Når en immaterialret krænkes, er det svært at fastsætte rettighedshavers tab. I denne artikel bruger jeg simple økonomiske modeller til at analy- sere dansk retspraksis på netop dette område. Det gør jeg ved at fokusere på den omfattende praksis, hvor domstolene ser på krænkers salg og vur- derer, hvor stor en del heraf rettighedshaver ville have haft. Hvor dom- stolene – med andre ord – fastsætter en substitutionsfaktor. Jeg gennem- går de parametre, som danske domstole inddrager, og viser, at de juri- diske parametre i overvejende grad passer med simple økonomiske modeller. Samtidig viser jeg, hvordan de økonomiske modeller kan bidrage til mere sofistikerede analyser af de faktorer, der inddrages i erstatningsudmålingen. Herved viser jeg sammenhængen mellem gæl- dende ret og økonomisk teori på området.