Professor, dr. jur. Henning Koch – mindeord
Af Jørn Vestergaard, professor emeritus.
Allerede under jurastudiet kom Henning Kochs forskertalent til udfoldelse. Han blev dengang drivakslen i en tværfaglig undersøgelse af ordenspolitiets virksomhed. Resultatet blev offentliggjort i en banebrydende rapport, der bar præg af Hennings sproglige opfindsomhed, nemlig med den dobbelttydige titel Hvem(s) er politiet? I sin studietid var Henning i regi af Foreningen KRIM også den bærende kraft bag en velargumenteret imødegåelse af Strafferetsplejeudvalgets forslag om at udvande betingelserne for frihedsberøvelse på mistanke. Som medlem af Retspolitisk Forening kastede han kritisk lys på den dagældende politiklageordning. Tidligt blev Henning en førende politiforsker i Norden, og han var her i landet anerkendt som nestor på området.
Mit første møde med Henning var i en studiegruppe med tilknytning til den nu for længst hedengangne Forening for Retssociologi. Vi havde god kemi sammen og blev nære venner. Senere fik vi begge ansættelse ved Kriminalistisk Institut, som dengang husede et farverigt udsnit af yngre forskere med blik for straffesystemets mysterier og tidens kriminalpolitiske udfordringer. Her fik vi bl.a. sociologen og kriminologen Flemming Balvig som kollega og god ven, og i fællesskab erhvervede vi en forfalden ødegård i Småland, hvor vi delte mange gode oplevelser.
På instituttet og i privat selskab var Henning et festligt midtpunkt med en særlig evne til at bidrage med humoristiske og finurlige indslag, bl.a. sprogligt grinagtige parodier på nordiske kolleger. Han indstiftede og uddelte ved årets julefrokost Medieflipprisen til den, der havde gjort sig mere eller mindre fordelagtigt bemærket i den offentlige debat. Denne deltog han selv engageret i, herunder på grundlag af skarpsindige analyser af de grundlæggende mindretalsrettigheder. På grundlag af solide kildestudier forsvarede han blasfemiforbuddet og racismeparagraffen som beskyttelse af udsatte mindretal og værn om orden og fred. Han ville have kunnet kvalificere den aktuelle debat om forbud mod utilbørlig behandling af religiøse skrifter med solide retlige argumenter.
Henning havde i det hele taget mange talenter og en stor viden om musik, litteratur og film. Han kunne berette indgående og vidende om tilblivelsen af Stanley Kubricks film Paths of Glory (Ærens vej).
Mangfoldigheden af bidrag i festskriftet Rettens magt – magtens ret, hvormed en række kolleger fra ind- og udland hyldede Henning Koch, da han fyldte 65 år, er udtryk for hans brede kontaktflade og faglige anerkendelse. I forordet til værket betegnede vi ham som åndsjuristen med sans for at sætte retten ind i en historisk, politisk, moralfilosofisk og ofte litterær sammenhæng. I sin disputats om politiet under besættelsen og berettigelsen af nødretlige indgreb under ekstraordinære omstændigheder forenede han disse tilgange. I tråd med Hennings sans for det prægnante udtryk blev afhandlingens titel ”Demokrati – slå til!” om statslig nødret, ordenspolitiet og indskrænkningerne i borgernes frihedsrettigheder 1932-1945. Efter erhvervelsen af doktorgraden overtog han professoratet i statsret. Hans varetagelse af denne lærestol blev bl.a. præget af hans kyndige medtænkning af den europæiske side af forfatningsretten.
Henning var en ægte sui generis, one of a kind. Som vellidt kollega og god ven er han savnet.
Æret være hans minde!