Artiklen er en kommentar til Højesterets to domme i U 2019.2943 H og U 2019.2960 H, hvor Højesteret fandt to landmænd skyldige i overtrædelse af de tildelte gødningskvoter efter gødningsanvendelsesloven. I begge domme anførte Højesteret som en del af begrundelsen, ”at en eventuel tilsidesættelse af procedurereglerne i SMV-direktivet og habitatdirektivet ikke kan føre til, at T ikke kan straffes. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til om de nævnte procedureregler er tilsidesat”. Med det sidste sigtede Højesteret til, at de tiltalte landmænd bl.a. gjorde gældende, at de nævnte EU-regler var tilsidesat, og at dette efter EU-domstolens praksis medfører, at de offentligretlige normer som udgangspunkt er ugyldige. De tiltalte mente derfor, at der skulle ske frifindelse efter straffelovens § 1. Højesteret tog ikke stilling til disse EU-retlige indsigelser, men fandt det uden betydning for, om de to landmænd kunne straffes for overtrædelse af gødningsanvendelsesloven. Dommen forudsætter således i en vis forstand, at der kan pålægges strafansvar for overtrædelse af en EU-retlig ugyldig offentligretlig norm, hvilket rejser en række spørgsmål, som det belyses i det følgende, der indledes med en kort omtale af de to sager.