Jord, lille jord, lille jord i dit solrum, barn, lille barn i din bane: Om permutation, besjæling og omvending hos Inger Christensen med udgangspunkt i de efterladte papirer
Research output: Contribution to journal › Journal article › Research
Standard
Jord, lille jord, lille jord i dit solrum, barn, lille barn i din bane : Om permutation, besjæling og omvending hos Inger Christensen med udgangspunkt i de efterladte papirer. / Rösing, Lilian Munk.
In: Aiolos, Vol. 64-65, 2019.Research output: Contribution to journal › Journal article › Research
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Jord, lille jord, lille jord i dit solrum, barn, lille barn i din bane
T2 - Om permutation, besjæling og omvending hos Inger Christensen med udgangspunkt i de efterladte papirer
AU - Rösing, Lilian Munk
PY - 2019
Y1 - 2019
N2 - Inger Christensens efterladte papirer, udgivet af Peter Borum og Marie Silkeberg i 2018 under titlen Verden ønsker at se sig selv, er en skatkiste, ikke bare for alle, der elsker Inger Christensen, men for alle, der elsker poesien, eller den form for tænkning, som kun det poetiske sprog kan frembringe gennem sin hengivelse til sprogets materialitet. Christensen er en mester i at lade sproget lyde, male, danne mønstre – og derigennem skabe og tænke. Jeg vil i denne artikel gå på hugst i de efterladte papirers tekstrigdom med fokus på Christensens anskuelse af poesien som den skabte verdens selvrefleksion og de figurer og troper, denne anskuelse afføder: Permutationen, besjælingen, omvendingen. Christensens poetiske omsorg for den skabte verden synes i dag mere aktuel end nogensinde. Hvis permutationen (gentagelse med ombyttet rækkefølge) er et centralt princip for Christensens poetiske kompositioner, så er omvejen eller ekskursen princippet for hendes essayistiske forfatterskab. Også essayistikken vil inspirere denne artikel; dels vil ekskursen være en del af min egen fremfart, inklusive lange afstikkere til det publicerede forfatterskab, dels vil jeg gøre nedslag i nogle af de skønne kortere essays (avisartikler, radioessays mm.), som med de efterladte papirer for første gang er publiceret samlet.
AB - Inger Christensens efterladte papirer, udgivet af Peter Borum og Marie Silkeberg i 2018 under titlen Verden ønsker at se sig selv, er en skatkiste, ikke bare for alle, der elsker Inger Christensen, men for alle, der elsker poesien, eller den form for tænkning, som kun det poetiske sprog kan frembringe gennem sin hengivelse til sprogets materialitet. Christensen er en mester i at lade sproget lyde, male, danne mønstre – og derigennem skabe og tænke. Jeg vil i denne artikel gå på hugst i de efterladte papirers tekstrigdom med fokus på Christensens anskuelse af poesien som den skabte verdens selvrefleksion og de figurer og troper, denne anskuelse afføder: Permutationen, besjælingen, omvendingen. Christensens poetiske omsorg for den skabte verden synes i dag mere aktuel end nogensinde. Hvis permutationen (gentagelse med ombyttet rækkefølge) er et centralt princip for Christensens poetiske kompositioner, så er omvejen eller ekskursen princippet for hendes essayistiske forfatterskab. Også essayistikken vil inspirere denne artikel; dels vil ekskursen være en del af min egen fremfart, inklusive lange afstikkere til det publicerede forfatterskab, dels vil jeg gøre nedslag i nogle af de skønne kortere essays (avisartikler, radioessays mm.), som med de efterladte papirer for første gang er publiceret samlet.
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - Inger Christensen
KW - besjæling
KW - digtanalyse
KW - kiasme
KW - Brev i April
KW - Sommerfugledalen
KW - Essayistik
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 64-65
JO - Aiolos
JF - Aiolos
SN - 1400-7770
ER -
ID: 235473847