Et barn var kort efter fødslen blevet tvangsfjernet fra sine biologiske forældre og anbragt i pleje. Forældrene søgte om samvær med deres barn, men kommunen afslog. Forældrene klagede til Ankestyrelsen, som besluttede, at der skulle være samvær. Samværet mellem barnet og forældrene blev derfor først etableret, da barnet var ca. et halvt år. Da barnet var ca. et år og ni måneder ophørte samværet, idet Statsforvaltningen bevilligede adoption af barnet. Der var på dette tidspunkt ikke taget stilling til, om samvær mellem barnet og de biologiske forældre efter adoptionen.

Højesterets dommere fandt, at der forelå en høj grad af sandsynlighed for, at de biologiske forældre uanset støtteforanstaltninger var varigt ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Dermed var bevilling af adoption til plejeforældrene det bedste for barnet af hensyn til kontinuitet og stabilitet i barnets opvækst. Højesteret bemærkede, at afgørelsen om adoption ikke var begrundet i den ene af de biologiske forældres handicap, men begge forældres manglende evne til at varetage omsorgen for barnet. Beslutningen var dermed truffet af hensyn til barnets bedste, og Højesteret fandt, at afgørelsen var i overensstemmelse med FN´s Børnekonvention og Handicapkonvention.
Derudover kom Højesteret frem til, at adoptionen var forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (ret til familieliv). I begrundelsen blev der lagt vægt på, at der forelå helt særlige omstændigheder og tungtvejende grunde af hensyn til barnets bedste, da alternativet til adoption ville være anbringelse hos en plejefamilie med den usikkerhed, at plejeforholdet kunne blive opsagt. Dog ville det formentlig være uforeneligt med Menneskerettighedskonventionen, hvis samvær eller anden kontakt med de biologiske forældre blev afskåret efter adoptionen, eller kun blev en muligt i helt særlige tilfælde. Dommen blev afsagt enstemmigt af Thomas Rørdam, Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben, Kurt Rasmussen, Jens Kruse Mikkelsen og Anne Louise Bormann.

Højesterets afgørelse (sag 140/2018 og 144/2018) kan læses her.

Højesteretsdom d. 18. februar 2019

I 2012 var et barn umiddelbart efter fødslen blevet tvangsfjernet fra sine biologiske forældre og anbragt hos en plejefamilie. Kommunen indstillede til bortadoption, men Ankestyrelsen afviste at give samtykke, da det ikke var godtgjort, at de biologiske forældre ikke ville være i stand til at spille en positiv rolle for barnet. Barnet forblev anbragt hos plejefamilien, hvor de biologiske forældre havde ca. en times samvær med barnet om måneden. På baggrund af en ny indstilling fra kommunen, besluttede Ankestyrelsen i 2016 at give samtykke til, at barnet kunne bortadopteres til plejeforældrene uden de biologiske forældres samtykke. Dette medførte at Statsforvaltningen i marts 2017 frigav barnet til adoption. I januar 2018 blev plejeforældrene bevilget til adoption af barnet, hvorefter samværet mellem barnet og de biologiske forældre ophørte. 

Højesterets dommere lagde vægt på, at barnets tilknytning til plejefamilien havde en sådan karakter, at det ville være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, særligt under hensynet til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst. På baggrund af dette fandt Højesteret, at der forelå helt særlige omstændigheder og tungtvejende hensyn til barnets bedste, at adoptionen var forenelig med menneskerettighedskonventionens artikel 8. Derudover bemærkede Højesteret, at de biologiske forældre med støtte fra kommunen havde haft samvær med barnet indtil adoptionsbevillingen, og at de ikke havde søgt om samvær efter bevillingen.
Da adoptionen var truffet ud fra hensynet til barnets bedste, ansås afgørelsen om adoption uden samtykke for at være i overensstemmelse med FN´s Børnekonvention og Handicapkonvention. Afgørelse om adoption var ikke begrundet i et handicap hos de biologiske forældre, men særligt i tilknytningen mellem barnet og plejeforældrene og risikoen for, at barnet ville lide skade, hvis denne tilknytning blev brudt.
Dommen blev afsagt enstemmigt af Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben, Michael Rekling og Hanne Schmidt.

Højesterets afgørelse (sag 106/2018) kan læses her.

Ph.d.-studerende Peter Hjaltason har kommenteret Højesterets afgørelser:

Dommene af 4. og 18. februar var de første to første danske højesteretsdomme om tvangsadoption. Dette er bemærkelsesværdigt sammenlignet med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt de øverste domstole i Norge og Storbritannien, som har haft flere tvangsadoptionssager. Havde man derfor forventet meget udførlige domme, som vi har set det i andre principielle sager fra Højesteret og fra de førnævnte europæiske domstole, blev man skuffet. Havde man forventet en meget restriktiv linje fra Højesterets side, fordi tvangsadoption i Danmark betragtes som en meget indgribende beslutning, som vi har meget lidt tradition for at bruge, så blev man ligeledes skuffet. I begge sager konstaterede Højesteret stort set “i henhold til grundene”, at betingelserne for tvangsbortadoption var opfyldte. Herefter konstaterede Højesteret blot, at der også forelå sådan helt særlige omstændigheder, at adoptionerne var i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 uden nogen nærmere argumentation. Højesteret fandt end ikke anledning til at komme nærmere ind på FN’s Børnekonvention eller Handicapkonvention og synes således igen at lægge til grund, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention yder den samme eller en bedre beskyttelse end FN-konventionerne, uden dette er nærmere begrundet. Advokaten, som havde begge sager, oplyser, at det ene forældrepar i hvert fald agter at indbringe deres sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det sidste punktum er dermed ikke nødvendigvis sat i sagerne.

Nyheder i WELMA

Invitation til The Nordic Law and Gender Conference 2019

The Nordic Law and Gender Conference afholdes d. 23. og 24. september 2019 på Det Juridiske Fakultet i Oslo.

Konferencens tema er ‘Nordic Gender Equality in Transition: Anti-discrimination Laws, Practices and Scholarship Revisited’.  Gennem både fælles og parallelle sessioner ønsker konferencen at give et juridisk, teoretisk og kritisk grundlag for debatter om tidligere, nuværende og fremtidig ligestillings- og diskrimineringslovgivning i de nordiske lande. Konferencen søger også at problematisere, hvordan ligestilling og ikke-diskriminering må afvejes mod andre retslige principper i forskellige jurisdiktioner.

Konferencen byder på to spændende dage i Oslo med mulighed for både faglig dygtiggørelse og til at skabe nye kontakter til nordiske kollegaer.

Læs mere om konferencen og tilmeldingen her

WELMA introducerer 'reality check' seminarer

I april afholdte WELMA sit første ’reality check’ frokostseminar.
Formålet med ’reality check’ seminarene er at knytte de studerende tættere på centret og bygge tættere bånd mellem uddannelse og forskning. Turen startede med forvaltningsretten og veltilberedte oplæg om aktindsigt, aftaler og retssikkerhedsloven af Michael Gøtze, Peter Hjaltason og Rasmus Grønved Nielsen. Se nærmere her

Turen forsætter i efteråret og annonceres senere.

WELMA PUBLIKATIONER

Artikel om europæiseringens betydning for retten til ikke at blive diskrimeneret

Professor dr.jur. Kirsten Ketscher bidrager til bog om europæisering af nordisk ligestillingspolitik.

Bogen ’Europæisering af nordisk ligestillingspolitik’ belyser, hvordan europæisk integration har haft en indflydelse på nordisk ligestillingspolitik, og hvordan Norden har sat sit præg på EU's ligestillingspolitik.

Kirsten Ketscher har bidraget til bogen med sin artikel ’Kapitel 4 Uden titel – diskriminering, nej tak!’

I sin artikel skriver Kirsten Ketscher om ligestilling i EU-domstolens praksis og kvindediskriminerende kvoteordninger i svensk domspraksis. Formålet med artiklen er at løfte opmærksomheden mod den europæiske domspraksis, dvs. EU-domstolen og EFTA-domstolen, og potentialet for gennem disse domstoles praksis at nedbryde kønsdiskriminerende strukturer og stereotypiseringer.

Artiklen kan læses her

Michael Gøtze interviewet i Ræson om undersøgelseskommissioner

Interviewet med Michael Gøtze kaster lys over fordele og ulemper ved de senere års mange undersøgelseskommissioner. Det kan diskuteres, hvor meget, der kommer ud af undersøgelseskommissionerne, men de viser, hvordan embedsmændene i en del sager går ud af deres neutrale rolle og bliver spændt for eller måske selv løber efter en politisk vogn. Juraen bøjer sig for den politiske dagsorden. Politiseringen af embedsmandsapparatet er blevet et systemproblem, snarere end et enkeltsagsproblem, hvis man skal dømme efter undersøgelseskommissionerne, siger Michael Gøtze i interviewet i Ræson.

Se interviewet her

Catherine Jacqueson bidrager til ny bog om den franske social sikring

Catherine Jacqueson sætter den danske velfærdsmodel på det franske juridiske landkort i en bog, som fejrer 70 år for den franske social sikring. Kapitlet undersøger fundamentet og de forskellige rationaler for det danske velfærdssystem og placerer det i Esping-Andersen’s famøse typologi af velfærdsstaten. Bidraget diskuterer derefter de liberale vinde, som har blæst på området de sidste 20 år, og som har indført konkurrence mellem det offentlige og det private og rykket ansvaret fra staten til individet. Afslutningsvis belyser kapitlet, hvordan systemet tackler den øget internationalisering og mobilitet.

Catherine Jacqueson, ’Le système de sécurité social à la danoise – entre universalisme et concurrence’ i La sécurité sociale : Universalité et Modernité, Isabelle Daugareilh et Maryse Badel (éds), Pedone, 2019, pp. 149-162.

Issue of UCPH Fiscal Relations Law Journal

FIRE – Research Group for Fiscal Relations in WELMA has established a new online journal, which is Open Access. The first issue of UCPH Fiscal Relations Law Journal in 2019 contains two articles that have relevance for welfare law.

The first article is ‘Confronting SKAT in the Højesteret: An investigation into how EU Law, Precedent, Litigant Resources, and Structural Reform shape Tax Decisions’ by PhD candidate Henrik Litleré Bentsen, University of Bergen, associate professor Mark Jonathan McKenzie, Texas Tech University and PhD candidate Jon Kåre Skiple, University of Bergen. The article explores a variety of trends in judicial behavior for tax cases in the Supreme Court of Denmark (Højesteret). The article tries to illuminate why the Danish government win so many cases before the Supreme Court of Denmark, and what circumstances might increase a private litigant’s chances of winning. 

The other relevant article about welfare law is ‘Compensation regimes – an innovative tax treaty provision when applied to cross-border regions’ by Jur.dr. Yvette Lind, assistant professor and postdoc at the University College of Gävle, Sweden. The article comprises a discussion and an analysis of how compensation regimes may be utilized as tax treaty instruments dividing tax revenues between the contracting states and involved municipalities in addition to strengthening predictability, tax neutrality and non-discrimination in the case of the individual cross-border worker.

You can read UCPH Fiscal Relations Law Journal here

Vi ønsker jer alle en god sommer

Venlig hilsen

WELMA - CENTER FOR RETLIGE STUDIER I VELFÆRD OG MARKED

KØBENHAVNS UNIVERSITET. 

Karens Blixens Plads 16, København S, Søndre Campus

+45 35 32 26 26 - jura.ku.dk/welma

Se tidligere nyhedsbreve

 Følg WELMA på facebook