Er Putin et lovligt militært mål?

Ruslands invasion af Ukraine giver anledning til spørgsmål om den internationale retsordens bæredygtighed. Når et permanent medlem af Sikkerhedsrådet på baggrund af åbenlyst grundløse anklager om folkedrab overtræder en af de mest fundamentale regler – forbuddet mod at anvende magt over for en anden suveræn stat – bliver hele det folkeretlige system udfordret.

Q&A

1: Kan Ruslands invasion af Ukraine beskrives som ”humanitær intervention”?

Svar: Nej.

Begrundelse: Der foreligger ingen pålidelige beviser for, at Rusland har ret i sine påstande om, at Ukraine begår folkedrab. Derfor har Rusland ikke grundlag for at hævde, at invasionen er humanitær intervention.

2: Er humanitær intervention overhovedet lovligt?

Svar: Nej, det er det nok ikke.

Begrundelse: Aktuelt er det den mest udbredte opfattelse blandt stater og eksperter, at humanitær intervention ikke er lovligt. Derfor kan der f.eks. også stilles spørgsmålstegn ved lovligheden af NATO's bombekampagne i Kosovo i 1999.

3: Er Putin et lovligt militært mål?

Svar: Ja.

Begrundelse: Helt grundlæggende skelner man i en international væbnet konflikt mellem kombattanter og civile. Medlemmer af de militære styrker er kombattanter, og dem må man gerne slå ihjel. Som øverstkommanderende betragtes Putin som medlem af militæret og derfor et lovligt mål for Ukraine.

4: Er det en krigsforbrydelse, hvis Rusland bruger vakuumbomber eller klyngeammunition?

Svar: Ja, det kan det være, hvis bomberne f.eks. bliver brugt i byer, hvor der er civile.

Begrundelse: Et våben skal kunne overholde det såkaldte distinktionsprincip i den humanitære folkeret for at være lovligt. Distinktionsprincippet går ud på, at der skal skelnes mellem civile objekter, som så vidt muligt skal beskyttes, og lovlige militære mål, som man gerne må ramme. Hvis man gennemfører et angreb på en måde, der ikke overholder dette princip, kan det være en krigsforbrydelse.

Både vakuumbomber og klyngeammunition forårsager så omfattende ødelæggelser, at de er vanskelige at forene med distinktionsprincippet, når de bruges f.eks. i byer, hvor der befinder sig civile. Klyngeammunitionen er yderligere problematisk, fordi den ofte vil efterlade usprængte elementer på jorden, som kan være til stor fare for befolkningen mange år ud i fremtiden.

5: Begår Ukraine krigsforbrydelser ved at vise billeder af dræbte og tilfangetagne russiske soldater?

Svar: Nej, men billederne kan udgøre krænkelser af den humanitære folkeret.

Begrundelse: Genève-konventionerne indeholder bestemmelser om, at døde, sårede og krigsfanger skal behandles med værdighed og respekt. Krigsfanger skal derudover til enhver tid beskyttes imod ”fornærmelser og offentlighedens nysgerrighed”.

Det vil bero på en vurdering af de enkelte billeder, om der i hvert konkret tilfælde er tale om en krænkelse af den humanitære folkeret. Der vil næppe være tale om krænkelser, som er så alvorlige, at de udgør krigsforbrydelser.

6: Kan man smide Rusland ud af FN?

Svar: Nej.

Begrundelse: FN Pagten åbner mulighed for at smide stater ud af FN. Men det kræver i alle tilfælde Sikkerhedsrådets involvering, og her har Rusland som bekendt vetoret som et af de fem permanente medlemmer. Der findes ingen procedurer i FN Pagten, som kan fratage Rusland vetoretten. FN’s Generalforsamling har imidlertid kompetence til at tage stilling til, hvem der er den legitime repræsentant for en stat. Det så vi et eksempel på 1974, da dette greb blev brugt til at udelukke Sydafrika fra FN’s arbejde på grund af apartheid.

7: Er atomkraftværker legitime militære mål?

Svar: Som det klare udgangspunkt: Nej.

Begrundelse: Værker og anlæg, der rummer farlige kræfter, såsom atomkraftværker, er omfattet af særlige beskyttelsesregler. Et atomkraftværk må derfor ikke angribes, heller ikke selv om det konkret kan udgøre et militært mål, hvis angrebet kan forårsage frigørelsen af de farlige kræfter med alvorlige tab blandt civilbefolkningen til følge. Forbuddet er ikke absolut, men de meget snævre undtagelser synes ikke at være relevante i den aktuelle konflikt. Derfor ser Ruslands angreb på Zaporizjzja-værket ud til at bryde krigens love.

8: Er det en krigsforbrydelse at angribe ”humanitære korridorer”?

Svar: Ja, det vil det som oftest være.

Etablering af ”humanitære korridorer” og de nødvendige våbenhviler er ikke direkte reguleret i krigens love. Men sådanne tiltag kan være meget velegnede til at implementere flere af de krav, som folkeretten stiller til de krigsførende nationer. Blandt disse krav er, at civile ikke må angribes og generelt skal beskyttes fra krigens følger. Herudover kræver krigens love, at parterne sikrer fri og uhindret adgang til nødvendig nødhjælp og nødhjælpspersonale til den nødstedte befolkning. Endelig er det forbudt at bruge udsultning af befolkningen som kampmetode. Alle disse krav kan tilgodeses gennem etableringen af en ”humanitær korridor”.

Flere medier har rapporteret om, at Rusland skulle have mineret ”humanitære korridorer”. Hvis disse oplysninger holder stik, er der tale om et oplagt brud på navnlig kravet om forsigtighedsforanstaltninger i forhold til civile samt det fornævnte distinktionsprincip.

Læs mere om de folkeretlige aspekter af konflikten i Ukraine

Denne Q&A-artikel er lavet på baggrund af forskningsgruppen InterMils opdateringer fra d. 4. og 10. marts. InterMil, som står for International Law & Military Operations, gennemfører praksisnær juridisk forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for militære studier. InterMil-projektet er etableret ved en aftale mellem Det Juridiske Fakultet (i samarbejde med Forsvarsakademiet) og Center for Militære Studier på KU som et led i implementeringen af forsvarsforliget 2018-2023.

InterMil vil løbende opdatere med endnu flere af de centrale spørgsmål, der opstår i forbindelse med krigen i Ukraine – og give bud på, hvordan de skal besvares.

Læs InterMils foreløbige opdateringer i fuld længde her

Få svar på 10 elementære spørgsmål om folkeret (pdf)

Læs mere om InterMil

Tekst af Astrid Kjeldgaard-Pedersen og Marc Schack

Redigeret af Emil Tarp Vang