WELMA mailservice nr. 5 - 2013

WELMA's mailservice nr. 5 - 2013

Aldersdiskrimination af aflastningsperson

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en kommune ikke accepterede, at den aflastningsperson, som et forældrepar ansatte, var under 18 år. Forældreparret ansatte en ny aflaster, der var 16 år.

Det sociale nævn lagde vægt på, at aflastning i hjemmet godt kan varetages af personer under 18 år, da det ikke er et krav efter loven, at aflasteren skal være myndig. Nævnet lagde også vægt på, at aflastningsordningen i hvert enkelt tilfælde skal vurderes konkret og individuelt ud fra barnets og familiens behov samt aflasteren og dennes mulighed for at varetage aflastningsopgaven. Det afgørende er således efter nævnets opfattelse ikke aflasterens alder, men om pågældende er i stand til at varetage aflastningsopgaven på forsvarlig vis. Kommunen meddelte under et møde med forældreparret, at man nu var indstillet på, at forældreparret kunne benytte deres nuværende aflaster under 18 år.

Ligebehandlingsnævnet anså derfor sagen for at være bortfaldet.

Afgørelsen kan læses her

C-81/12 Direkte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering

En mand der præsenterede sig, og blev opfattet som en fodboldklubs formand, udtalte sig krænkende overfor homoseksuelle. Spørgsmålet i sagen var, om disse udtalelser kunne tilskrives klubben. Domstolen besvarede spørgsmålet bekræftende og fastslog samtidig, at det ikke er afgørende, om den pågældende har rets- og handleevne til at binde eller i øvrigt repræsentere klubben på ansættelsesområdet. Der blev bl.a. lagt vægt på, at klubben ikke efterfølgende havde taget afstand til udtalelserne.

Dommen kan læses her

FUNA – fusionen mellem Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene

Den 1. juli 2013 nedlægges de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, og Ankestyrelsen bliver første og eneste administrative klageinstans på social- og beskæftigelsesområdet. Når kommunerne fremover videresender sager til Ankestyrelsen, skal de anvende et særligt ankeskema. Formålet er at forenkle klagestrukturen og derved styrke borgernes retssikkerhed samtidig med, at effektiviteten i opgavevaretagelsen øges.

Læs mere her

HIV betyder ikke nødvendigvis afslag på adoption

Det er efter adoptionsloven en forudsætning at der skal ske godkendelse af adoptanterne før en adoption kan meddeles. Adoptanternes sundhedstilstand er et element, som indgår i den vurdering som Adoptionsnævnet foretager.
Adoptionsnævnet har nu bestemt, at det er muligt for HIV-positive at blive godkendt som adoptanter. Det er en ændring af den tidligere praksis, hvor HIV-positive altid fik afslag på grund af deres helbredsmæssige forhold.

Adoptionsnævnet har tidligere haft den praksis, at HIV-positive ikke kunne blive godkendt som adoptanter på grund af deres helbredsmæssige forhold. Årsagen til ændringen er, at behandlingen af HIV nu er så god, at der skal foretages en konkret vurdering af den HIV-smittedes helbredstilstand. Der kan ikke gives afslag, blot fordi ansøgeren er HIV-positiv. Efter en konkret vurdering vil der dog kunne gives tilladelse til, at ansøgeren fortsætter undersøgelses- og godkendelsesforløbet, uanset om vedkommende er HIV-positiv. Nævnets udmelding sker på baggrund af nogle konkrete klagesager, hvor adoptionssamrådene i statsforvaltningerne havde meddelt ansøgerne, at de ikke opfyldte de helbredsmæssige krav for godkendelse som adoptant.

Læs mere her

Højesteret: Kommune var berettiget til at begrænse og fratage hjemmehjælp.

I sagen var tale om to ældre borgere, der havde fået bevilget hjemmehjælp i form af hjælp til rengøring i 2009. I 2010 indførte den pågældende kommune en ny kvalitetsstandard, der resulterede i en periode med begrænset hjælp og en fratagelse af hjemmehjælp.
Højesteret afgjorde sagen med dissens (3-2). Flertallet (Scharling, Stokholm og Christensen) udtalte, at kommunen var berettiget til at reducere hjemmehjælpen, da afgørelserne ikke vedrørte den tidligere tildelte hjemmehjælp, men fremtidig hjemmehjælp. Højesteret bemærkede, at selvom de to berørte borgere tidligere havde modtaget hjemmehjælp, kunne kommunen efter en konkret vurdering stadig afslå og begrænse hjemmehjælpen på grundlag af ny kvalitetsstandard.

Mindretallet (Walsøe og Talevski) udtalte, at selvom de berørte borgere ikke var omfattede af kvalitetsstandarden fra 2010, men derimod fra 2009, var kommunen ikke berettiget til at fratage dem hjælpen, da borgerne stadig havde et konkret behov hjemmehjælp. I forbindelse med den reducerede hjælp, havde mindretallet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunes skøn, da hjælpen generelt måtte anses for tilstrækkelig i forhold til målgruppen.

Kommentar: Advokaten havde udelukkende procederet på forvaltningsretlige figurer. Der var ikke procederet på EMRK tillægsprotokol 1, art. 1 (beskyttelse af ejendomsrettigheder).

Læs dommen her

Resultaterne af omfattende undersøgelse om diskrimination i forhold til LGBT- personer offentliggjort

I mange EU-medlemsstater, møder lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle (LGBT-personer), diskrimination og chikane på daglig basis. Fordomme og misforståelser omkring homoseksualitet og transkønnede medfører intolerante holdninger og adfærd over for denne gruppe.

Forskning fra EU's Agentur for Fundamentale Rettigheder (FRA) inden for de seneste fem år har viser, at LGBT - personer udsættes for forskelsbehandling på tværs af alle områder af det sociale og økonomiske liv, er sårbare for verbale og fysiske angreb, og ofte skjuler deres seksuelle identitet af frygt for negative konsekvenser.

I 2012 svarede ca. 93.000 LGBT-personer på en EU-dækkende undersøgelse, udsendt af FRA for at kortlægge de dagligdags problemer, der påvirker LGBT-personer.

Undersøgelsen har indsamlet sammenlignelige data om LGBT-personers oplevelser af hate crimes og diskrimination samt deres grad af bevidsthed om deres rettigheder. De endelige undersøgelsesresultater blev offentliggjort i maj 2013. Resultaterne af undersøgelsen vil blive suppleret med forskning blandt embedsmænd og centrale tjenesteudbydere inden for uddannelse, sundhed og retshåndhævelse, med det formål at identificere hindringer for den fulde gennemførelse af LGBT-rettigheder.

I EU er lesbiske, biseksuelle og homoseksuelle mennesker i dag beskyttede mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, dog kun på beskæftigelsesområdet. Transkønnede personer er beskyttede mod forskelsbehandling på grund af køn hvis forskelsbehandlingen udspringer fra et kønsskifte, som følge af EU's direktiv om varer og tjenesteydelser.

Chartret om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Transkønnede personer er beskyttede mod forskelsbehandling på grund af "køn" i chartret om grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med retspraksis ved EF-Domstolen

Læs mere her

Venlig hilsen

WELMA 

WELMA - CENTER FOR RETLIGE STUDIER I VELFÆRD OG EU MARKEDSINTEGRATION

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Studiestræde 6, 1455 København K. 

+45 35 32 26 26 -   www.jura.ku.dk/welma/

Se tidligere nyhedsmails



For at besvare denne email skriv til welma@jur.ku.dk

Afmeld nyhedsbrevet

Sendt d. 10. juli 2013