Specialer ved CIIR

Der skrives et større antal studenterspecialer inden for de fagområder, der er dækket af CIIR. De bedste og mest interessante bliver offentliggjort her på hjemmesiden. Det er fælles for de offentliggjorte specialer, at de har haft et af centerets medlemmer som vejleder, og at specialeskriveren har indvilliget i offentliggørelse på CIIR's hjemmeside.

  • Elise Iuul
    I hvilket omfang giver reglerne om konsumption mulighed for at reparere og genbruge produkter beskyttet af designretten og patentretten?

    Konsumption i design- og patentretten og de juridiske konsekvenser for reparation og genbrug

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Kirstina Høyberg Thorsen Degn og Karen Ussing Falkesen
    Hvornår tildeles godtgørelse for ikke-økonomisk skade i anledning af immaterialretskrænkelser, og hvordan udmåles godtgørelsesbeløbet?

    Godtgørelse for immaterialretskrænkelser

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Tabark Mohamad Jasim og Lena Yousef
    Kan AI-genererede musikværker opfylde originalitetskravet i ophavsretslovens § 1, og kravet i § 66, og dermed opnå ophavsretlig beskyttelse efter EU- og dansk ret? I givet fald, hvem får ophavsretten til AI-genereret musik? Er den nugældende beskyttelse i ophavsretsloven tilstrækkelig til at rumme AI-genereret musik?

    Ophavsretlig beskyttelse af AI-genererede musikværker

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Anna Louise Vibild Schønau
    Specialet afdækker parodiens retsstilling i dansk ophavsret, hvor navnlig Højesterets dom af 17. maj 2023 om Den Lille Havfrue har stor betydning. Derudover belyser specialet parodiens retsstilling i Sverige, Frankrig og Tyskland med henblik på at undersøge disse landes anvendelse af den EU-retlige parodiundtagelse. Blandt andet med udgangspunkt heri undersøges og diskuteres parodiens ophavsretlige udfordringer og der argumenteres for, hvordan udfordringerne bør løses.

    Parodiprincippet i dansk ophavsret

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Lucas Marott Sundram
    I hvilken grad er ophavsretten og personlighedsretten til hinder for publikation af reaktionsvideoer på internettet? .

    Fra stjerner til reaktionsstjerner: Ophavsret og personlighedsret i den digitale tidsalder

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Frederikke Bækgaard Nielsen
    Specialet har til formål at undersøge de retlige implikationer som udviklingen af ophavsretslovens § 35 om retransmission frembyder i forhold til aktørerne, herunder navnlig udvidelsen af anvendelsesområdet i 2014 og 2021, rettighedsforvaltningen i praksis og en vurdering af retstilstandens hensigtsmæssighed.

    De retlige implikationer af ophavsretslovens § 35

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Nina Ilsø
    Specialeafhandlingen undersøger lovligheden af parodier i dansk ophavs- og varemærkeret i kølvandet af Højesterets afgørelse af 17. Maj 2023 i Havfruesagen. Afhandlingen undersøger desuden, om der kan drages paralleller mellem parodiprincippet på det ophavs- og varemærkeretlige område.

    Parodiers lovlighed i dansk ophavs- og varemærkeret

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Mads Krüger
    Hvordan udmåles ’rimeligt vederlag’ og erstatning for yderligere skade ved immaterialretskrænkelser i dansk ret? - set i lyset af Retshåndhævelsesdirektivet og TRIPS-aftalen.

    Udmåling af ’rimeligt vederlag’ og erstatning ved immaterialretskrænkelser i dansk ret – set i lyset af Retshåndhævelsesdirektivet og TRIPS-aftalen

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Josephine Prichardt Hansen og Janus Hammerhøj
    Specialet undersøger om træningen af generative AI er omfattet af ophavsrettens regler om eksemplarfremstilling. Det undersøges, hvor i den tekniske proces, der forekommer kopiering af træningsdata, bestående af ophavsretlig beskyttede værker, hvor tre stadier udledes: datafangst, datafiltrering og træning af maskinlæringsalgoritmen, som til sammen udgør træningen af generative AI. Disse tre kopieringsstadier undersøges i lyset af OPHL §§ 2, stk. 1, 11 a og 11 b. Særligt den nye undtagelse om tekst og datamining i OPHL § 11 b undersøges med henblik på at vurdere bestemmelsens hensigtsmæssighed i forhold til eksisterende ophavsretlig lovgivning, rettighedshavere og udviklere af generative AI.

    Hvad gør katten til en kat? - En afhandling om træning af generative AI og den ophavsretlige regulering

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Anna Lilli Lehmann
    Dette speciale undersøger retsstillingen for AI genereret kunstværker og ophavsret. Retsstillingen for kunstværker skabt af mennesker er klar, og afgørende er vurderingen af, om værket opfylder originalitetskravet. Retsstillingen er dog ikke så klar for værker genereret af kunstig intelligens. Det åbner derfor op for en række spørgsmål, herunder om AI genereret værker overhovedet skal nyde en ophavsretlig beskyttelse, og i så fald, hvem skal få disse rettigheder? Derfor undersøges det indledningsvist hvilke kriterier, som EU-domstolen lægger vægt på ved vurderingen af værkers originalitet. Herefter analyseres det, om AI genereret værker kan opfylde disse krav for ophavsretlig beskyttelse. Endelig diskuteres den potentielle påvirkning på det danske ophavsretlige system, såfremt AI genereret værker kan nyde ophavsretlig beskyttelse.

    AI og ophavsret

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Astrid Tærsbøl Pedersen og Sofie Skov Bergholdt
    Den designretlige beskyttelse er som udgangspunkt et særdeles almennyttigt redskab, som tilmed er afgørende for at skabe det bedst mulige produktudvalg for forbrugerne. Der opstår imidlertid situationer, hvor designbeskyttelsen bliver problematisk, da designerens konkurrencefordel kan udvikle sig til et reelt produktmonopol, som kan være skadeligt for markedet såvel som forbrugerne. Formålet med dette speciale er derfor at undersøge, hvordan designreguleringen søger at modvirke, at aktører gennem en designret opnår et utilsigtet produktmonopol, samt hvordan dannelsen af sådanne monopoler reguleres mest hensigtsmæssigt.

    Designrettens imødegåelse af utilsigtede produktmonopoler

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Nicholas Engberg Backhausen og Mustafa Muhammad El-Mir
    Denne afhandling har som sit hovedformål at undersøge, hvorvidt databeskyttelsesforordningens art. 22(1) indeholder et forbud, eller en indsigelsesret mod fuldautomatiserede afgørelser.

    Databeskyttelsesforordningens art. 22, stk. 1 – forbud eller indsigelsesret

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Nina Scharnberg Gilkens
    Dette speciale undersøger hvor grænserne for anvendelse af konsumptionsprincippet trækkes i forbindelse med digital værker og i denne forbindelse om konsumptionsprincippet risikerer at miste sin praktiske betydning i det digitale miljø. Traditionelt har konsumptionsprincippet været et af de mest fundamentale ophavsretlige principper, idet det fungerer som et balanceringsværktøj mellem rettighedshaverens enerettigheder og samfundets interesse i adgang til information. Problemer forbundet med fastlæggelsen af konsumptionsprincippets rækkevidde er dog opstået i takt med den digitale udvikling, især fremkomsten af internettet. Tvivlen angår, hvorvidt konsumptionsreglerne finder anvendelse, når et digitalt værk erhverves gennem download fra en hjemmeside eller på anden vis stilles til rådighed som en ren digital kopi.

    Hvor trækkes grænserne for konsumption af ophavsretligt beskyttede digitale værker? - En undersøgelse af princippet om konsumption af spredningsretten i det europæiske digitale miljø

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Julia Josefine Rebild og Therese Pretzmann
    Specialet har til formål at undersøge den gældende og fremtidige ansvarssituation for operatøren af en onlinemarkedsplads, når eksterne sælgere udbyder og markedsfører varer forsynet med et varemærke på platformen, herunder ved en undersøgelse af samspillet mellem regulering og praksis på tværs af immaterialretten samt en vurdering af retstilstandens hensigtsmæssighed.

    Operatørernes ansvar for varemærkekrænkelser på onlinemarkedspladser

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Rikke Wehrmann Pedersen
    I specialet undersøges det, hvilken betydning Non-Fungible Tokens (NFT’er) kan have for anerkendelsen af et generelt princip om digital konsumption inden for ophavsretten. Det klarlægges, hvordan videresalg af digitale værkseksemplarer behandles ophavsretligt, og hvilke hensyn der ligger til grund for den nuværende retstilstand. Dette sammenholdes med NFT’ers karakteristika, der som unikke og ikke-efterlignelige digitale aktiver tilfører det digitale marked træk fra salg af fysiske eksemplarer. Det vurderes, at anvendelsen af NFT’er i vidt omfang kan imødegå de hidtidige forbehold mod digitalt videresalg og derved udgøre et stort skridt i retningen mod et generelt princip om digital konsumption.

    NFT’er og videresalg af digitale værkseksemplarer – en revurdering af et digitalt konsumptionsprincip inden for ophavsretten

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Sophie Louise Winther
    Dette speciale undersøger i hvilket omfang er det muligt at upcycle produkter beskyttet inden for ophavsretten og varemærkeretten efter reglerne om konsumption, og hvilke omstændigheder og hensyn er relevante for denne vurdering.

    Én mands skrald er en anden mands guld? – upcycling og konsumption

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Christian Andreas Jul Gjølbo
    Specialet behandler udviklingen af generative AI i lyset af reglerne om ophavsret. Indledningsvist undersøges det, hvornår kopieringen af træningsdata, der finder sted i forbindelse med træningen af en machine learning-algoritme, som skal implementeres i et generative AI-system, er omfattet af eneretten til eksemplarfremstilling, jf. OPHL § 2, stk. 1, når denne data består af ophavsretligt beskyttede værker. Dernæst vurderes det, i hvilket omfang kopieringen er dækket af indskrænkningerne i ophavsretten. De relevante indskrænkninger er i den forbindelse OPHL § 11 a om midlertidig eksemplarfremstilling, DSM-direktivets art. 4 om eksemplarfremstilling med henblik på tekst- og datamining samt den generelle aftalelicens i henhold til OPHL § 50, stk. 2. Endelig diskuteres det, om de nugældende indskrænkninger er hensigtsmæssige. 

    Udvikling af generative AI i lyset af ophavsretten

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Mille Amalie Kulager Jensen
    Problemformulering: Hvordan udmåler de danske domstole rimeligt vederlag og/eller erstatning for den yderligere skade i sager om krænkelser af enerettigheder, og i hvilket omfang opfylder domstolenes udmålingspraksis de krav, der følger af EU-ret, folkeret og grundrettigheder?

    De danske domstoles udmåling af rimeligt vederlag og erstatning i immaterialret

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Ida Marie Spiegelhauer
    Problemformulering: Kandidatafhandlingen har til formål at behandle forholdet mellem humoristisk ytringsfrihed og immaterialrettens discipliner; ophavsret, designret og varemærkeret.

    Humoristisk ytringsfrihed og immaterialrettigheder

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Kiki Karlijn Heesakker Johansen og Louise Marie Vangstrup
    Specialet har til formål at undersøge, hvor grænsen går i forhold til registrering af geografiske oprindelsesangivelser som nationalt varemærke og som EU-varemærke. I den forbindelse undersøges det nærmere indhold af momenterne som angivet ved udgangspunktet, som blev givet ved Chiemsee-sagerne, herunder bl.a. det geografiske sted, den relevante omsætningskreds og dennes kendskabsgrad, den nuværende eller fremtidige forbindelse mellem det angivne geografiske sted og den pågældende kategori af varer/tjenesteydelser, samt om senere praksis har suppleret med yderligere momenter til vurderingen. Endvidere søger specialet at klarlægge beskyttelsesomfanget i den situation, hvor et mærke med en geografisk oprindelsesangivelse er registreret. Endelig diskuteres registreringshindringen for geografiske oprindelsesangivelser i et retspolitisk perspektiv med inddragelse af ICELAND-sagerne.

    I hvilken udstrækning kan mærker med geografiske oprindelsesangivelser varemærkeregistreres som dansk varemærke eller EU-varemærke?

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Malene Kaae Nørgaard
    Afhandlingen har med afsæt i en historisk analyse til formål at under- søge anvendelsen af specialitetsgrundsætningen i retspraksis og på denne baggrund diskutere den fremtidige beskyttelse af ophavspersonen i forbindelse med aftaler om overdragelse af op- havsrettigheder.

    Specialitetsgrundsætningen i 120 år – retstilstanden i fortiden, nutiden og frem- tiden

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Astrid Vibe Sode Christiansen og Simon Dyjak
    I afhandlingen undersøges det, hvorvidt friholdelsesbehovet sætter begrænsninger for registrering af varemærker med beskrivende elementer. Ud fra EU-Domstolens retspraksis udledes nogle generelle kriterier for vurderingen efter registreringshindringen for beskrivende tegn. Dernæst undersøges det, i hvilken udstrækning friholdelsesbehovet begrænser beskyttelsesomfanget af varemærker, der er blevet registreret til trods for, at mærkerne indeholder beskrivende elementer. Da friholdelsesbehovet ikke kan inddrages under forvekslelighedsvurderingen, udfoldes der en analyse af friholdelsesbehovets betydning i forbindelse med indskrænkningen i varemærkeindehaverens forbudsret over for beskrivende brug, samt en analyse af øvrige momenter i forvekslelighedsvurderingen, som kunne minde om friholdelsesbehovet. Afslutningsvist diskuteres og kritiseres EU-Domstolens fortolkning af registreringshindringen for beskrivende tegn og indskrænkningen i varemærkeindehaverens forbudsret over for beskrivende brug.

    Friholdelsesbehovets betydning i Varemærkeretten

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Oskar Stangegård Christensen
    I afhandlingen undersøges de nærmere kriterier for afbalanceringen af ophavsretten over for hensynet til ytringsfriheden i tilfælde af rettighedskollisioner. Undersøgelsen beskæftiger sig navnlig med, i hvilket omfang ytringsfriheden, således som denne anerkendes i EMRK og EU-retten, kan begrunde indskrænkninger i den ophavsretlige beskyttelse på selvstændigt grundlag, og hvordan dette aktualiseres i landsrettens grundretlige afvejning i U 2022.1502 Ø (Den Lille Havfrue). Endelig diskuterer specialet hensigtsmæssigheden af at anerkende ytringsfriheden som en ekstern indskrænkning i den ophavsretlige beskyttelse, herunder om en sådan indskrænkningsmulighed modvirker retssikkerheden samt infosoc-direktivets harmoniserende formål.

    Ophavsret og ytringsfrihed

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Emil Rosenkvist Ekblom
    Specialet undersøger særprægskravet og væsentlig værdi-reglens påvirkning af muligheden for at opnå retsbeskyttelse af varens egen form som et 3D-varemærke. Specialet behandler snitfladen mellem 3D-varemærker og den klassiske fremtoningsbeskyttelse, og undersøger, hvilken rolle forbrugerens opfattelse spiller. Dertil vurderes Gömböc-afgørelsens implikationer for væsentlig værdi-reglen herunder den praktiske anvendelighed af Hauck-afgørelsens bedømmelseskriterier.

    3D-varemærkeret - forbrugeropfattelsers påvirkning af muligheden for retserhvervelse

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Isabelle Riiber
    Specialet har til formål at undersøge, hvorvidt de konsekvenser, som følger af reglerne i DSM-direktivets artikel 17, vil have karakter af øget filtrering, og hvordan dette, i bekræftende fald, vil stemme overens med overvågningsforbuddet i e-handelslovens artikel 15 og med brugerne af onlineindholdsdelingstjenesternes ytrings- og informationsfrihed. I den forbindelse vil der blive stillet skarpt på, hvorvidt EU-lovgiver er gået for vidt i forhold til, hvad der er nødvendigt set i lyset De forenede sager C-682/18 og C-683/17 - YouTube.

    DSM-direktivets artikel 17 og konsekvenserne for overvågning og grundlæggende rettigheder

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Karoline Nylev Stisen
    Denne specialefremstilling undersøger, i hvilket omfang DSM-direktivets artikel 17 ændrer ved onlineindholdsdelingstjenesters ansvar i forbindelse med brugernes formidling af ophavsretlige krænkelser. Derudover vurderes og diskuteres det, om de nye betingelser for ansvarsfrihed medfører en risiko for generel monitorering og overblokering af brugernes uploadede indhold. Disse problemstillinger er særligt interessante set i lyset af Generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-401/19 Polen mod Parlamentet.

    Mellemmandsansvar ved ophavsretlige krænkelser på internettet

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Emma Marie Søgaard Olsen
    Specialet undersøger, hvornår en ansøger anses for at være i ond tro ved registreringen af et varemærke i EU og Danmark med fokus på at udlede de hensyn og momenter, der tillægges betydning i praksis. Specialet behandler for det første de tilfælde, hvor ansøger har kendskab til en specifik tredjemands tegn. For det andet behandles udstrækningen af ond tro for ansøgningsstrategier. Her inddrages misbrug og omgåelse af varemærkesystemet samt defensive registreringer, hvor varemærkeansøgeren mangler en intention om brug. 

    Hvornår er en ansøger i ond tro ved registreringen af et varemærke i EU og Danmark?

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Johanne Gershøj Bruhn og Mads Thomas Møller Nielsen
    Specialet har til formål at afklare, under hvilke forhold et varemærke kan fortabes som følge af degeneration, herunder hvordan dette bevises i tvister herom, og hvordan varemærkeindehaveren bedst undgår degeneration af sit varemærke. Derudover undersøges og diskuteres degenerationsbestemmelsens subjektive betingelse i lyset af varemærkerettens særprægskrav og den øgede eksponering af varemærker på salgsplatforme som Amazon, Alibaba og e-Bay.

    Degeneration af Varemærker – om varemærkeindehaverens risiko ved succes

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Muhanad Al-Hasan
    Afhandlingen skal belyse, hvordan den rimelige godtgørelse til arbejdstagere der overdrager opfindelser til deres arbejdsgiver i henhold til lov om arbejdstageres opfindelser § 8 fastlægges. Hvorefter der i afhandlingen gives forslag til forbedring af den retlige regulering af udmålingen af godtgørelsen.
     
    Arbejdstageres godtgørelse jf. Lov om arbejdstageres opfindelser § 8.

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Kirsten Bech
    Specialet undersøger muligheden for retsbeskyttelse af møbeldesign som 3D-varemærker. Formålet med specialet er at analysere og vurdere udvalgte retlige udfordringer, som møbeldesign skal overkomme for at kunne fungere som sit eget varemærke – heraf særligt relevant er særprægskravet og den absolutte registreringshindring om varens væsentlige værdi. Endvidere sammenholdes varemærkeretten og ophavsretten i en perspektivering af rettighedernes overlap og indbyrdes betydning for retsbeskyttelse af møbeldesign. Afslutningsvist præsenteres retspolitiske betragtninger med inddragelse af kommercielle overvejelser udledt af kvalitative interviews med personer fra møbelbranchen.
     
    Retsbeskyttelse af møbeldesign som 3D-varemærker

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Sophus Moseholm
    Specialet undersøger krænkelsesvurderingen for second medical use-patenter ved off-label brug af generiske lægemidler, der er markedsført under et "skinny label" efter direktiv 2001/83/EF, art. 11, stk. 2 i lyset af dansk samt nyere britisk og tysk retspraksis. Specialet angår navnlig betydningen af, om patentkravet er formuleret som et EPK2000-krav eller et Swiss-type krav og behandler dels subsumptionen efter PTL § 3, stk. 1, og beskyttelsens omfang, jf. PTL § 39 i forbindelse med off-label brug. Herudover behandles risikoen for middelbar krænkelse, jf. PTL § 3, stk. 2, for grossister og generiske producenter på grund af off-label brug senere i omsætningen.
     
    Patentkrænkelse ved off-label brug af generiske lægemidler

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Laura Kristine Bosse og Emma Saugmandsgaard Øe
    Specialet har til formål at behandle originalitetskravet ved ophavsretlig beskyttelse af brugskunst og herunder vurdere, om de danske domstoles anvendelse af kravet er i overensstemmelse med EU-retten. Emnet er særligt interessant i lyset af EU-Domstolens afgørelse i Cofemel-sagen. Afslutningsvis behandler specialet endvidere hvilke retspolitiske overvejelser anvendelsen af originalitetskravet ved brugskunst giver anledning til.
     
    Originalitetskravet ved ophavsretlig beskyttelse af brugskunst

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Amalie Rosenbaum Petersen
    Specialet undersøger parallelimportørers adgang til at ompakke varemærkede lægemidler i forbindelse med parallelimport samt FMD-reglernes (Falsified Medicines Directive) betydning for adgangen til at ompakke til nye, ydre pakninger. Specialet undersøger først, hvilken adgang til ompakning, som EU-Domstolens nødvendighedskriterium medfører. Herefter vurderer specialet, om de nye sikkerhedskrav i FMD-reglerne tilsidesætter nødvendighedskriteriet, eller på anden vis påvirker ompakningsadgangen.

    Ompakning af lægemidler i lyset af FMD—reglerne

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • William Klindt Unmack
    Specialet undersøger muligheden for at ændre patentkrav ved domstolene i Danmark. Det undersøges, i hvilket omfang det efter gældende ret er muligt at ændre patentkrav ved domstolene i Danmark. Dernæst undersøges retsstillingen i de øvrige nordiske lande, ligesom det vurderes, hvorvidt - og i hvilket omfang - EPC påvirker dansk ret i forhold til spørgsmålet om ændring af patentkrav ved domstolene. Specialet indeholder ligeledes en analyse af forholdet mellem domstole og forvaltning i relation til ændringsspørgsmålet. Endelig indeholder specialet en vurdering af, hvorledes retsstillingen bør være fremadrettet for dels EP-patenter og dels nationalt udstedte patenter og brugsmodeller.

    Ændring af patentkrav ved domstolene

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Anna Kathrine Rørbye Rønn og Sophie Philip Juul
    Specialet har til formål at undersøge brugen af personnavne i varemærker. Det vurderes, hvornår der foreligger en ret til et personnavn, og hvorledes en konflikt skal løses mellem en ældre ret til et personnavn og en anden persons brug af det pågældende navn som en del af et varemærke. 

    Brug af personnavne i varemærker

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK

  • Martin Dysterdich Jørgensen
    This thesis examines the SPC regime and elucidates the legal landscape on two issues in particular. The two issues pertain to Art. 3(a) and Art. 3(d) of the SPC Regulation and are of particular interest due to the issues being a constant source of legal uncertainty despite the issues having undergone a continuous evolution in case law. The thesis will therefore seek to answer the following two research questions:
    Research question 1: When is a product protected by basic patent in force?
    Research question 2: When is it possible to obtain an SPC for second and further medical uses of an active ingredient already authorised as a medicinal product?
    Based on an analysis of the above the thesis seeks to identify critical issues and discuss possible remedies.

    An Analysis of Central Conditions for Obtaining a Supplementary Protection Certificate and Identification of Critical Issues

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  • David Knobel
    På baggrund af Google Spain-dommen (C-131/12) indeholder afhandlingen en retsdogmatisk analyse af retten til at blive glemt efter persondatadirektivet. Analysen munder ud i en stillingtagen til Google Spain-dommen hvor det særligt vurderes, om EU-domstolens ”test” for, hvornår internetsøgemaskinerne skal slette links til hjemmesider med personoplysninger, er udtryk for en overbeskyttelse af privatlivet på bekostning af informationsfriheden.

    Retten til at blive glemt

    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  • Sofie Beiter Arreskov
    En måde hvorpå virksomheder kan opbygge et stærkt brand og image omkring deres virksomhed, er ved at udvikle en særegen butiksindretning. Problemstillingen rent juridisk er, hvorvidt en butiksindretning kan opnå immaterialretlig beskyttelse, således at virksomhederne blive beskyttet mod at konkurrenter efterligner deres indretning og lukrerer på deres goodwill. Dette spørgsmål er ikke ganske afklaret, og specialet søger derfor at fastlægge gældende ret på området.

    Den immaterialretlige beskyttelse af butiksindretninger


    Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK