Kvindernes kamp krævede pionerer

Når vi hvert år i marts markerer kvindernes kamp for ligestilling, er det dels med status – hvor langt er vi nået – og dels med tilbageblik på de skelsættende punkter i historien. Sidste år kunne vi på Københavns Universitet fejre, at det var 150 år siden, de første kvinder startede på universitetet – et skelsættende punkt, uden tvivl. Der skulle dog gå 30 år fra Nielsine Nielsen dimitterede som læge, til den første kvinde blev kandidat i jura. I denne artikel ser vi nærmere på de første kvindelige jurister, der banede vejen for kvinders adgang til den juridiske uddannelse – og til en retfærdighed, der ikke tidligere var kvinder forundt. 

Første kvindelige jurist blev nægtet adgang til retten

Nanna Berg (g. Kristensen-Randers) var den første kvinde, der blev indskrevet på jurastudiet. Hun blev exam.jur fra Det Juridiske Fakultet i 1887 – en i dag afskaffet eksamensgrad, som havde en lavere status end cand.jur. Hun blev kort efter ansat på et advokatkontor i København, men da hun første gang mødte op i Københavns Byret blev hun nægtet adgang til at møde for retten, fordi hun var kvinde. 

Lederen af advokatkontoret, hvor Nanna Berg var ansat, Svend Høgsbro, endte med at føre Nanna Bergs sag hele vejen til Højesteret, hvor den til sidst blev underkendt med den begrundelse, at selvom der ikke står noget i lovgivningen om køn, så måtte udelukkelsen af Nanna Berg: ”siges at være i Overensstemmelse med de iøvrigt i Lovgivningen herskende Grundsætninger om Kvinders Udelukkelse i Almindelighed fra at beklæde offentlige Embeder.” Højesteret, 9. oktober 1888.

Dermed var der ikke mere for at gøre for hverken Svend Høgsbro eller Nanna Berg, og den første kvindelige jurists karriere var slut, før den var begyndt. 

Henny Magnussen gav kvinder stemme i retten

Der skulle gå hele 17 år fra Nanna Bergs abrupte exit fra Byretten, før Henny Magnussen i 1905 lykkedes med at blive cand.jur., som den første danske kvinde. Det følgende år vedtog Rigsdagen en særlov, der gik imod kendelsen mod Nanna Berg, og gjorde Henny Magnussen i stand til at blive den første kvindelige sagfører i Danmark. 

Det blev startskuddet til et imponerende juridisk virke for Henny Magnussen, som blev en markant skikkelse, der forsvarede kvinders rettigheder og talte kvinders sag i retssystemet – se eksempel i boksen nedenfor.

I dag er både universitetet – og samfundet i øvrigt – milevidt fra den virkelighed, som Henny Magnussen og Nanna Berg mødte. Og selvom det ikke er disse to kvinder alene, der har drevet eftertidens samfundsforandringer, fortjener de alligevel at blive husket for deres virke og for deres mod til, med store personlige risici og omkostninger, at give datidens kvinder adgang til bedre repræsentation i retssystemet og den juridiske uddannelse.

Deres indsats har været afgørende for at sikre, at det danske samfund har endnu flere dygtige jurister, advokater og juridiske forskere. Og så minder deres kamp os om, at ligestilling ikke er noget, der opstår af sig selv – den opnås, fordi nogen kæmper for den.