KU-forsker: Lovgivning skal tage udgangspunkt i menneskers adfærd

Hvorfor virker nogle love efter hensigten, mens andre stort set ikke ændrer befolkningens adfærd? Det handler ofte om små, men afgørende, detaljer i lovgivningens udformning eller udrulning. Når myndigheder tager højde for, hvordan mennesker faktisk agerer og træffer beslutninger, kan enkle greb give langt større effekt end klassiske lovgivningstiltag som forbud og afgifter.

Succesfuld lovgivning handler, ifølge professor Morten Broberg, ikke kun om kold og kontant jura, men også om psykologi, vaner og sociale normer. Hovedparten af vores lovgivning tager udgangspunkt i, at borgerne er rationelle beslutningstagere, men forskning viser, at det er forkert. Derfor bør reguleringen heller ikke antage, at mennesker opfører sig som perfekte rationelle beslutningstagere, mener han. Der er brug for adfærdsindsigt blandt jurister.

"Inddragelse af adfærdsindsigter gør os i stand til at udforme regler, som bliver fulgt i praksis, fordi de tager udgangspunkt i virkelige menneskers beslutningsmønstre,” siger Morten Broberg.

”Undlader vi at inddrage adfærdsindsigter, risikerer vi at skabe regler, som på papiret fungerer fint, men som fejler, når de skal stå deres prøve i virkeligheden,” tilføjer han.

Morten Broberg har skrevet analysen ’Brugen af nudging-værktøjer ved udformningen af lovgivning og anden offentlig regulering’. Den er udgivet i tidsskriftet Økonomi og Politik (nr. 1/2026).

Lovgivning skal gøres let

Lovgivningen antager ofte, at borgere tænker systematisk, har adgang til alle oplysninger – og træffer afgørelse på grundlag af disse, at borgerne handler rationalt i egne interesser, og at de konsekvensberegner. Men i praksis formes adfærden af en masse andre elementer.

Det er eksempelvis helt afgørende, hvor let det gøres for mennesker at træffe det valg, lovgiverne ønsker. Det mest kendte eksempel er, at der vil være færre organdonorer, hvor borgerne aktivt skal tilmelde sig for at blive organdonor, end hvor de aktivt skal vælge det fra.

LIST-modellen er en kendt metode til at indtænke adfærdsindsigt i regulering. Modellen er allerede med succes implementeret i Storbritannien, hvor man er langt fremme med at tænke adfærdsindsigt ind i lovgivningen.

”I 2010 oprettede den britiske regering en adfærdsindsigtsenhed med syv medlemmer. Enheden fik to år til at nå en række konkrete resultater - ellers blev den automatisk lukket. Blandt andet skulle enheden levere et afkast, der var minimum 10 gange så stort som udgifterne. I dag har enheden mere end 220 ansatte,” siger Morten Broberg.

Her i Danmark er der enkelte eksempler på, at man arbejder systematisk med adfærdsindsigt – blandt andet i Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

”For en række departementer og styrelser vil et oplagt første skridt være, at man udpeger et mindre pilotprojekt, hvor man trækker på den ekspertise, der blandt andet findes hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,” siger Morten Broberg.

Mere effektiv regulering

At inddrage adfærdsindsigt i myndighedernes regulering er ikke uden omkostninger. I Storbritannien har man oprettet enheder med specialistfunktioner, og Morten Broberg nævner tre praktiske udfordringer:

1. Det kræver en kulturændring i embedsværket
2. Det kræver tid og ressourcer
3. Det kræver specialistviden

Selvom en drejning mod adfærdsindsigtsbaseret regulering ikke er gratis, mener Morten Broberg, at det i høj grad er besværet værd. Ligesom i Storbritannien forestiller han sig på sigt, at man i departementer og styrelser kan oprette specialenheder til at sikre, at adfærdsindsigt spiller en rolle i fremtidens regulering.

”Rigtig megen dansk lovgivning sker reelt i blinde i forhold til virkningen. Når embedsværket omsætter politikernes ønsker til lovtekst, sker det ofte uden inddragelse af viden om, hvorledes forskellige udformninger vil påvirke gennemslagskraften. Og det sker nærmest aldrig, at man tester forskellige modeller, inden færdiggørelsen af loven/bekendtgørelsen. At megen dansk lovgivning ikke leverer den ønskede virkning, er vel ret forventeligt,” siger Morten Broberg.