Liv har en BA i Dansk og er lige blevet ansat som konsulent i et privat firma. Hun er selv overbevist om, at det var en kombination af personlige og faglige kvalifikationer, der skaffede hende jobbet. Liv har det sidste år arbejdet som sekretær på en lokalavis. Før hun fik det nye job gik hun og overvejede, om hun skulle søge tilbage til universitetet og skrive sit speciale færdigt, fordi den faglige fordybelse tiltaler hende. Men hun har opgivet tanken for altid. Arbejdsgiverne er nemlig ligeglade med eksamensbeviset.

Dette workingpaper handler om, hvordan Livs historie på den ene side er et godt og præcist eksempel på en markant tendens i de danske universiteters fælles dimittendundersøgelse, Humanistundersøgelsen 2002-2007 – De humaniorauddannedes veje til arbejdsmarkedet. Især de private arbejdsgivere er nemlig højt begejstrede for de nyuddannede humanister og skatter generelt deres faglige kvalifikationer højt. Men undersøgelsen viser på den anden side også, at der ikke er nogen synlig og logisk sammenhæng mellem de enkelte dimittends faglige baggrund og arbejdets indhold; deres praksiserfaring tæller som regel højere end specialet, og måden, hvorpå de nyudannede bevæger sig fra udannelse til job er i det hele taget helt uforudsigelig. Undersøgelsen giver derfor god grund til at diskutere den aktuelle politiske stategi om at alle universitetsuddannelser i Danmark i højere grad skal rettes ind efter prædefinerede anvendelsesmål på arbejdsmarkedet.