Central Purchasing Bodies’ Framework Agreements

Central Purchasing Bodies (CPBs) and framework agreements are central to the centralisation and aggregation of procurement. They are widely used across the EU Member States for their benefits of generating economies of scale, increasing competition, and contributing to professionalising procurement management. The demand for framework agreements has shown an upward trend and is expected to continue in the future. Their efficient use requires simplified and flexible regulatory rules thereby ensuring legal certainty. However, there are indications that the 2014 Procurement Directive rules do not ensure sufficient legal certainty on essential aspects of framework agreements, which could affect use and effectiveness.

The thesis examines whether the EU procurement rules ensure adequate legal certainty regarding the requirements that CPBs must determine when establishing framework agreements and involve when users award call-off contracts. It explores what mandatory requirements governing different types of framework agreements, and modification of framework agreements drawing an in-depth context from the CJEU case law and whether the rules ensure legal certainty. Additionally, it explores available remedies for breaches in awarding framework agreements and call-off contracts.

Through a systematic doctrinal analysis of the EU public procurement rules, principles and the CJEU case law regarding CPBs’ framework agreements, the thesis establishes the inconsistencies and gaps resulting in legal uncertainty and suggests for future legislative clarifications. The thesis argues that the current rules do not ensure adequate legal certainty for CPBs and users regarding essential requirements in establishing framework agreements and call-off procurement procedures. The thesis also argues that the contract modification provisions are largely incompatible to apply to modify framework agreement at the same level as they are developed for application to public contracts. It further argues EU procurement rules fail to provide a clear framework for objectivity tests of conditions and criteria that govern the direct and hybrid call-off contracts award procedures, respectively. In addition, the thesis challenges the scope transparency in the reopening of the mini-competition procedure is required and the inflexibility of the procedure, which inhibits users from adjusting sub-award criteria and weightings.

The thesis contributes to the literature by providing a seamless discussion and analysis of CPBs' framework agreements: establishment, call-off methods, modification, and remedies.

Centrale indkøbsorganisationer (CPB'er) og rammeaftaler er vigtige for centraliseringen og samlingen af indkøb og udbud. De er bredt anvendt i EU-medlemsstaterne på grund af deres fordele ved at skabe stordriftsfordele, øge konkurrencen og bidrage til professionalisering af indkøbsfunktionen. Efterspørgslen efter rammeaftaler har vist en stigende tendens, og denne tendens forventes at fortsætte i fremtiden. En effektiv anvendelse af rammeaftaler kræver sikkerhed og klarhed om de juridiske rammer gennem forenklede og fleksible udbudsregler. Der er dog indikationer på, at udbudsreglerne fra 2014-udbudsdirektivet ikke i tilstrækkelig grad sikrer rammerne for væsentlige aspekter af rammeaftaler. Det kan skabe usikkerhed og påvirke anvendelsen og effektiviteten af rammeaftalerne.

Afhandlingen undersøger, om EU's udbudsregler sikrer tilstrækkelig klarhed om de krav, som CPB'er skal fastsætte ved etablering af rammeaftaler, samt når brugere tildeler miniudbud på rammeaftalerne. Afhandlingen undersøger, hvilke obligatoriske krav der gælder for forskellige typer af rammeaftaler og ændring af rammeaftaler gennem en dybdegående analyse af EU-Domstolens praksis. Herved kan det besvares, om udbudsreglerne sikrer tilstrækkelig sikkerhed og klarhed om de juridiske rammer. Derudover undersøges muligheden for håndhævelse ved overtrædelser i forbindelse med tildeling af rammeaftaler og miniudbud.

Gennem en systematisk retsdogmatisk analyse af EU-udbudsreglerne, EU-rettens generelle principper samt EU-Domstolens praksis om CPB'ers rammeaftaler, fastslås det i afhandlingen, hvilke uoverensstemmelser og huller der resulterer i retlig usikkerhed. Afhandlingen argumenterer for, at de nuværende regler ikke sikrer tilstrækkelig sikkerhed og klarhed om de juridiske rammer for CPB'er og deres brugere om væsentlige krav i etableringen af rammeaftaler samt tildeling ved miniudbud. Der argumenteres også for, at bestemmelserne om kontraktændringer i vid udstrækning er uforenelige med anvendelsen af rammeaftaler, da de er udviklet til anvendelse på øvrige offentlige kontrakter. I afhandlingen argumenteres yderligere for, at EU's udbudsregler ikke giver en klar ramme for objektivitetstests af betingelser og kriterier, der styrer tildelingsprocedurerne for direkte og hybride miniudbud. Derudover udfordrer afhandlingen behovet for gennemsigtighed i genåbningen af konkurrencen i miniudbud samt den manglende fleksibilitet i den forbindelse, hvilket hæmmer brugerne i at justere underkriterier og vægtninger af tildelingskriterier.

Derfor foreslås fremtidige lovgivningsmæssige præciseringer. Afhandlingen bidrager til litteraturen ved at give en sammenhængende diskussion og analyse af CPB'ers rammeaftaler ift. etablering, tildeling ved miniudbud, ændringer og håndhævelse af overtrædelser.