Center for informations- og innovationsret (CIIR)

Specialer ved CIIR

Der skrives et større antal studenterspecialer inden for de fagområder, der er dækket af CIIR. De bedste og mest interessante bliver offentliggjort her på hjemmesiden. Det er fælles for de offentliggjorte specialer, at de har haft et af centerets medlemmer som vejleder, og at specialeskriveren har indvilliget i offentliggørelse på CIIR's hjemmeside.

Marie Plambech Pedersen
Specialet undersøger kryptovalutas særlige egenskaber i forhold til anvendelse af kryptovaluta som metode til hvidvask. I forlængelse heraf analyseres 4. og 5. hvidvaskdirektiv med henblik på at undersøge, hvordan og på hvilken baggrund lovgiver har inddraget kryptovaluta i reguleringen, samt vurdere, om den gennemførte regulering forebygger anvendelse af kryptovaluta til hvidvask.

Hvidvask og kryptovaluta - En analyse af inddragelsen af kryptovaluta i EU's hvidvaskdirektiv

Specialet er publiceret under https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Tue Minor Kromann Jørgensen
Hvordan skal internetsøgemaskineudbydere håndtere anmodninger om afindeksering i henhold til GDPR?

Søgemaskiner og anmodninger om afindeksering

Specialet er publiceret under https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Jennifer Ann Taphouse og Mariam Sheikh
Afhandlingen har til formål at behandle de immaterialretlige persontyper, herunder patentrettens fagmand, designrettens informerede bruger og varemærkerettens gennemsnitsforbruger, gennem en analyse, sammenligning og diskussion af disse. Det undersøges konkret hvem disse persontyper er, og om de refererer til virkelige personer som forekommer ude i virkeligheden, eller om de snarere er retlige fiktioner, som alene har til formål at udlægge retningslinjer til foretagelsen af den juridiske vurdering. Afslutningsvist foretages der en diskussion og vurdering af, hvilken betydning sondringen har for domstolenes retlige bedømmelse, herunder om domstolene, som mestrer den juridiske metode, overhovedet har kompetence til at vurdere kvaliteten af empirisk materiale.

De immaterialretlige persontyper
Specialet er publiceret under https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Ida Elise Tommerup
The purpose of this thesis is to assist in the task of uncovering the role of trade secrets in the protection of unpublished know-how of patented biopharmaceutical products and to clarify the current state of the law regarding transparency within biopharmaceutical manufacturing, in light of recent developments in the EU regarding the disclosure of documents filed in the marketing authorization application.

The Secret Manufacturing Process

Specialet er publiceret under https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Elena Billestrup og Kathe Nielsen
I hvilket omfang gælder de minimis-princippet i dansk ophavsret, og hvilke praktiske og retlige overvejelser giver princippet anledning til?

De minimis non curat lex i dansk ophavsret

Specialet er publiceret under https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Anna Haldbo Michelsen og Emma Marie Jespersen
Specialet har til formål at undersøge, hvorvidt der eksisterer et ulovbestemt de minimis-princip i dansk ophavsret. Specialet undersøger endvidere, hvorvidt et sådant princip er i overensstemmelse med den retlige ramme på internationalt, EU-retligt og nationalt plan. Afslutningsvist vurderes det, om det er hensigtsmæssigt at have et ulovbestemt de minimis-princip i dansk ophavsret.

De minimis-princippet i dansk ophavsret

Specialet er publiceret under https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Anton Emil Bach Christophersen og Ulrich Christian Tyndeskov
Med udgangspunkt i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1, og præ- ambelbetragtning nr. 26 samt EU-Domstolens dom C-582/14 af 19. oktober 2016 undersøges, i hvilket omfang ip-adresser gør fysiske personer identificerbare. Endvidere undersøges, i hvilket omfang resultatet af førnævnte undersøgelse kan anvendes på andre onlineidentifikatorer. Endelig diskuteres en række uhensigtsmæssigheder ved det nugældende personoplysningsbegreb, ligesom en række andre reguleringstilgange diskuteres kort.

Databeskyttelsesretlig identificerbarhed – med særlig fokus på ip-adresser

Specialet er publiceret under https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Morten Steen Fischer og Ditte Emilie Krarup Ingwersen
Specialet har til formål at klarlægge om der inden for de seneste 10-15 år er opstået en aktuel udvikling mod en mere individuel rettighedsforvaltning af ophavsrettigheder. I lyset af ny lovgivning og en ny teknologi som blockchain vil specialet endvidere besvare spørgsmålet om, hvorvidt disse faktorer kan bevirke, at ophavsmanden i højere grad og mere effektivt kan få sine vederlagskrav opfyldt.

Udviklingen på det kollektive forvaltningsområde for musikrettigheder og bidrag til forståelsen af blockchain-teknologiens mulige påvirkning heraf

Specialet er publiceret under https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Thomas Ploug Pilemand
Specialet har til formål at undersøge, hvorledes ophavsretten regulerer linking til ophavsretligt beskyttede værker på internettet i henhold til eneretten til offentlig fremførelse, herunder overføring til almenheden, og hvilke ophavsretlige problemstillinger det giver anledning til.

Lovligheden af links til ophavsretligt beskyttede værker på internettet

Specialet er publiceret under https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Phillip Giede Bøving
Afhandlingens sigte er at analysere betalingstjenestelovens § 85's forhold til den nuværende og kommende EU-regulering af betalingstjenester og persondata, med henblik på at vurdere grænserne for nationale særregler for betalingsdata og en hypotese om betalingstjenestelovens § 85's potentielt manglende konformitet med EU-retten. Der vil desuden afslutningsvis foretages en kort vurdering af, hvad den potentielt manglende konformitet kan have af konsekvenser for dansk ret.

Betalingstjenestelovens § 85 og EU-harmoniseringen af betalingsdataregulering

Specialet er publiceret under https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Nikolai Svendsen Dokkedahl
Afhandlingens emne berører grænsefeltet mellem kontrakts- og immaterialretten, og har til formål at undersøge de immaterialretlige retsvirkninger af licensbrud. Herunder analyseres det selvstændigt inden for varemærke-, patent- og ophavsretten i hvilket omfang et licensbrud - udover at udgøre kontraktsmisligholdelse - tillige vil kunne udgøre en immaterialretskrænkelse, samt dette resultats kobling til spørgsmålet om indtrædelse af konsumption og rettighedshaverens forhold til tredjemand.

Den immaterialretlige virkning af licensbrud

Specialet er publiceret under https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Alius Kunce og Mikkel Skovdal Hach
Specialet undersøger de centrale juridiske problemstillinger, som opstår, når ophavsrettigheder på internettet søges håndhævet via sporede IP-adresser, sammenkobling af IP-adresser med konkrete internetbrugere og fremsendelse af forligsbreve til disse internetbrugere.

Håndhævelse af ophavsrettigheder til filmværker ved udsendelse af forligstilbud til potentielt krænkende slutbrugere

Specialet er publiceret under https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Marianne Bjørn Mortensen
Specialet har til formål at fastlægge gældende ret for de ophavsretlige problemstillinger, der opstår i forbindelse med grænseoverskridende handel med brugskunst-kopier. I forlængelse heraf analyseres det, i hvilket omfang der foretages en ophavsretlig spredning i Danmark, samt hvornår der lovligt kan importeres og disponeres over kopibrugskunst til/i Danmark.
Undersøgelsen tager afsæt i en belysning af den ophavsretlige beskyttelse af brugskunst, og i den forbindelse inddrages britisk og irsk ret.
Ophavsretlig beskyttelse af brugskunst - problemstillinger i relation til grænseoverskridende handel med brugskunst - kopier

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Patris Hajrizaj
I afhandlingen undersøges, hvilke hensyn og formål der kan udledes af markedsføringslovens § 1 og tilhørende forarbejder, samt hvilke hensyn og hvilket formål det immaterialretlige system forfølger. Dansk praksis på området for produktefterligninger efter markedsføringslovens § 1 analyseres, og det vurderes i afhandlingen, at der i retspraksis varetages ”systemstridige hensyn”, som ikke har støtte i markedsføringsloven og dens forarbejder. Det vurderes, at der i retspraksis ved vurdering af kriterierne for tildeling af beskyttelse og ved krænkelsesbedømmelse efter generalklausulen i markedsføringsloven ofte anvendes en metodisk tilgang, og der varetages hensyn, som retteligt henhører under immaterialretten.

Produktefterligninger – retten til efterligning

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Katia Barnewitz og Tim Johan Christensen
Specialets overordnede formål er at fastlægge den territoriale afgrænsning og den mulige ekstraterritoriale anvendelse af direktiv 95/46/EF og persondataloven i situationer, hvor den dataansvarlige ikke er etableret inden for EU. Analysen af persondataloven udgør specialets kardinalpunkt, ligesom en eventuel ekstraterritorial udvidelse af persondataloven sættes i forbindelse med øvrige af lovens relevante regler - særligt vedrørende overførsel af personoplysninger til tredjelande.

Ekstraterritorialitet i persondataretten

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Victoria Roland Bang og Isabella Juncker
Dette speciale har til formål at klarlægge beskyttelsesomfanget af velkendte varemærker og med fokus på referencebrug, at belyse sammenhængen mellem den negative betingelse uden skellig grund, der alene gælder for velkendte varemærker, og de generelle indskrænkninger i VML § 5.

Referencebrug af en andens velkendte varemærke – Det velkendte varemærkes beskyttelsessfære

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Jonas Lykke Hartvig Nielsen
Specialet belyser samspil og overlap mellem markedsføringslovens §§ 1 og 18 og varemærkelovgivningen, de retlige problemer dette giver anledning til i lyset af EU-harmonisering, og endelig muligheden for internalisering af markedsføringsretlige kriterier i den varemærkeretlige analyse.

Samspillet mellem varemærkeloven og markedsføringsloven: Lex specialis og forpligtelsen til at fortolke EU-konformt

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Marie Jørgensen og Josephine Søegaard Knop
Er det på grundlag af Safe Harbor-dommen muligt at fastlægge det retlige
indhold af tilstrækkelighedskravet, som dette forstås i Direktivets artikel 25, og kan dommens betydning på den baggrund udstrækkes til de øvrige overførselsgrundlag efter Direktivets artikel 25 og 26?

Internationale dataoverførsler før og efter Safe Harbordommen

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Kristine Egede Glahn

Specialet søger at klarlægge, under hvilke omstændigheder udnyttelse af immaterielle rettigheder kan udgøre misbrug af dominerende stilling efter TEUF art. 102. Området er ikke direkte reguleret i EU-retten, hvorfor specialet tager udgangspunkt i en analyse af EU-Domstolens praksis.

Licensnægtelse og TEUF art. 102

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Vinoth Paramasamy
Afhandlingen tilstræber at give et retligt overblik over en række af de
rettighedsmæssige følger, der er forbundet med at dele brugerindhold på
sociale medier, og vil undersøge rammerne for, hvad der lovligt kan
foretages i forhold til denne deling.

Sociale medier: Brugerindhold og rettigheder

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Erkam Ok og Predrag Aleksandar Piletic
Specialet foretager en analyse af omfanget af den ophavsretlige beskyttelse af CAD-filer og 3D-print objekter. Ud fra særligt udvalgte ophavsretlige problemstillinger, analyseres retsstillingen i forbindelse med 3D-print teknologien, herunder særligt i relation til eksemplarfremstilling og konsumption.

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med 3D-print teknologien

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Natalia Stolbova
Specialet foretager analyse af indholdet af begrebet ”et arkitektonisk værk” samt af beskyttelses- og krænkelsesbetingelser.

Undersøgelsen foretages ved hjælp af komparativ analyse af den ophavsretlige regulering i den amerikanske og engelske ophavsret.

Den ophavsretlige beskyttelse af de arkitektoniske værker

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Marie-Louise Gammelgaard
Specialet undersøger i hvilken udtrækning en komponist må lade sig inspirere af andre komponister ved skabelsen af hans eget musikværk. I den forbindelse foretages en redegørelse og analyse af den ophavsretlige beskyttelse af musikværkers beskyttelsessfære mod efterligninger og plagiater. Specialet fokuserer således på, hvorvidt der er sket en variation i beskyttelsesomfanget samt de faktorer der virker bestemmende for beskyttelsens udstrækning. Endvidere foretages en vurdering af, hvilke konsekvenser en bred beskyttelsessfære kan medføre for samfundet.

Ophavsretlig beskyttelse af musikværker

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Giti Shahabi
Specialet undersøger kravet om grafisk gengivelse, herunder hvilke tegn, der kan udgøre et varemærke. Med afsæt i en analyse af gældende ret, inddrages varemærkereformens fjernelse af kravet om grafisk gengivelse, samt baggrunden herfor. Slutteligt vurderer afhandlingen, hvilken betydning reformen vil komme til at have på praksis fremadrettet.

Grafisk gengivelse af varemærker

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Julie Brøndt Glarkrog
Specialet undersøger reglerne om brugspligt for EU-varemærker. Det analyseres hvad der forstås ved “reel brug” af et EU-varemærke, hvornår brugen kan kvalificeres som sket “inden for Fællesskabet” samt hvornår brug af et EU-varemærke i en anden form end registreret udgør “reel brug”. Specialet indeholder endvidere en vurdering af, hvorvidt brugspligten forvaltes i overensstemmelse med dens formål og på en hensigtsmæssig måde.

Brugspligt for EU-varemærker

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Rasmus Kamstrup Bogetoft
Udmåling af det rimelige vederlag

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Marie Lykke Kristiansen
Specialet undersøger hvilke principper, der gælder for krænkelsesvurderingen i forhold til film- og fotografiske værker, og hvilke principper, der gælder for krænkelsesvurderingen i forhold til billedoptagelser og fotografiske billeder beskyttet efter ophavsretslovens kapitel fem. Specialet undersøger desuden, hvornår det er en krænkelse at råde over et fragment af fotografiske og filmiske værker, og hvornår det udgør en krænkelse at råde over et fragment af billedoptagelser og fotografiske billeder beskyttet efter ophavsretslovens kapitel fem

Krænkelse af film og fotografier

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/
Sofie Vang Kryger
Specialet behandler spørgsmålet om parodiers lovlighed inden for ophavsretten. Det undersøges både, under hvilke omstændigheder parodier har været lovlige i traditionel nordisk ret, og hvad indholdet er af den EU-retlige parodiregel. Endvidere foretages i specialet en diskussion af, om den EU-retlige regel er gældende i dansk ret, og hvilke konsekvenser dette måtte have for retstilstanden vedrørende parodiers lovlighed.

Parodiers lovlighed i ophavsretten i lyset af nordisk tradition og EU-retlig regulering

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/

Ania Agnieszka Pacyk Nielsen

Specialet undersøger omfanget og implementeringen af Bolar undtagelsen i Storbritannien, Tyskland, Danmark og Polen. I den forbindelse analyseres det specifikke spørgsmål om tredjeparts levering af patentbeskyttede aktive farmaceutiske ingredienser til generiske producenter, og det bliver vurderet hvornår og under hvilke omstændigheder sådanne aktiviteter kan være omfattet og hermed undtaget under Bolar undtagelsen.

Bolar Exemption and Third Party Suppliers. Comparison of legal approaches and case law in the United Kingdom, Germany, Denmark and Poland

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/

David Knobel
På baggrund af Google Spain-dommen (C-131/12) indeholder afhandlingen en retsdogmatisk analyse af retten til at blive glemt efter persondatadirektivet. Analysen munder ud i en stillingtagen til Google Spain-dommen hvor det særligt vurderes, om EU-domstolens ”test” for, hvornår internetsøgemaskinerne skal slette links til hjemmesider med personoplysninger, er udtryk for en overbeskyttelse af privatlivet på bekostning af informationsfriheden.

Retten til at blive glemt

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/

Anne Mette Reumert Schaltz
Ophavsrettens betydning for ophavsmændenes økonomi med særligt henblik på udvalgte områder

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/

Sofie Beiter Arreskov
En måde hvorpå virksomheder kan opbygge et stærkt brand og image omkring deres virksomhed, er ved at udvikle en særegen butiksindretning. Problemstillingen rent juridisk er, hvorvidt en butiksindretning kan opnå immaterialretlig beskyttelse, således at virksomhederne blive beskyttet mod at konkurrenter efterligner deres indretning og lukrerer på deres goodwill. Dette spørgsmål er ikke ganske afklaret, og specialet søger derfor at fastlægge gældende ret på området.

Den immaterialretlige beskyttelse af butiksindretninger

Specialet er publiceret under http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/