Grupper i pædagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning
Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Standard
Grupper i pædagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning. / Christensen, Gerd.
In: Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, Vol. Vol 6/2020, 1, 2020, p. 1-15.Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Grupper i pædagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning
AU - Christensen, Gerd
PY - 2020
Y1 - 2020
N2 - xGrupper og gruppearbejde anvendes i dag i et utal af pædagogiske sammenhænge fra grundskole til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt kurser af enhver art (Brødslev Olsen, 1995; Sørensen, 1996; Jæger (red.), 2002; Frello, 1996; Kristensen, 1997; Keldorff, 1997; Keldorff & Nibe, 1999; Granström (red.), 2007; Sanden & Frederiksen, 1997; Gregersen & Mikkelsen, 2007; Ulriksen, 1997; Christensen, 2013). Trods den omfattende anvendelse foreligger der relativt lidt forskning om gruppearbejde. Blandt den seneste skandinaviske bør Granström (red. 2007) og Hammar Chiriac (2003) nævnes. Imidlertid rummer dette ingen overvejelser over, hvorfra de pågældende organisationsformer stammer, endsige hvilke idémæssige præmisser de bygger på, og hvilke opgør igennem pædagogikkens historie, der har ført os til, hvor vi er i dag. Hensigten med nærværende artikel er at undersøge gruppernes placering i den danske pædagogik. Dette dog med det forbehold, at de forståelser, der her har manifesteret sig igennem tiden, har været influeret af internationale strømninger, fortrinsvis fra Tyskland, England og de skandinaviske lande. Af afgrænsningsmæssige årsager har det været nødvendigt at fokusere på den danske reception af de pædagogiske ideer. Artiklen er en genealogisk analyse. Herigennem bliver det muligt at identificere nogle af de antagelser, der knytter sig til grupper i pædagogikken, samt at diskutere, hvorvidt der er elementer, der i dag ligger som en skjult præmis for denne organisationsform og dermed for de subjektiveringstilbud, som bliver deltagerne til del. Når jeg har valgt at anvende begrebet ’grupper i pædagogikken’ frem for det oftest anvendte begreb ’gruppearbejde’, er det, fordi jeg ønsker at vise, at grupper har været brugt på flere måder, herunder nogle, der er meget forskellige fra det, vi i dag forbinder med ’gruppearbejde’. Inden for det pædagogiske område har den genealogiske tilgang blandt andet været anvendt af Lynn Fendler, Valerie Walkerdine, Kurt Danziger, Stefan Hermann, Kenneth Petersson og John Krejsler samt af undertegnede i andre sammenhænge (Fendler, 2001; Walkerdine, 1984; Danziger, 1997; Hermann, 2006 Olsson et al., 2018; Christensen, 2008; Christensen, 2013; Christensen & Hamre, 2018).
AB - xGrupper og gruppearbejde anvendes i dag i et utal af pædagogiske sammenhænge fra grundskole til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt kurser af enhver art (Brødslev Olsen, 1995; Sørensen, 1996; Jæger (red.), 2002; Frello, 1996; Kristensen, 1997; Keldorff, 1997; Keldorff & Nibe, 1999; Granström (red.), 2007; Sanden & Frederiksen, 1997; Gregersen & Mikkelsen, 2007; Ulriksen, 1997; Christensen, 2013). Trods den omfattende anvendelse foreligger der relativt lidt forskning om gruppearbejde. Blandt den seneste skandinaviske bør Granström (red. 2007) og Hammar Chiriac (2003) nævnes. Imidlertid rummer dette ingen overvejelser over, hvorfra de pågældende organisationsformer stammer, endsige hvilke idémæssige præmisser de bygger på, og hvilke opgør igennem pædagogikkens historie, der har ført os til, hvor vi er i dag. Hensigten med nærværende artikel er at undersøge gruppernes placering i den danske pædagogik. Dette dog med det forbehold, at de forståelser, der her har manifesteret sig igennem tiden, har været influeret af internationale strømninger, fortrinsvis fra Tyskland, England og de skandinaviske lande. Af afgrænsningsmæssige årsager har det været nødvendigt at fokusere på den danske reception af de pædagogiske ideer. Artiklen er en genealogisk analyse. Herigennem bliver det muligt at identificere nogle af de antagelser, der knytter sig til grupper i pædagogikken, samt at diskutere, hvorvidt der er elementer, der i dag ligger som en skjult præmis for denne organisationsform og dermed for de subjektiveringstilbud, som bliver deltagerne til del. Når jeg har valgt at anvende begrebet ’grupper i pædagogikken’ frem for det oftest anvendte begreb ’gruppearbejde’, er det, fordi jeg ønsker at vise, at grupper har været brugt på flere måder, herunder nogle, der er meget forskellige fra det, vi i dag forbinder med ’gruppearbejde’. Inden for det pædagogiske område har den genealogiske tilgang blandt andet været anvendt af Lynn Fendler, Valerie Walkerdine, Kurt Danziger, Stefan Hermann, Kenneth Petersson og John Krejsler samt af undertegnede i andre sammenhænge (Fendler, 2001; Walkerdine, 1984; Danziger, 1997; Hermann, 2006 Olsson et al., 2018; Christensen, 2008; Christensen, 2013; Christensen & Hamre, 2018).
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - Genealogy; Foucault; subjectivation; group work
U2 - 10.23865/ntpk.v6.1635
DO - 10.23865/ntpk.v6.1635
M3 - Tidsskriftartikel
VL - Vol 6/2020
SP - 1
EP - 15
JO - Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk
JF - Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk
SN - 2387-5739
M1 - 1
ER -
ID: 236991273