MRF 2021C.4
Bachelorprojekt om naboers retsstilling ved opførelse af vedvarende energianlæg
Af stud.jur. Jakob Bue Sørensen
Forord af Peter Pagh
Det er ingen nyhed, at etablering af nye vedvarende energianlæg i form af vindmøller og solcelleanlæg ganske ofte giver anledning til modstand fra naboer. For at tage hensyn til naboerne er der i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) § 6 indført en særlig værditabsordning, så naboer med beboelsesejendomme kan kræve, at opstilleren af større vindmøller og solcelleanlæg skal erstatte naboernes forventede værditab, som udmåles af Taksationsmyndigheden under VE-loven. Senest har lovgiver med en ny § 6 a i VE-loven med virkning fra juni 2020 indført en obligatorisk salgsoptionsordning, så visse naboer af beboelsesejendomme, der udsættes for værditab, i stedet kan kræve, at opstilleren af det vedvarende energianlæg overtager deres boligejendom. Denne lovændring hænger bl.a. sammen med, at der hverken i planloven, miljøbeskyttelsesloven eller miljøvurderingsloven er hjemmel til at betinge en tilladelse eller en lokalplan af, at vindmølleopstiller eller opstiller af solcelleanlæg overtager naboejendomme. Med indførelsen af salgsoptionsordningen i VE-lovens § 6 a er dette hjemmelsproblem løst, men som anført af Jøren Ullits og Bent Ole Gram Mortensen i UfR 2021B.143 er salgsoptionsordningen i VE-lovens § 6a ikke afstemt med tinglysningslovens ejendomsbegreb, hvilket giver anledning til en række uklarheder om ordningens faktiske anvendelse. Dette betyder bl.a., at ordningen ikke er afstemt med tinglysningslovens § 37 eller landbrugslovens regler om bopælspligt, hvilket belyses nærmere i Jakob Bue Sørensens BA-rapport, der samtidigt giver et godt overblik over de forskellige retsgrundlag for de naboretlige tvister om vedvarende energianlæg. BA-rapporten har således interesse for alle, der juridisk rådgiver opstillere af vedvarende energianlæg eller naboer til sådanne anlæg, men rapporten burde også have interesse for Energistyrelsen og lovgiver.