WELMA mailservice nr. 8 - 2013

Ny bog om den danske aftalemodel og dens europæiske udfordringer

Professor Jens Kristiansen fra Welma har publiceret en bog om den danske aftalemodel og dens europæiske udfordringer. Bogen undersøger de EU-retlige påvirkninger af det arbejdsretlige system i Danmark og især rollefordelingen mellem overenskomstparterne, lovgivningsmagten og domstolene. Det sker ved at undersøge påvirkningerne fra EU’s regler og EU-Domstolens praksis om vandrende arbejdstagere og udstationerede lønmodtagere, fælles minimumsregler om løn- og arbejdsvilkår og koordinering af de nationale beskæftigelsespolitikker.

Undersøgelsen viser, at de EU-retlige forpligtelser har ændret ved rollefordelingen på det danske arbejdsmarked. Lovgivningsmagten har fået en mere fremtrædende position, men EU’s begrænsede regelkompetence og den danske implementeringspraksis har gjort det muligt at fastholde aftalesystemet som det centrale omdrejningspunkt for arbejdsforholdene. Meget tyder til gengæld på, at den retsskabende og rettighedskontrollerende virksomhed fra både EU-Domstolen og de danske domstole kan udvikle sig til en betydelig udfordring for overenskomstparterne og lovgivningsmagten.

Jens Kristiansen, ”Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013.

Find bogen her

J.nr. 2000126-13 - Afslag på økonomisk hjælp satte kvinde og hendes børn på gaden

En kvinde og hendes børn blev sat ud af deres lejlighed og henvist til at bo på en campingplads, da de fik afslag på økonomisk hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunalbestyrelsen havde alene behandlet sagen efter aktivlovens § 81 (hjælp til enkeltudgifter), hvilket Ankestyrelsen kritiserede, idet § 81a (hjælp til huslejeudgifter til udsættelsestruede lejere) ligeledes burde være taget i betragtning. Ifølge Ankestyrelsen burde Det Sociale Nævn have påpeget dette forhold. Afslutningsvist blev det understreget, at nævnets afgørelse stadig var gældende, idet situationen før udsættelsen ikke ville kunne genoprettes. Et evt. erstatningsansvar ville skulle indbringes ved domstolene.

C-86/12 – Børns unionsborgerskab og ret til omsorgsperson

Spørgsmålet i sagen var, om Luxembourg kunne nægte en tredjelandsstatsborger ret til ophold. En kvinde med tongansk nationalitet havde født tvillinger i Luxembourg, og begge børn havde fået fransk statsborgerskab, idet deres far var fransk.

Domstolen undersøgte først , hvorvidt kvinden og hendes to børn, havde ret til ophold i Luxembourg i medfør af artikel 21 TFEU og opholdsdirektivet 2004/38. Det følger af Domstolens tidligere praksis, at såfremt en mindreårig unionsborger har ret til ophold på en medlemsstats område, har barnet ret til at blive ledsaget af sin faktiske omsorgsperson. Den forelæggende ret skulle derfor vurdere, om de to børn havde ret til at opholde sig i Luxembourg, herunder om betingelsen om tilstrækkelige midler var opfyldt, jf. direktivets art. 7, stk. 1 b). General Advokaten udtalte i den forbindelse at EU charterets art. 24 om barnets bedste, samt børnenes tilknytning til Luxembourg, burde inddrages i denne vurdering. Spørgsmålet om farens forsørgelsespligt blev ikke rejst i sagen.

Domstolen fastslog dernæst, at såfremt børnene ikke opfyldte betingelserne efter direktiv 2004/38 for ret til ophold i Luxembourg, var art. 20 TFEU og art. 21 TFEU ikke til hinder for, at Luxembourg nægtede den tonganske kvinde ret til ophold. Myndighedernes eventuelle afslag, måtte dog ikke have til følge, at de to mindreårige unionsborgere og kvinden (som deres faktiske omsorgsperson) dermed ville være tvunget til at forlade unionens område som helhed.

Læs dommen her

C-275/12 - Afslag på uddannelsesstøtte

En tysk statsborger med fast bopæl i Tyskland blev nægtet uddannelsesstøtte i forbindelse med et ophold ved en uddannelsesinstitution i UK. Tyskland begrundede afslaget med, at uddannelsen ikke havde en varighed på over to år, og derved ikke øgede den studerenes chancer på arbejdsmarkedet. Hertil udtalte Domstolen, at en varighedsbetingelse ikke havde nogen tilknytning til niveauet på en uddannelse, og at tiltaget ikke kunne betragtes som forholdsmæssigt. Tysklands lovgivning fandtes derved at være i strid med artikel 20 TEUF og artikel 21 TEUF.

Læs dommen her

FOB 2013-02 Relationer mellem klassekammerater

En skoleleder vurderede, at en dreng i første klasse, skulle modtage midlertidig enkeltmandsundervisning fremfor klasseundervisning. Det blev meddelt forældrene om torsdagen, at drengen skulle påbegynde enkeltmandsundervisningen den efterfølgende mandag. Ombudsmanden udtalte, at der måtte tages hensyn til barnets legitime og naturlige behov for en god afsked med sin klasse i en sådan situation. Et længere varsel ville således i højere grad have tilgodeset drengens tarv, og dermed været i bedre overensstemmelse med børnekonventionens artikel 3, stk. 1.

Læs udtalelsen her

Nyt gebyr på 1.500 kroner for ansøgning om ændring af børnebidrag

Fra d. 1. juli 2013 trådte en ændring af organiseringen i Statsforvaltningerne i kraft. Som heri indførtes et gebyr på 1.500 kr. for ansøgninger om ændringer i børnebidrag. Af bemærkningerne til loven fremgår det, at ændringen sker med henblik på at reducere antallet af sager, og begrænse antallet af situationer, hvor bidragssystemet anvendes til chikanøse formål. Der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt indførelse af gebyr på ansøgninger om ændringer af børnebidrag har et kønsskævt nedslagsfelt, og dermed indirekte er udtryk for en kønsdiskrimination.

Læs mere her

C-546/11 - Toftgaard om ret til rådighedsløn efter det fyldte 65. år

Sagen vedrørte aldersdiskrimination om fortolkning af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, om ret til rådighedsløn efter det fyldte 65 år. Reglen medførte, at en mand der ønskede at forblive på arbejdsmarkedet, i stedet for at bruge af sin pension, ikke fik mulighed for dette. Domstolen udtalte, at bestemmelsen, som bevirkede at tjenestemænd der var fyldt 65 år, mistede retten til deres rådighedsløn, var udtryk for direkte forskelsbehandling baseret på alderskriteriet. Formålet med bestemmelsen bestod i at yde en forhøjet beskyttelse til de tjenestemænd, der ikke modtog en stabil og varig erstatningsindkomst. Domstolen mente det var et legitimt formål, men fandt den danske løsning for indgribende

Læs dommen her

EU-rapport om ulighed på sundhedsområdet

For nylig publicerede Kommissionen en rapport om ulighed på sundhedsområdet. Som eksempel på en positiv udvikling, peger rapporten på, at forskellen mellem EU's lande i den gennemsnitlige levealder, og børnedødeligheden er blevet mindre i perioden fra 2007-2011, ligesom børnedødeligheden er faldet i Europa. Rapporten peger dog på en række områder, hvor der fremadrettet bør lægges særligt fokus med henblik på at optimere befolkningens sundhedstilstand. Det anbefales bl.a., at sundhed skal indtænkes i den sociale og økonomiske politik, at sundhedsområdet i højere grad monitoreres for at kunne forbedre sundhedssektoren og endelig at europæisk politik skal støtte medlemsstaterne i at udvikle bæredygtige sundhedssystemer, der bidrager til et højt niveau af sundhedsbeskyttelse for alle.

Læs mere her

Venlig hilsen

WELMA 

WELMA - CENTER FOR RETLIGE STUDIER I VELFÆRD OG EU MARKEDSINTEGRATION

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Studiestræde 6, 1455 København K. 

+45 35 32 26 26 - www.welma.eu  

Se tidligere nyhedsmails



For at besvare denne email skriv til welma@jur.ku.dk

Afmeld nyhedsbrevet

Sendt d. 02. december 2013