MRF 2021C.3

Specialeafhandling om gæsteprincippet og kriterier for, om gæsteprincippet må anses for fraveget ved aftale, ekspropriation og hævd.
Af advokatfuldmægtig Alija Balavac

Forord af Peter Pagh
Gæsteprincippet er et juridisk princip, der bl.a. fremgår af vejlovens § 77, men ifølge Højesterets praksis er et generelt princip, der også finder anvendelse uden for vejlovens område. Gæsteprincippet finder anvendelse, når ledningsanlæg er etableret på fremmed ejendom, og ledningsanlægget må anses for »gæst«. Det er i så fald ledningsejer, der skal betale for flytning af ledninger, hvis ejeren skal bruge arealet. Det er imidlertid i nyere taksationspraksis og retspraksis omtvistet, hvornår ledningsejer kan anses for »gæst«. Denne juridiske uenighed er blevet yderligere forstærket, efter at Højesteret i UfR 2015.2854 H (Vintapperrampen) med en 3-2-afgørelse fandt, at en tinglyst ledningsservitut ikke var udtryk for, at gæsteprincippet var fraveget. Aktuelt verserer der således mindst fem sager for Højesteret om gæsteprincippets anvendelse, hvortil kommer et betydeligt antal sager ved taksationskommissioner, byretter og landsretter. Spørgsmålet om betingelserne for gæsteprincippets fravigelse melder sig således både ved etablering af ledninger, og når arealejeren senere ønsker, at ledningerne flyttes, uanset om ledningen er etableret ved ekspropriation, ved privatretlig aftale eller ved hævd. Specialet indeholder en grundig belysning af både tidligere praksis og de omtvistede juridiske spørgsmål i de verserende højesteretssager og mange af de øvrige sager. Ud over specialets teoretiske værdi har specialet interesse for alle jurister, der befatter sig med etablering og ændring af ledningsanlæg, uanset om det sker som rådgiver, advokat eller som medlem af en taksationskommission. Specialeafhandlingen refererer til fire bilag omfattende to landsretsdomme, en højesteretskendelse og en taksationskommissionskendelse. Disse vil kunne rekvireres ved henvendelse til peter.pagh@jur.ku.dk.

Læs specialeafhandlingen her.