retten til familieliv efter konventionens art. 8, og et flertal ved såvel Højesteret som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt derudover, at der ikke var tale om diskrimination i strid med konventionens art. 14. 28-årsreglen blev dog af Menneskerettighedsdomstolen beskrevet som ”excessively strict”, og mindretalllet i Højesteret og ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt, at parret havde været udsat for indirekte diskrimination, idet den danske lovgivning havde som resultat, at danske statsborgere med anden etnisk baggrund end dansk blev behandlet ringere end etniske danskere. Ifølge tre dissentierende dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afspejlede diskriminationen en stereotyp opfattelse af manglende integration blandt danske statsborgere med anden etnisk baggrund end dansk, der gifter sig med udenlandske statsborgere.

Dissensen ved Menneskerettighedsdomstolen er interessant, fordi forbuddet mod stereotyper i stigende grad løftes frem i diskriminationsretlige sammenhænge, og det følger bl.a. af tidligere praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at stereotype opfattelser af køn eller etnicitet ikke kan retfærdiggøre en forskelsbehandling. Derudover er dissensen interessant i et børneperspektiv, idet de dissentierende dommere påpeger det vaskelige dilemma afslaget på familiesammenføring stiller parrets (danske) barn i: nemlig enten at vokse i Danmark uden sin mor eller at voksne op sammen med begge forældre udenfor Danmarks grænser. Spørgsmålet om barnets selvstændige rettigheder blev dog ikke rejst for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Læs dommen her

Petrova v. Latvia (Appl. no. 4605/05) - Organtransplantation i strid med Menneskerettighedskonventionen

Sagen omhandlede en 23-årig patient der afgik ved døden på hospitalet, hvorefter lægerne udtog hans nyrer og milt. Der var ikke forud givet samtykke til organtransplantation. Moren anlagde herefter sag ved de nationale myndigheder med påstand om, at hun ikke havde fået lejlighed til at fremsætte sit ønske vedrørende transplantation. Lettisk lovgivning om organdonation er baseret på et ”formodet samtykke”. Lovgivningen gav i den forbindelse nære pårørende ret til at fremsætte deres ønske vedrørende – herunder modsætte sig – organtransplantation, men der fremgik ikke en klar pligt til aktivt at kontakte og indhente oplysninger om de pårørendes ønsker.

Domstolen fandt, at der var tale om et indgreb i retten til respekt for privat- og familieliv (EMRK artikel 8). Indgrebets retfærdiggørelse afhang af, hvorvidt det var i ”overensstemmelse med loven”, idet de pårørende var tillagt en rettighed i national lovgivning til at fremsætte deres ønsker omkring transplantation.

Her fandt domstolen, at den nationale lovgivning ikke tilstrækkeligt sikrede de pårørendes ret. Derfor var organtransplantationen uden underretning af moren ikke ”i overensstemmelse med loven”. Indgrebet kunne allerede derfor ikke retfærdiggøres og transplantationen var følgelig i strid med konventionen.

Læs dommen her

S.A.S v. France (Appl. No. 43835/11) - Fransk forbud mod ansigtstildækkende hovedbeklædning var ikke i strid med Menneskerettighedskonventionen

Menneskerettighedsdomstolens flertal på 15 dommere fandt, at der var tale om et indgreb i retten til privatliv (art. 8) og religionsfrihed (art. 9), men godtog den franske stats argument om, at forbuddet sikrede andres ret til et socialt liv i et åbent demokratisk samfund. Derimod afviste flertallet, at forbuddet kunne forfølge formål som sikkerhed, lighed mellem kønnene og respekt for menneskelig værdighed.

Flertallet påpegede, at forbuddet var rettet mod hovedbeklædning og ikke specifikt religiøs påklædning. Samtidig var den mulige sanktion meget mild i form af en bøde. Frankrig måtte tillægges en væsentlig skønsmargin, fordi der ikke var en enig opfattelse af denne problemstilling i medlemsstaterne. Forbuddet var dermed proportionalt.

Et mindretal på to dommere (fra Sverige og Tyskland) fandt, at indgrebet ikke kunne retfærdiggøres. Det var tvivlsomt om ”andres ret til et socialt liv” var et lovligt formål. Kriteriet var ikke alene uklart, men samlivet i et demokratisk samfund kunne ligeså godt karakteriseres ved en tolerance af forskellige opfattelser af socialt liv. Der eksisterer ikke en ret til kontakt med andre mennesker mod deres vilje. Forbuddet var uanset disproportionalt. Frankrig burde ikke tillægges en væsentlig skønsmargin, når 45 ud af 47 medlemsstater ikke havde lovgivet på området. Frankrig havde ikke forklaret, hvorfor mindre indgribende foranstaltninger ikke var mulige. Forbuddet stred derfor mod EMK art. 8 og 9.

Læs dommen her

De af Europaparlamentet vedtagne ændringer til direktiv nr. 92/85/EEC (”ammedirektivet”) trækkes muligvis tilbage

Det er The European Women’s Lobby (EWL), der erfarer, at kommissionen har foreslået at trække ændringsforslaget tilbage. Ændringerne omfatter blandt andet 20 ugers barsel med fuld løn, bedre mulighed for beskyttelse mod fyring efter endt barsel, samt forbedrede rettigheder til fædre og par af samme køn. Disse ændringer blev vedtaget med et stort flertal i EU parlamentet i 2010. Siden da er ændringerne blevet blokeret af medlemsstaternes regeringer.

Kommissionen angiver, at tilbagetrækningen har sammenhæng, med indsættelsen af en ny EU-kommission. EWL mener derimod, at der er tale om et klassisk eksempel på en modreaktion mod kvinders rettigheder og ligestilling i Europa. Desuden sender det et dårligt signal til kvinder og mænd i Europa om, hvor meget EU kan gøre for at støtte folks rettigheder. At fjerne direktivet om barselsorlov fra lovgivningsprocessen underminerer den demokratiske proces i Europa-Parlamentet

Læs mere om de foreslåede ændringer her
Læs mere her

Simpel vold og seksuelle overgreb begået mod ægtefælle, børn eller nærmeste pårørende som skilsmissegrund

Folketinget har vedtaget en ændring af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning, der betyder, at det efter lovens § 34, stk. 1 ikke kun er grov vold, men nu også simpel vold og seksuelle overgreb der giver en ægtefælle ret til umiddelbar skilsmisse uden forudgående separation. Derudover udvides bestemmelsens personkreds til også at omfatte overgreb begået mod ægtefællens og ægtefællernes børns ”nærmeste pårørende, som ægtefællen eller ægtefællernes børn er knyttet til, samt mod andre børn”.

I forbindelse med lovforslagets behandling blev ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold bedt om at uddybe, hvilke personer der er omfattet af begrebet ”nærmeste pårørende”. Ministeren forklarede, at begrebet er et ”rummeligt” begreb, der udover at omfatte søskende, børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og oldeforældre, ligeledes omfatter mostre, fastre, morbrødre, farbrødre, fætre og kusiner, stedsøskende, stedforældre samt tidligere sociale forældre. Ministeren pointerede, at også andre personer efter omstændigheder kan være ”nærmeste pårørende” og at det afgørende for vurderingen er selve den følelsesmæssige tilknytning mellem parterne.

Den nye personkredsregel i ægteskabslovens § 34, stk. 1 kan ses som et eksempel på en inkluderende tilgang til personlige relationer, idet bestemmelsen opfanger de faktiske relationer, den enkelte tillægger værdi, uanset om relationerne formelt kan afgrænses ved hjælp af ægteskab eller slægtskab. Den samme inkluderende tilgang finder man f.eks. også i den afgrænsning af pårørendebegrebet, der anvendes i Sundhedslovens § 18 (Pårørendes kompetence til at give informeret samtykke til behandling af varigt inhabil patient). Se om relationsperspektivet Kirsten Ketschers artikel Relationsret- en ny retsvidenskabelig optik? Fra ægteskabs- og familieret mod en inkluderende relationsret (Retfærd 2012) og Stine Jørgensens artikel Adoption som en retlig relation (Social kritik. Tidsskrift for social analyse & debat, nr. 137- februar 2014.)

Læs loven her

Bella in the sky med stereotyper

Af prof. Dr.jur. Kirsten Ketscher

Hotel Bella Sky i København blev i april 2014 dømt i Østre Landsret for at have indrettet en særlig gang på 20 værelser med adgang forbudt for mænd. Det var en overtrædelse af ligestillingslovens diskriminationsforbud i § 2, stk. 2, der er baseret på EU-direktiv 2004/113 om ligebehandling af mænd og kvinder ved varer og tjenesteydelser.

Sagen giver et interessant indblik i, hvordan et stort hotel stereotypiserer kvinder og mænd. Ideen til kvindegangen fik hotellets direktør ved en middag af sin borddame. Hotellet foranstaltede herefter en spørgeskemaundersøgelse, hvor man spurgte 19 kvindelige gæster, hvilke krav de stillede til et hotelværelse. De typiske svar var renlighed, gode ansigtsprodukter, et stort spejl og en kraftig hårtørrer. Nogle kvinder svarede også positivt på muligheden for at være på en gang, hvor der ikke var adgang for mandlige gæster under hensyn til sikkerhed. Der blev ikke foretaget en tilsvarende undersøgelse af mandlige gæsters ønsker.

To kvindelige arkitekter fik herefter i opdrag at indrette 20 værelser med et ”feminint touch” . Dette særlige touch bestod bl.a. i: strygebræt og strygejern, et stort håndklæde, en seng med lyserøde tern, hvor standard ellers var sorte tern. Gangen blev aflåst. Kun de kvindelige gæster og hotelpersonalet havde adgang. Det blev oplyst, at flere kvinder havde udtalt sig meget positivt om at sove i en seng, hvor de vidste, at der aldrig havde sovet en mand!

Hotellet forsøgte at retfærdiggøre denne direkte kønsbaserede forskelsbehandling med, at kvindelige forretningsrejsende ofte føler sig utrygge, når de skal være på samme gang som mænd. Det blev ikke dokumenteret, at kvindelige forretningsrejsende er særlig udsat for sikkerhedsproblemer eller blufærdighedskrænkelser. Tværtimod blev det dokumenteret, at kvinder er mest udsat for vold i deres eget hjem, mens mænd er mest udsat for vold, når de rejser. Men hotellet mente, at det var vigtigt, at man kunne imødekomme de (få) kvinder, der havde denne utryghedsfølelse med total udelukkelse af mænd.

Landsretten kom i enighed frem til, at der ikke forelå et legitimt formål. Det er ikke legitimt at forskelsbehandle på basis af kvinders stereotype opfattelse af mænd som farlige for kvinder. Landsrettens flertal (Ejler Bruun og Karen Hald) dømte Bella Sky for overtrædelse af ligestillingsprincippet. En dommer (Henrik Bitsch) frifandt med henvisning til, at der var 812 værelser og at kun de 20 var forbudt for mænd. Han mente derfor, at forskelsbehandlingen var for ubetydelig til at være ulovlig.

Denne dissens må anses for juridisk tvivlsom. Det har hverken støtte i loven eller direktivet. at operere med en sådan proportionalitetsafvejning, når der ikke foreligger et legitimt formål. Det der er disproportionalt er en uacceptabel stempling af mænd som forbrydere og kvinder som ofre og den krænkelse, der er forbundet hermed.

Et tankeeksperiment: Bella Sky foranstalter en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, om der er interesse for en særlig gang for personer, der føler sig truet af muslimer. Det er der og den bliver vel modtaget. Der er jo stadig 812 værelser til muslimer. De pågældende gæster sætter også pris på at sove i en seng, hvor der aldrig har sovet muslimer. Er det også en ubetydelig diskrimination? Diskriminationsværnet er det samme, krænkelsen er den samme. Bliver sådanne arrangementer betragtet som ubetydelige er der dækket op for farlig svækkelse af diskriminationsværnet.

I realiteten var der også i sagen en underliggende forretningsmæssig dagsorden, nemlig at Bella Sky med dette tilbud ønskede at komme ind på et marked for (muslimske) kvinder, der ellers ikke kan få lov at rejse til Danmark. Men det er ikke et legitimt formål for dansk lovgivning at facilitere sådanne konservative islamfortolkningers kønssegregering.

Bella Sky sagen er ikke en ubetydelig sag. Den demonstrerer, at viljen til kønsdiskrimination med tilhørende stereotyper stadig har gode vilkår. Sagens udfald har irriteret politikere. Man vender sig imod den diskriminerede i stedet for at rette vreden mod det diskriminerende store hotel, som ikke har været i stand til at retfærdiggøre deres kønssegregerende indretning. Det er tankevækkende.

Læs dommen her

Venlig hilsen

WELMA 

WELMA - CENTER FOR RETLIGE STUDIER I VELFÆRD OG MARKED

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Studiestræde 6, 1455 København K. 

+45 35 32 26 26 - www.welma.eu  

Se tidligere nyhedsmails



For at besvare denne email skriv til welma@jur.ku.dk

Afmeld nyhedsbrevet

Sendt d. 24. juli 2014