Der er flere universiteter, der i disse år laver lokale regler, der stadfæster undervisernes frihed til undervise i alt. Også det, der for nogle kan føles ubehageligt. Men på Københavns Universitet tøver ledelsen.

For tiden raser en heftig debat i universitetsmiljøet om, hvordan man bedst sikrer forsknings-og især undervisningsfriheden, der nogle steder er under pres fra den såkaldte wokekultur og rektorer, der vakler i forsvaret for den frie debat og tanke på universiteterne.

Denne debat har også nået Christiansborg, hvor Uddannelses-og Forskningsudvalget for nylig indkaldte til en høring om, hvorvidt de såkaldte Chicago-principper bør indskrives i universitetsloven, evt. sammen med undervisningsfriheden, der i modsætning til forskningsfriheden i dag ikke er lovbeskyttet.

Som inviteret til høringen argumenterede jeg for en mellemvej. Ja, undervisningsfriheden bør indskrives i universitetsloven ved siden af forskningsfriheden.

Men Chicago-principperne bør ikke også stå i selve loven. I stedet bør de skrives ind i det, man kalder lovforarbejder, som er en retligt bindende præcisering af, hvad vi nationalt forstår ved forsknings-og undervisningsfrihed, og som derfor ikke kan fraviges lokalt af enkelte universitetsledelser.