Ømålsordbogen som leksikografisk, sproglig og kulturhistorisk resurse
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Standard
Ømålsordbogen som leksikografisk, sproglig og kulturhistorisk resurse. / Gudiksen, Asgerd; Hovmark, Henrik.
I: Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi, Bind 15, 2018, s. 96-103.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Ømålsordbogen som leksikografisk, sproglig og kulturhistorisk resurse
AU - Gudiksen, Asgerd
AU - Hovmark, Henrik
N1 - Conference code: 14
PY - 2018
Y1 - 2018
N2 - Ømålsordbogen (ØMO) er en af de store nationale videnskabelige dokumentationsordbøger i Norden (jf. fx Norsk Ordbok, Ordbok över Finlands svenska folkmål, mfl.). ØMO beskriver de traditionelle danske dialekter, dvs. talesproget blandt bønder og fiskere, på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer i perioden 1750–1950, med hovedvægten på tiden 1850–1920. Ordbogen medtager hele ordforrådet hos landbefolkningen og giver detaljerede beskrivelser af ordenes udtale, bøjning, syntaks, betydning og brug. Et særkende ved ordbogen er at den også giver indgående etnologisk-encyklopædiske beskrivelser af de redskaber, arbejdsprocesser og traditioner der hørte til ældre tiders bonde-, håndværker- og fiskerkultur, med henvisning til den folkelige terminologi der er knyttet til dem (jf. Gudiksen & Hovmark 2009). Under artiklen bage er der fx et afsnit på tre spalter om bagning i den gammeldags murede bageovn, og under fastelavn en skildring af dyster, optog, lege og gilder. Ordbogens oplysninger er sammen med de tilgrundliggende samlinger en vigtig del af dansk kulturarv.Første bind af ordbogen udkom i 1992 efter en slags førstegenerationsdigitalisering i slutningen af 1980’erne, hvor man tog et særligt tekstbehandlingsprogram og et korpusværktøj i brug. Herefter er ordbogen udkommet i regelmæssigt tempo med et bind hvert andet år, senest bind11 (kurv–lindorm) i 2013. Halvdelen af materialet er således redigeret. I 2013 var en teknisk omstilling imidlertid påkrævet, og man gik derfor i gang med en ny digitaliseringsproces finansieret af Carlsbergfondet. Processen har omfattet flere forskellige dele: udarbejdelse af en dania-font i unicode, et nyt korpusværktøj (i samarbejde med Det DanskeSprog- og Litteraturselskab), digitalisering af de trykte bind 1–11 (a–lindorm) til xml-format, indkøb og opsætning af et nyt databasebaseret redigeringsværktøj (iLEX) inkl.udarbejdelse af xml-skema samt publiceringsløsning. Både database og publiceringsløsning forsøges så vidt muligt tilrettelagt så ordbogen fremover ikke er bundet til at udkomme på tryk, men også er forberedt til publicering på andre platforme. Hertil kommer at man er i gang med en digitalisering af ordbogens seddelsamling. Målet er en fulddigital udgivelsesproces. Bind 12 forventes at udkomme i 2018. Mange af de nye resurser foreligger indtil videre dog kun i forholdsvis rå former. Det gælder fx de digitaliserede trykte bind. De udgør dog allerede en værdifuld resurse, og i denne artikel vil vi give nogle eksempler på de muligheder som denne nye resurse giver.
AB - Ømålsordbogen (ØMO) er en af de store nationale videnskabelige dokumentationsordbøger i Norden (jf. fx Norsk Ordbok, Ordbok över Finlands svenska folkmål, mfl.). ØMO beskriver de traditionelle danske dialekter, dvs. talesproget blandt bønder og fiskere, på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer i perioden 1750–1950, med hovedvægten på tiden 1850–1920. Ordbogen medtager hele ordforrådet hos landbefolkningen og giver detaljerede beskrivelser af ordenes udtale, bøjning, syntaks, betydning og brug. Et særkende ved ordbogen er at den også giver indgående etnologisk-encyklopædiske beskrivelser af de redskaber, arbejdsprocesser og traditioner der hørte til ældre tiders bonde-, håndværker- og fiskerkultur, med henvisning til den folkelige terminologi der er knyttet til dem (jf. Gudiksen & Hovmark 2009). Under artiklen bage er der fx et afsnit på tre spalter om bagning i den gammeldags murede bageovn, og under fastelavn en skildring af dyster, optog, lege og gilder. Ordbogens oplysninger er sammen med de tilgrundliggende samlinger en vigtig del af dansk kulturarv.Første bind af ordbogen udkom i 1992 efter en slags førstegenerationsdigitalisering i slutningen af 1980’erne, hvor man tog et særligt tekstbehandlingsprogram og et korpusværktøj i brug. Herefter er ordbogen udkommet i regelmæssigt tempo med et bind hvert andet år, senest bind11 (kurv–lindorm) i 2013. Halvdelen af materialet er således redigeret. I 2013 var en teknisk omstilling imidlertid påkrævet, og man gik derfor i gang med en ny digitaliseringsproces finansieret af Carlsbergfondet. Processen har omfattet flere forskellige dele: udarbejdelse af en dania-font i unicode, et nyt korpusværktøj (i samarbejde med Det DanskeSprog- og Litteraturselskab), digitalisering af de trykte bind 1–11 (a–lindorm) til xml-format, indkøb og opsætning af et nyt databasebaseret redigeringsværktøj (iLEX) inkl.udarbejdelse af xml-skema samt publiceringsløsning. Både database og publiceringsløsning forsøges så vidt muligt tilrettelagt så ordbogen fremover ikke er bundet til at udkomme på tryk, men også er forberedt til publicering på andre platforme. Hertil kommer at man er i gang med en digitalisering af ordbogens seddelsamling. Målet er en fulddigital udgivelsesproces. Bind 12 forventes at udkomme i 2018. Mange af de nye resurser foreligger indtil videre dog kun i forholdsvis rå former. Det gælder fx de digitaliserede trykte bind. De udgør dog allerede en værdifuld resurse, og i denne artikel vil vi give nogle eksempler på de muligheder som denne nye resurse giver.
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - leksikografi
KW - kulturarv
KW - digitalisering
KW - dialekter
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 15
SP - 96
EP - 103
JO - Skrifter / Nordisk forening for leksikografi
JF - Skrifter / Nordisk forening for leksikografi
SN - 0803-9313
T2 - Konference om Leksikografi i Norden
Y2 - 30 May 2017 through 2 June 2017
ER -
ID: 188789395