MRF 2024C.2
Afløsningsprojekt: Privatretlige retsvirkninger af salgsoptionsaftaler efter VE-lovens § 6 a og § 9, stk. 10, når VVM-tilladelsen til vindmølleprojekter ophæves af klagenævn
Af stud.jur. Simone Højgaard Kjeldsen
Forord af Peter Pagh
Baggrunden for denne afløsningsopgave er de privatretlige aftaler, som bygherre af større vindmølle- og solcelleparker indgår om køb af naboejendomme forud for etablering af disse vedvarende energianlæg (VE-anlæg). Aftalerne må ses i lyset af, at der i 2020 i VE-lovens § 6 a blev etableret en pligt for bygherren af sådanne større anlæg til at tilbyde overtagelse af boligejendomme, der i forbindelse med anlæg ved få et værditab på mindst 1 %, og som befinder sig inden for de afstande, der er nævnt i § 6 a, stk. 2. Er der uenighed om prisen, kan dette indbringes for Taksationsmyndigheden under VE-loven og alternativt kan bygherre til VE-anlægget indgå en frivillig aftale, hvor prisen i så fald ikke kan indbringes for Taksationsmyndigheden. Forfatteren har tidligere i MRF 2023C.2 belyst de tingsretlige udfordringer, som salgsoptionsordningen giver anledning til, mens emnet for denne afløsningsopgave er obligationsretligt. Mere præcist søger forfatteren på grundlag af aftalefortolkning, ugyldighedslæren og forudsætningslæren at besvare, i hvilken udstrækning køber henholdsvis sælger er bundet af sådanne købsaftaler, hvis et klagenævn ophæver plangrundlaget og/eller VVM-tilladelsen til projektet efter, at sådanne aftaler om overtagelse af naboejendomme er indgået, når der ikke er taget direkte stilling hertil i købsaftalen. Problemstillingen er ikke besvaret i forarbejderne til VE-loven, selv om spørgsmålet kan opstå i de forholdsvis mange tilfælde, hvor et klagenævn ophæver plangrundlaget eller VVM-tilladelsen for større VE-anlæg på et tidspunkt, hvor de tidligere ejere af naboejendommene typisk har indgået aftale om køb af anden bolig og i nogle tilfælde vil have overtaget og måske flyttet ind i den anden bolig, når klagenævnets afgørelse foreligger. Forfatterens konklusion er, at det som overvejende hovedregel er bygherren af vindmølleparken eller solcelleparken, der bærer risikoen for, at klagenævnet ophæver tilladelsen i mangel af sikre holdepunkter i aftalen for det modsatte. Herfra gælder dog to undtagelser, der knytter sig til de tilfælde, hvor naboen på tidspunktet for ophævelsen af grundlaget for vindmølle- eller solcellepark ikke har indgået aftale om ny bolig. I den forbindelse peger analysen tillige på et selvstændigt problem, der i korthed er, at VE-lovens procedure ikke har taget højde for det tidsmæssige forløb i VVM-tilladelsen efter miljøvurderingsloven, hvilket formentlig kun kan løses ved ændringer af VE-loven. Denne studenterafhandling kan anbefales til alle, der rådgiver om overtagelse af naboejendomme ved etablering af større VE-anlæg.