MRF 2023C.2
Bachelorprojekt: Tingsretlige udfordringer ved opstilling af vindmøller på lejet grund
Af stud.jur. Simone Højgaard Kjeldsen
Forord af Peter Pagh
Etablering af nye større vindmøller og solcelleanlæg indtager en fremtrædende plads i det danske bidrag til opfyldelsen af Paris-aftalen og den danske klimalov. Når vindmøller og solceller skal placeres på land, sker det typisk på landbrugsejendomme, som vindmølleopstilleren ikke ejer, så vindmølleopstilleren for en tidsbegrænset periode lejer et areal på landbrugsejendommen. Dette rejser imidlertid flere tingsretlige problemer, som er emnet for dette bachelorprojekt, der belyser betydningen af forbuddet i udstykningslovens § 16 mod at etablere brugsret på et areal for mere end 30 år samt spørgsmålet om finansiering og sikkerhedsstillelse i forhold til tinglysningslovens § 38.
Forbuddet i udstykningslovens § 16 mod at etablere brugsret på et areal for mere end 30 år kan give problemer, fordi de nye store vindmøller antages at kunne fungere i op til 50 år, og undtagelsen i udstykningsbekendtgørelsens § 4 for tekniske anlæg med et grundareal på maksimum 10 m2 er ikke relevant for de nye store vindmøller henholdsvis solcelleanlæg. Selv om Højesteret i U 2017.506 H har accepteret, at en uopsigelige brugsaftaler kan fortolkes som aftaler, der kan opsiges med 30 års varsel, ændrer det ikke ved, at udlejer kan opsige aftalen kort efter indgåelsen, hvilket kan skabe usikkerhed om finansieringen. Tilsvarende kan tinglysningslovens § 38 give anledning til usikkerhed om, hvorvidt vindmøllen er omfattet af ejendomspant eller løsøre. Kjeldsens analyse giver et godt overblik over de tingsretlige spørgsmål, man som vindmølleopstiller, grundejer og kreditor skal være opmærksom på, når vindmøller opstilles på lejet grund, hvilket dog fortsat efterlader en uklarhed. Bachelorprojektet indeholder derfor samtidig en opfordring til lovgiver om at få tilpasset den tingsretlige lovgivning, så den ikke virker som et benspænd for den grønne omstilling.