Ruling the Cloud: A Critique of International Cyber Law

Over the past two decades, international cyber law has emerged as a distinct legal field in response to societies’ increasing reliance on digital infrastructures. Existing legal scholarship is dominated by positivist approaches that treat international law as a selfcontained system of rules that can be readily applied to new technological realities. 

This dissertation offers a Marxist critique of international cyber law, arguing that the field must be understood as an expression of the role of states in sustaining global capitalism. Situating the development of international cyber law within broader technological and economic transformations of the past half-century, this dissertation challenges the notion that digital technologies evolve independently of political and economic forces. Instead, it argues that major technological innovations have been shaped by the imperatives of capital, emerging in response to the economic stagnation of the 1970s and serving as key instruments for capitalism’s reproduction and global expansion. In turn, digital infrastructures have deepened global inequalities, increased vulnerabilities for the working class, commodified ever more aspects of life, and fueled ecological crises. Through a critical (re)reading of international cyber law, this dissertation exposes its underlying assumptions and material foundations. It demonstrates that states shape international cyber law to fulfill two key roles external to capital yet essential to its reproduction: first, providing stability and predictability to digital infrastructures that global capitalism increasingly depends on; and second, ensuring capital’s continuous expansion by making digital space accessible to capital accumulation. The dissertation further reveals how legal discourse is closely intertwined with technological and security discourses, reinforcing the illusion that international cyber law is neutral and uncontestable. In doing so, international cyber law universalizes and depoliticizes the interests of those who own, control, and profit from digital infrastructures, obscuring profound conflicts over power and ownership in the digital sphere. The dissertation finally debates the emancipatory potential of international cyber law. Arguing that changes in law will not precede material change, it suggests that emancipation demands a profound restructuring of the digital landscape from a tool for profit and concentration of power into a tool for just distribution and democratic control. In the meantime, the task for international legal scholarship must be to critically expose international law’s complicity in sustaining global capitalism in the digital era.

I løbet af de sidste to årtier er international cyberret opstået som et særskilt retligt felt i kølvandet af samfundets stigende afhængighed af digitale infrastrukturer. Den eksisterende juridiske forskning er domineret af positivistiske tilgange, der anskuer folkeretten som et selvstændigt system af regler, der kan anvendes på en ny teknologisk virkelighed. Denne afhandling giver en marxistisk kritik af international cyberret og argumenterer for, at feltet skal forstås som et udtryk for staters rolle i opretholdelsen af global kapitalisme. Afhandlingen anskuer udviklingen af international cyberret i lyset af bredere teknologiske og økonomiske transformationer i det sidste halve århundrede og udfordrer dermed forestillingen om, at digitale teknologier udvikler sig uafhængigt af økonomiske kræfter. I stedet argumenterer den for, at digital teknologi er blevet formet af kapitalens imperativer, og at de mest grundlæggende teknologiske forandringer er opfundet som reaktion på den økonomiske stagnation i 1970’erne. 

Informationsteknologi har siden da været central for kapitalismens reproduktion og globale ekspansion. Samtidig har informationsteknologier forværret globale uligheder, gjort arbejderklassen mere udsat, kommercialiseret stadig flere aspekter af livet og forværret økologiske kriser. Gennem en kritisk (gen)læsning af international cyberret belyser afhandlingen feltets underliggende antagelser og materielle grundlag. 

Afhandlingen viser, at international cyberret tager form efter to centrale funktioner for staten under global kapitalisme: For det første at give stabilitet til de digitale infrastrukturer som kapitalismens sociale relationer er afhængig af; for det andet at facilitere plads for kapitalens fortsatte ekspansion ved at støtte fortsat digital ekspansion. Afhandlingen viser yderligere, hvordan en retlig diskurs er tæt sammenflettet med en teknologisk diskurs og en sikkerhedsdiskurs, hvilket forstærker illusionen om international cyberret som politisk ubestridelig. Dermed universaliserer feltet interesserne hos dem, der ejer, kontrollerer og profiterer på digitale infrastrukturer, og skjuler samtidig de dybe interessekonflikter i den digitale sfære. Afhandlingen debatterer til sidst feltets frigørende potentiale. Den argumenterer for, at retlig forandring ikke vil gå forud for materiel forandring, og at frigørelse derfor kræver en fundamental omstrukturering af det digitale landskab fra et redskab til profit til et redskab til retfærdig fordeling og demokratisk kontrol. I mellemtiden må opgaven for den folkeretlige forskning være kritisk at afsløre folkerettens medvirken til at opretholde den globale kapitalisme i den digitale tidsalder.