En retsstat som Danmark er karakteriseret ved sit demokratiske ophav, lighed for loven og beskyttelsen af fundamentale frihedsrettigheder. Det står i kontrast til andre statstyper, hvor sådanne elementer er enten fraværende eller nedpriorite- rede. Spørgsmålet er, hvilken betydning dén kontrast har for retsstatens evne til at operere inden for informationsområdet og henholdsvis udføre eller imødegå påvirkningsoperationer. Med udgangspunkt i en analyse af centrale dele af det retsgrundlag, som den danske stat er forpligtet på, analyseres Danmarks evne til at håndtere sådanne operationer. Da emnet dog principielt er ganske omfattende, fokuserer artiklen på tre juridiske problemstillinger: Offentlige myndigheders sandhedspligt, folkerettens suverænitetsprincip og den folkeretlige regulering af magtanvendelse og krigsførelse.