Statslederes immunitet ved Den Internationale Straffedomstol (ICC)
De sædvaneretlige regler om statslederes immunitet hører til blandt folkerettens ældste. Der er tale om processuelle regler, som omhandler spørgsmålet om, hvilke domstole der kan behandle en bestemt sag. Immunitetsreglerne siger således ikke noget om, hvem der bærer ansvaret for f.eks. internationale forbrydelser. De siger noget om, hvor – i hvilket forum – et sådant ansvar kan håndhæves.
Det klare udgangspunkt er, at statsledere er immune og ukrænkelige, og at de derfor ikke kan underkastes en fremmed stats magtapparat, herunder retsforfølges ved den fremmede stats domstole. I takt med udviklingen af den internationale strafferet, som blev grundlagt efter Anden Verdenskrig og især har taget fart siden 1990’erne, er der rejst tvivl om, hvorvidt immunitetsreglerne fortsat beskytter staternes øverste ledere mod retsforfølgning for internationale forbrydelser. Debatten går især på, om der for så vidt angår internationale straffedomstole – herunder ikke mindst Den Internationale Straffedomstol (ICC) – er hjemmel til at gennembryde den såkaldt personlige immunitet, der tilkommer statsoverhoveder, regeringsoverhoveder og udenrigsministre (”trojkaen”). De ledende domme om netop dette spørgsmål fra Den Internationale Domstol (ICJ) og fra ICC selv peger på forskellige resultater. Det stiller stater som Danmark i et vanskeligt retligt dilemma, som er blevet højaktuelt på grund af ICC-sagerne vedrørende Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Rapporten kortlægger retsudviklingen vedrørende statslederes immunitet, herunder den nylige etablering af Special Tribunal for the Crime of Aggression against Ukraine (STCAU), og analyserer de dominerende argumenter for, at der i dag skal gøres undtagelse fra immuniteten ved ICC.
Rapportens formål er først og fremmest at afdække en kontroversiel og kompleks folkeretlig problemstilling, idet den afslutningsvis giver følgende anbefalinger til danske myndigheder og beslutningstagere:
- Tænk principielt og langsigtet: Danmarks holdninger i konkrete folkeretlige spørgsmål bør tage højde for de langsigtede konsekvenser for den internationale retsorden. Det handler om at undgå dobbeltstandarder og om at fremme konsistent anvendelse af folkeretten.
- Anerkend kompleksiteten vedrørende immunitetsspørgsmålet og overvej muligheden for rådgivende udtalelse fra ICJ: Der er betydelig juridisk usikkerhed om gældende ret vedrørende statslederes immunitet ved internationale domstole. ICJ’s Arrest Warrant-dom fra 2002 kræver hjemmel for at fravige den personlige immunitet, og det er uklart, hvor denne hjemmel findes i aktuelle sager. For at få klarhed over gældende ret anno 2025 kan danske beslutningstagere overveje at fremme en anmodning om en rådgivende udtalelse fra FN’s Generalforsamling til ICJ.
- Overvej mulighed for dialog med ICC: Tvetydige udmeldinger om retstilstanden fra ICC-medlemsstater undergraver på længere sigt ICC’s autoritet og bør derfor undgås. Danmark bør overveje at tage initiativ til en konstruktiv dialog med ICC – eventuelt i regi af Assembly of State Parties – om statslederes immunitet.
