MRF 2024C.3
Specialeafhandling om ekstinktion af utinglyst frihedshævd
Af cand.jur. Sibel Aktas
Forord af Peter Pagh
Denne specialeafhandling omhandler med udgangspunkt i U 2020.2356 H betingelserne for frihedshævd, dvs. de tilfælde, hvor en ejer af den tjenende ejendom grundet sin råden i hævdstid fortrænger en tinglyst servitut på den tjenende ejendom, og betingelserne for, at ejeren af den herskende ejendom kan ekstingvere en utinglyst frihedshævd. Selv om ejeren af den tjenende ejendom ikke får aflyst servitutten fra tingbogen, er frihedshævd (som anden hævd) indtrådt, når betingelserne for frihedshævd er opfyldt. Men hvis den herskende ejendom skifter ejer efter, at betingelserne for frihedshævd er opfyldt, og servitutten ikke er aflyst, opstår spørgsmålet om ekstinktion, dvs. om den nye ejer af den herskende ejendom kan ekstingvere den utinglyste frihedshævd, forudsat at de almindelige ekstinktionsbetingelser i tinglysningslovens (TL) §§ 1, stk. 2, og 26 er opfyldt. Disse spørgsmål blev besvaret forskelligt af byret, landsret og Højesteret i U 2020.2356 H og har tillige givet anledning til flere artikler i UfR om betingelserne for frihedshævd, jf. Broberg: U 2022B.347 og Gam Madsen: U 2023B.115, samt om forholdet mellem tinglysningslovens § 1 og § 27, jf. Millung-Christoffersen: U 2022B.309.
Afhandlingen udmærker sig ved at give en velstruktureret og overskuelig fremstilling af de ganske komplicerede juridiske problemstillinger, hvis besvarelse forfatteren sammenfatter således: »Med Højesterets afsigelse af dommen i U 2020.2356 H er det fastslået, at TL §§ 1, stk. 2 og 26, stk. 1 finder anvendelse på situationen, hvor der sker tinglysning af adkomst på en anden ejendom end den, som den utinglyste ret angår i medfør af højesteretsdommen i U 1881.471 H. Det konkluderes, at der er mulighed for ekstinktion af en usikret ret – vundet ved frihedshævd – på en ejendom ved tinglysning af en ret over en anden ejendom, såfremt: (1) tinglyst servitut ikke er aflyst ved tinglysning i medfør af TL §§ 10, stk. 1 og 1, stk. 1, eller vunden frihedshævd ikke er tinglyst i medfør af TL §§ 12, stk. 2 og 1, stk. 1, og (2) når ekstinktionsbetingelserne er opfyldt, herunder at aftaleerhververen på anmeldelsestidspunktet har været i god tro om hævdserhvervelsen i medfør af TL § 1, stk. 2, jf. § 5, samt (3) når ekstinktionsretten gøres gældende rettidigt, dvs. inden 2 år efter tinglysningstidspunktet i medfør af TL § 26, stk. 1. Sluttelig konkluderes det, at TL § 27, stk. 1 ikke finder anvendelse på situationen, hvor en begrænset ret er ophørt ved frihedshævd uden aflysning, hvilket bestyrkes af, at der hverken i den juridiske litteratur eller retspraksis - i mere end 90 år - er taget stilling til situationen«.
Afhandlingen kan med sine fyldige referencer til litteratur og retspraksis anbefales til advokater, som rådgiver i hævdssager.