Specialer ved CIIR
Der skrives et større antal studenterspecialer inden for de fagområder, der er dækket af CIIR. De bedste og mest interessante bliver offentliggjort her på hjemmesiden. Det er fælles for de offentliggjorte specialer, at de har haft et af centerets medlemmer som vejleder, og at specialeskriveren har indvilliget i offentliggørelse på CIIR's hjemmeside.
- Frederikke Ellehauge
Hvordan anvendes reglerne om rimeligt vederlag, erstatning for yderligere skade og godtgørelse for ikke-økonomisk skade ved immaterialretskrænkelser i dansk ret, hvilke principper lægges til grund for udmålingen, og er reglerne hensigtsmæssige?
Udmåling af erstatning, vederlag og godtgørelse ved immaterialretlige krænkelser i dansk ret
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Emil Juhl Neumann
I hvilket omfang er reglerne om korrigerende foranstaltninger i dansk ret hensigtsmæssige?
Hensigtsmæssigheden af reglerne om korrigerende foranstaltninger i dansk ret
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Alexander Bildsteen Christensen
Hvad er indholdet af DSM-direktivets artikel 18 og 20, hvilken indflydelse har reglerne på retsstillingen i dansk ret, for så vidt angår efterregulering af vederlaget i ophavsretsaftaler, og er reglerne effektive i forhold til at nå de mål, som de forfølger?
Efterregulering af vederlaget i ophavsretsaftaler – før og efter DSM-direktivet
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Julie Menck Wildfang og Laura Bennike
Hvordan udmåles det rimelige vederlag og erstatning for yderligere skade i immaterialretlige sager uden sædvanlig licenspraksis, herunder i sager om produktefterligninger? Hvilken inspiration kan der på baggrund af en komparativ analyse hentes fra Tyskland, Sverige og Norge set i lyset af Retshåndhævelsesdirektivet?
Vederlag og erstatning for produktefterligninger
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Augusta Falkenberg Krustrup og Ophelia Nicoline Schwartz
Hvordan skal vurderingen af, om en modeartikel kan opnå ophavsretlig beskyttelse som et originalt værk foretages i henhold til EU-retten og hvordan foretager de danske domstole vurderingen i praksis?
Den ophavsretlige beskyttelse af modeartikler
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Ida Aaen Westh-Jensen og Kim Mathilde Milling
Specialet undersøger, i hvilket omfang konsumptionsreglerne i varemærke- og ophavsretten tillader upcycling. Derudover undersøger specialet, om der findes andre relevante muligheder i varemærke- og ophavsretten, der er relevante for upcycling.
Upcycling i varemærke- og ophavsretten: Muligheder og udfordringer
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Elise Iuul
I hvilket omfang giver reglerne om konsumption mulighed for at reparere og genbruge produkter beskyttet af designretten og patentretten?
Konsumption i design- og patentretten og de juridiske konsekvenser for reparation og genbrug
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Kirstina Høyberg Thorsen Degn og Karen Ussing Falkesen
Hvornår tildeles godtgørelse for ikke-økonomisk skade i anledning af immaterialretskrænkelser, og hvordan udmåles godtgørelsesbeløbet?
Godtgørelse for immaterialretskrænkelser
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Tabark Mohamad Jasim og Lena Yousef
Kan AI-genererede musikværker opfylde originalitetskravet i ophavsretslovens § 1, og kravet i § 66, og dermed opnå ophavsretlig beskyttelse efter EU- og dansk ret? I givet fald, hvem får ophavsretten til AI-genereret musik? Er den nugældende beskyttelse i ophavsretsloven tilstrækkelig til at rumme AI-genereret musik?
Ophavsretlig beskyttelse af AI-genererede musikværker
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Anna Louise Vibild Schønau
Specialet afdækker parodiens retsstilling i dansk ophavsret, hvor navnlig Højesterets dom af 17. maj 2023 om Den Lille Havfrue har stor betydning. Derudover belyser specialet parodiens retsstilling i Sverige, Frankrig og Tyskland med henblik på at undersøge disse landes anvendelse af den EU-retlige parodiundtagelse. Blandt andet med udgangspunkt heri undersøges og diskuteres parodiens ophavsretlige udfordringer og der argumenteres for, hvordan udfordringerne bør løses.
Parodiprincippet i dansk ophavsret
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Lucas Marott Sundram
I hvilken grad er ophavsretten og personlighedsretten til hinder for publikation af reaktionsvideoer på internettet? .
Fra stjerner til reaktionsstjerner: Ophavsret og personlighedsret i den digitale tidsalder
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Frederikke Bækgaard Nielsen
Specialet har til formål at undersøge de retlige implikationer som udviklingen af ophavsretslovens § 35 om retransmission frembyder i forhold til aktørerne, herunder navnlig udvidelsen af anvendelsesområdet i 2014 og 2021, rettighedsforvaltningen i praksis og en vurdering af retstilstandens hensigtsmæssighed.
De retlige implikationer af ophavsretslovens § 35
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Nina Ilsø
Specialeafhandlingen undersøger lovligheden af parodier i dansk ophavs- og varemærkeret i kølvandet af Højesterets afgørelse af 17. Maj 2023 i Havfruesagen. Afhandlingen undersøger desuden, om der kan drages paralleller mellem parodiprincippet på det ophavs- og varemærkeretlige område.
Parodiers lovlighed i dansk ophavs- og varemærkeret
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Mads Krüger
Hvordan udmåles ’rimeligt vederlag’ og erstatning for yderligere skade ved immaterialretskrænkelser i dansk ret? - set i lyset af Retshåndhævelsesdirektivet og TRIPS-aftalen.
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Josephine Prichardt Hansen og Janus Hammerhøj
Specialet undersøger om træningen af generative AI er omfattet af ophavsrettens regler om eksemplarfremstilling. Det undersøges, hvor i den tekniske proces, der forekommer kopiering af træningsdata, bestående af ophavsretlig beskyttede værker, hvor tre stadier udledes: datafangst, datafiltrering og træning af maskinlæringsalgoritmen, som til sammen udgør træningen af generative AI. Disse tre kopieringsstadier undersøges i lyset af OPHL §§ 2, stk. 1, 11 a og 11 b. Særligt den nye undtagelse om tekst og datamining i OPHL § 11 b undersøges med henblik på at vurdere bestemmelsens hensigtsmæssighed i forhold til eksisterende ophavsretlig lovgivning, rettighedshavere og udviklere af generative AI.
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Anna Lilli Lehmann
Dette speciale undersøger retsstillingen for AI genereret kunstværker og ophavsret. Retsstillingen for kunstværker skabt af mennesker er klar, og afgørende er vurderingen af, om værket opfylder originalitetskravet. Retsstillingen er dog ikke så klar for værker genereret af kunstig intelligens. Det åbner derfor op for en række spørgsmål, herunder om AI genereret værker overhovedet skal nyde en ophavsretlig beskyttelse, og i så fald, hvem skal få disse rettigheder? Derfor undersøges det indledningsvist hvilke kriterier, som EU-domstolen lægger vægt på ved vurderingen af værkers originalitet. Herefter analyseres det, om AI genereret værker kan opfylde disse krav for ophavsretlig beskyttelse. Endelig diskuteres den potentielle påvirkning på det danske ophavsretlige system, såfremt AI genereret værker kan nyde ophavsretlig beskyttelse.
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Astrid Tærsbøl Pedersen og Sofie Skov Bergholdt
Den designretlige beskyttelse er som udgangspunkt et særdeles almennyttigt redskab, som tilmed er afgørende for at skabe det bedst mulige produktudvalg for forbrugerne. Der opstår imidlertid situationer, hvor designbeskyttelsen bliver problematisk, da designerens konkurrencefordel kan udvikle sig til et reelt produktmonopol, som kan være skadeligt for markedet såvel som forbrugerne. Formålet med dette speciale er derfor at undersøge, hvordan designreguleringen søger at modvirke, at aktører gennem en designret opnår et utilsigtet produktmonopol, samt hvordan dannelsen af sådanne monopoler reguleres mest hensigtsmæssigt.
Designrettens imødegåelse af utilsigtede produktmonopoler
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Nicholas Engberg Backhausen og Mustafa Muhammad El-Mir
Denne afhandling har som sit hovedformål at undersøge, hvorvidt databeskyttelsesforordningens art. 22(1) indeholder et forbud, eller en indsigelsesret mod fuldautomatiserede afgørelser.
Databeskyttelsesforordningens art. 22, stk. 1 – forbud eller indsigelsesret
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Nina Scharnberg Gilkens
Dette speciale undersøger hvor grænserne for anvendelse af konsumptionsprincippet trækkes i forbindelse med digital værker og i denne forbindelse om konsumptionsprincippet risikerer at miste sin praktiske betydning i det digitale miljø. Traditionelt har konsumptionsprincippet været et af de mest fundamentale ophavsretlige principper, idet det fungerer som et balanceringsværktøj mellem rettighedshaverens enerettigheder og samfundets interesse i adgang til information. Problemer forbundet med fastlæggelsen af konsumptionsprincippets rækkevidde er dog opstået i takt med den digitale udvikling, især fremkomsten af internettet. Tvivlen angår, hvorvidt konsumptionsreglerne finder anvendelse, når et digitalt værk erhverves gennem download fra en hjemmeside eller på anden vis stilles til rådighed som en ren digital kopi.
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Julia Josefine Rebild og Therese Pretzmann
Specialet har til formål at undersøge den gældende og fremtidige ansvarssituation for operatøren af en onlinemarkedsplads, når eksterne sælgere udbyder og markedsfører varer forsynet med et varemærke på platformen, herunder ved en undersøgelse af samspillet mellem regulering og praksis på tværs af immaterialretten samt en vurdering af retstilstandens hensigtsmæssighed.
Operatørernes ansvar for varemærkekrænkelser på onlinemarkedspladser
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Rikke Wehrmann Pedersen
I specialet undersøges det, hvilken betydning Non-Fungible Tokens (NFT’er) kan have for anerkendelsen af et generelt princip om digital konsumption inden for ophavsretten. Det klarlægges, hvordan videresalg af digitale værkseksemplarer behandles ophavsretligt, og hvilke hensyn der ligger til grund for den nuværende retstilstand. Dette sammenholdes med NFT’ers karakteristika, der som unikke og ikke-efterlignelige digitale aktiver tilfører det digitale marked træk fra salg af fysiske eksemplarer. Det vurderes, at anvendelsen af NFT’er i vidt omfang kan imødegå de hidtidige forbehold mod digitalt videresalg og derved udgøre et stort skridt i retningen mod et generelt princip om digital konsumption.
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Sophie Louise Winther
Dette speciale undersøger i hvilket omfang er det muligt at upcycle produkter beskyttet inden for ophavsretten og varemærkeretten efter reglerne om konsumption, og hvilke omstændigheder og hensyn er relevante for denne vurdering.
Én mands skrald er en anden mands guld? – upcycling og konsumption
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Christian Andreas Jul Gjølbo
Specialet behandler udviklingen af generative AI i lyset af reglerne om ophavsret. Indledningsvist undersøges det, hvornår kopieringen af træningsdata, der finder sted i forbindelse med træningen af en machine learning-algoritme, som skal implementeres i et generative AI-system, er omfattet af eneretten til eksemplarfremstilling, jf. OPHL § 2, stk. 1, når denne data består af ophavsretligt beskyttede værker. Dernæst vurderes det, i hvilket omfang kopieringen er dækket af indskrænkningerne i ophavsretten. De relevante indskrænkninger er i den forbindelse OPHL § 11 a om midlertidig eksemplarfremstilling, DSM-direktivets art. 4 om eksemplarfremstilling med henblik på tekst- og datamining samt den generelle aftalelicens i henhold til OPHL § 50, stk. 2. Endelig diskuteres det, om de nugældende indskrænkninger er hensigtsmæssige.
Udvikling af generative AI i lyset af ophavsretten
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Mille Amalie Kulager Jensen
Problemformulering: Hvordan udmåler de danske domstole rimeligt vederlag og/eller erstatning for den yderligere skade i sager om krænkelser af enerettigheder, og i hvilket omfang opfylder domstolenes udmålingspraksis de krav, der følger af EU-ret, folkeret og grundrettigheder?
De danske domstoles udmåling af rimeligt vederlag og erstatning i immaterialret
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Ida Marie Spiegelhauer
Problemformulering: Kandidatafhandlingen har til formål at behandle forholdet mellem humoristisk ytringsfrihed og immaterialrettens discipliner; ophavsret, designret og varemærkeret.
Humoristisk ytringsfrihed og immaterialrettigheder
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Kiki Karlijn Heesakker Johansen og Louise Marie Vangstrup
Specialet har til formål at undersøge, hvor grænsen går i forhold til registrering af geografiske oprindelsesangivelser som nationalt varemærke og som EU-varemærke. I den forbindelse undersøges det nærmere indhold af momenterne som angivet ved udgangspunktet, som blev givet ved Chiemsee-sagerne, herunder bl.a. det geografiske sted, den relevante omsætningskreds og dennes kendskabsgrad, den nuværende eller fremtidige forbindelse mellem det angivne geografiske sted og den pågældende kategori af varer/tjenesteydelser, samt om senere praksis har suppleret med yderligere momenter til vurderingen. Endvidere søger specialet at klarlægge beskyttelsesomfanget i den situation, hvor et mærke med en geografisk oprindelsesangivelse er registreret. Endelig diskuteres registreringshindringen for geografiske oprindelsesangivelser i et retspolitisk perspektiv med inddragelse af ICELAND-sagerne.
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Malene Kaae Nørgaard
Afhandlingen har med afsæt i en historisk analyse til formål at under- søge anvendelsen af specialitetsgrundsætningen i retspraksis og på denne baggrund diskutere den fremtidige beskyttelse af ophavspersonen i forbindelse med aftaler om overdragelse af op- havsrettigheder.
Specialitetsgrundsætningen i 120 år – retstilstanden i fortiden, nutiden og frem- tiden
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Astrid Vibe Sode Christiansen og Simon Dyjak
I afhandlingen undersøges det, hvorvidt friholdelsesbehovet sætter begrænsninger for registrering af varemærker med beskrivende elementer. Ud fra EU-Domstolens retspraksis udledes nogle generelle kriterier for vurderingen efter registreringshindringen for beskrivende tegn. Dernæst undersøges det, i hvilken udstrækning friholdelsesbehovet begrænser beskyttelsesomfanget af varemærker, der er blevet registreret til trods for, at mærkerne indeholder beskrivende elementer. Da friholdelsesbehovet ikke kan inddrages under forvekslelighedsvurderingen, udfoldes der en analyse af friholdelsesbehovets betydning i forbindelse med indskrænkningen i varemærkeindehaverens forbudsret over for beskrivende brug, samt en analyse af øvrige momenter i forvekslelighedsvurderingen, som kunne minde om friholdelsesbehovet. Afslutningsvist diskuteres og kritiseres EU-Domstolens fortolkning af registreringshindringen for beskrivende tegn og indskrænkningen i varemærkeindehaverens forbudsret over for beskrivende brug.
Friholdelsesbehovets betydning i Varemærkeretten
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Oskar Stangegård Christensen
I afhandlingen undersøges de nærmere kriterier for afbalanceringen af ophavsretten over for hensynet til ytringsfriheden i tilfælde af rettighedskollisioner. Undersøgelsen beskæftiger sig navnlig med, i hvilket omfang ytringsfriheden, således som denne anerkendes i EMRK og EU-retten, kan begrunde indskrænkninger i den ophavsretlige beskyttelse på selvstændigt grundlag, og hvordan dette aktualiseres i landsrettens grundretlige afvejning i U 2022.1502 Ø (Den Lille Havfrue). Endelig diskuterer specialet hensigtsmæssigheden af at anerkende ytringsfriheden som en ekstern indskrænkning i den ophavsretlige beskyttelse, herunder om en sådan indskrænkningsmulighed modvirker retssikkerheden samt infosoc-direktivets harmoniserende formål.
Ophavsret og ytringsfrihed
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Emil Rosenkvist Ekblom
Specialet undersøger særprægskravet og væsentlig værdi-reglens påvirkning af muligheden for at opnå retsbeskyttelse af varens egen form som et 3D-varemærke. Specialet behandler snitfladen mellem 3D-varemærker og den klassiske fremtoningsbeskyttelse, og undersøger, hvilken rolle forbrugerens opfattelse spiller. Dertil vurderes Gömböc-afgørelsens implikationer for væsentlig værdi-reglen herunder den praktiske anvendelighed af Hauck-afgørelsens bedømmelseskriterier.
3D-varemærkeret - forbrugeropfattelsers påvirkning af muligheden for retserhvervelse
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Isabelle Riiber
Specialet har til formål at undersøge, hvorvidt de konsekvenser, som følger af reglerne i DSM-direktivets artikel 17, vil have karakter af øget filtrering, og hvordan dette, i bekræftende fald, vil stemme overens med overvågningsforbuddet i e-handelslovens artikel 15 og med brugerne af onlineindholdsdelingstjenesternes ytrings- og informationsfrihed. I den forbindelse vil der blive stillet skarpt på, hvorvidt EU-lovgiver er gået for vidt i forhold til, hvad der er nødvendigt set i lyset De forenede sager C-682/18 og C-683/17 - YouTube.
DSM-direktivets artikel 17 og konsekvenserne for overvågning og grundlæggende rettigheder
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Karoline Nylev Stisen
Denne specialefremstilling undersøger, i hvilket omfang DSM-direktivets artikel 17 ændrer ved onlineindholdsdelingstjenesters ansvar i forbindelse med brugernes formidling af ophavsretlige krænkelser. Derudover vurderes og diskuteres det, om de nye betingelser for ansvarsfrihed medfører en risiko for generel monitorering og overblokering af brugernes uploadede indhold. Disse problemstillinger er særligt interessante set i lyset af Generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-401/19 Polen mod Parlamentet.
Mellemmandsansvar ved ophavsretlige krænkelser på internettet
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Emma Marie Søgaard Olsen
Specialet undersøger, hvornår en ansøger anses for at være i ond tro ved registreringen af et varemærke i EU og Danmark med fokus på at udlede de hensyn og momenter, der tillægges betydning i praksis. Specialet behandler for det første de tilfælde, hvor ansøger har kendskab til en specifik tredjemands tegn. For det andet behandles udstrækningen af ond tro for ansøgningsstrategier. Her inddrages misbrug og omgåelse af varemærkesystemet samt defensive registreringer, hvor varemærkeansøgeren mangler en intention om brug.
Hvornår er en ansøger i ond tro ved registreringen af et varemærke i EU og Danmark?
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Johanne Gershøj Bruhn og Mads Thomas Møller Nielsen
Specialet har til formål at afklare, under hvilke forhold et varemærke kan fortabes som følge af degeneration, herunder hvordan dette bevises i tvister herom, og hvordan varemærkeindehaveren bedst undgår degeneration af sit varemærke. Derudover undersøges og diskuteres degenerationsbestemmelsens subjektive betingelse i lyset af varemærkerettens særprægskrav og den øgede eksponering af varemærker på salgsplatforme som Amazon, Alibaba og e-Bay.
Degeneration af Varemærker – om varemærkeindehaverens risiko ved succes
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Muhanad Al-Hasan
Afhandlingen skal belyse, hvordan den rimelige godtgørelse til arbejdstagere der overdrager opfindelser til deres arbejdsgiver i henhold til lov om arbejdstageres opfindelser § 8 fastlægges. Hvorefter der i afhandlingen gives forslag til forbedring af den retlige regulering af udmålingen af godtgørelsen.
Arbejdstageres godtgørelse jf. Lov om arbejdstageres opfindelser § 8.
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Kirsten Bech
Specialet undersøger muligheden for retsbeskyttelse af møbeldesign som 3D-varemærker. Formålet med specialet er at analysere og vurdere udvalgte retlige udfordringer, som møbeldesign skal overkomme for at kunne fungere som sit eget varemærke – heraf særligt relevant er særprægskravet og den absolutte registreringshindring om varens væsentlige værdi. Endvidere sammenholdes varemærkeretten og ophavsretten i en perspektivering af rettighedernes overlap og indbyrdes betydning for retsbeskyttelse af møbeldesign. Afslutningsvist præsenteres retspolitiske betragtninger med inddragelse af kommercielle overvejelser udledt af kvalitative interviews med personer fra møbelbranchen.
Retsbeskyttelse af møbeldesign som 3D-varemærker
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Sophus Moseholm
Specialet undersøger krænkelsesvurderingen for second medical use-patenter ved off-label brug af generiske lægemidler, der er markedsført under et "skinny label" efter direktiv 2001/83/EF, art. 11, stk. 2 i lyset af dansk samt nyere britisk og tysk retspraksis. Specialet angår navnlig betydningen af, om patentkravet er formuleret som et EPK2000-krav eller et Swiss-type krav og behandler dels subsumptionen efter PTL § 3, stk. 1, og beskyttelsens omfang, jf. PTL § 39 i forbindelse med off-label brug. Herudover behandles risikoen for middelbar krænkelse, jf. PTL § 3, stk. 2, for grossister og generiske producenter på grund af off-label brug senere i omsætningen.
Patentkrænkelse ved off-label brug af generiske lægemidler
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Laura Kristine Bosse og Emma Saugmandsgaard Øe
Specialet har til formål at behandle originalitetskravet ved ophavsretlig beskyttelse af brugskunst og herunder vurdere, om de danske domstoles anvendelse af kravet er i overensstemmelse med EU-retten. Emnet er særligt interessant i lyset af EU-Domstolens afgørelse i Cofemel-sagen. Afslutningsvis behandler specialet endvidere hvilke retspolitiske overvejelser anvendelsen af originalitetskravet ved brugskunst giver anledning til.
Originalitetskravet ved ophavsretlig beskyttelse af brugskunst
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Amalie Rosenbaum Petersen
Specialet undersøger parallelimportørers adgang til at ompakke varemærkede lægemidler i forbindelse med parallelimport samt FMD-reglernes (Falsified Medicines Directive) betydning for adgangen til at ompakke til nye, ydre pakninger. Specialet undersøger først, hvilken adgang til ompakning, som EU-Domstolens nødvendighedskriterium medfører. Herefter vurderer specialet, om de nye sikkerhedskrav i FMD-reglerne tilsidesætter nødvendighedskriteriet, eller på anden vis påvirker ompakningsadgangen.
Ompakning af lægemidler i lyset af FMD—reglerne
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - William Klindt Unmack
Specialet undersøger muligheden for at ændre patentkrav ved domstolene i Danmark. Det undersøges, i hvilket omfang det efter gældende ret er muligt at ændre patentkrav ved domstolene i Danmark. Dernæst undersøges retsstillingen i de øvrige nordiske lande, ligesom det vurderes, hvorvidt - og i hvilket omfang - EPC påvirker dansk ret i forhold til spørgsmålet om ændring af patentkrav ved domstolene. Specialet indeholder ligeledes en analyse af forholdet mellem domstole og forvaltning i relation til ændringsspørgsmålet. Endelig indeholder specialet en vurdering af, hvorledes retsstillingen bør være fremadrettet for dels EP-patenter og dels nationalt udstedte patenter og brugsmodeller.
Ændring af patentkrav ved domstolene
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Anna Kathrine Rørbye Rønn og Sophie Philip Juul
Specialet har til formål at undersøge brugen af personnavne i varemærker. Det vurderes, hvornår der foreligger en ret til et personnavn, og hvorledes en konflikt skal løses mellem en ældre ret til et personnavn og en anden persons brug af det pågældende navn som en del af et varemærke.
Brug af personnavne i varemærker
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Martin Dysterdich Jørgensen
This thesis examines the SPC regime and elucidates the legal landscape on two issues in particular. The two issues pertain to Art. 3(a) and Art. 3(d) of the SPC Regulation and are of particular interest due to the issues being a constant source of legal uncertainty despite the issues having undergone a continuous evolution in case law. The thesis will therefore seek to answer the following two research questions:
Research question 1: When is a product protected by basic patent in force?
Research question 2: When is it possible to obtain an SPC for second and further medical uses of an active ingredient already authorised as a medicinal product?
Based on an analysis of the above the thesis seeks to identify critical issues and discuss possible remedies.
An Analysis of Central Conditions for Obtaining a Supplementary Protection Certificate and Identification of Critical Issues
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Marie Plambech Pedersen
Specialet undersøger kryptovalutas særlige egenskaber i forhold til anvendelse af kryptovaluta som metode til hvidvask. I forlængelse heraf analyseres 4. og 5. hvidvaskdirektiv med henblik på at undersøge, hvordan og på hvilken baggrund lovgiver har inddraget kryptovaluta i reguleringen, samt vurdere, om den gennemførte regulering forebygger anvendelse af kryptovaluta til hvidvask.
Hvidvask og kryptovaluta - En analyse af inddragelsen af kryptovaluta i EU's hvidvaskdirektiv
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Tue Minor Kromann Jørgensen
Hvordan skal internetsøgemaskineudbydere håndtere anmodninger om afindeksering i henhold til GDPR?
Søgemaskiner og anmodninger om afindeksering
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Jennifer Ann Taphouse og Mariam Sheikh
Afhandlingen har til formål at behandle de immaterialretlige persontyper, herunder patentrettens fagmand, designrettens informerede bruger og varemærkerettens gennemsnitsforbruger, gennem en analyse, sammenligning og diskussion af disse. Det undersøges konkret hvem disse persontyper er, og om de refererer til virkelige personer som forekommer ude i virkeligheden, eller om de snarere er retlige fiktioner, som alene har til formål at udlægge retningslinjer til foretagelsen af den juridiske vurdering. Afslutningsvist foretages der en diskussion og vurdering af, hvilken betydning sondringen har for domstolenes retlige bedømmelse, herunder om domstolene, som mestrer den juridiske metode, overhovedet har kompetence til at vurdere kvaliteten af empirisk materiale.
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
De immaterialretlige persontyper - Ida Elise Tommerup
The purpose of this thesis is to assist in the task of uncovering the role of trade secrets in the protection of unpublished know-how of patented biopharmaceutical products and to clarify the current state of the law regarding transparency within biopharmaceutical manufacturing, in light of recent developments in the EU regarding the disclosure of documents filed in the marketing authorization application.
The Secret Manufacturing Process
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Elena Billestrup og Kathe Nielsen
I hvilket omfang gælder de minimis-princippet i dansk ophavsret, og hvilke praktiske og retlige overvejelser giver princippet anledning til?
De minimis non curat lex i dansk ophavsret
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Anna Haldbo Michelsen og Emma Marie Jespersen
Specialet har til formål at undersøge, hvorvidt der eksisterer et ulovbestemt de minimis-princip i dansk ophavsret. Specialet undersøger endvidere, hvorvidt et sådant princip er i overensstemmelse med den retlige ramme på internationalt, EU-retligt og nationalt plan. Afslutningsvist vurderes det, om det er hensigtsmæssigt at have et ulovbestemt de minimis-princip i dansk ophavsret.
De minimis-princippet i dansk ophavsret
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Anton Emil Bach Christophersen og Ulrich Christian Tyndeskov
Med udgangspunkt i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1, og præambelbetragtning nr. 26 samt EU-Domstolens dom C-582/14 af 19. oktober 2016 undersøges, i hvilket omfang ip-adresser gør fysiske personer identificerbare. Endvidere undersøges, i hvilket omfang resultatet af førnævnte undersøgelse kan anvendes på andre onlineidentifikatorer. Endelig diskuteres en række uhensigtsmæssigheder ved det nugældende personoplysningsbegreb, ligesom en række andre reguleringstilgange diskuteres kort.
Databeskyttelsesretlig identificerbarhed – med særlig fokus på ip-adresser
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Morten Steen Fischer og Ditte Emilie Krarup Ingwersen
Specialet har til formål at klarlægge om der inden for de seneste 10-15 år er opstået en aktuel udvikling mod en mere individuel rettighedsforvaltning af ophavsrettigheder. I lyset af ny lovgivning og en ny teknologi som blockchain vil specialet endvidere besvare spørgsmålet om, hvorvidt disse faktorer kan bevirke, at ophavsmanden i højere grad og mere effektivt kan få sine vederlagskrav opfyldt.
Udviklingen på det kollektive forvaltningsområde for musikrettigheder og bidrag til forståelsen af blockchain-teknologiens mulige påvirkning heraf
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Thomas Ploug Pilemand
Specialet har til formål at undersøge, hvorledes ophavsretten regulerer linking til ophavsretligt beskyttede værker på internettet i henhold til eneretten til offentlig fremførelse, herunder overføring til almenheden, og hvilke ophavsretlige problemstillinger det giver anledning til.
Lovligheden af links til ophavsretligt beskyttede værker på internettet
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Phillip Giede Bøving
Afhandlingens sigte er at analysere betalingstjenestelovens § 85's forhold til den nuværende og kommende EU-regulering af betalingstjenester og persondata, med henblik på at vurdere grænserne for nationale særregler for betalingsdata og en hypotese om betalingstjenestelovens § 85's potentielt manglende konformitet med EU-retten. Der vil desuden afslutningsvis foretages en kort vurdering af, hvad den potentielt manglende konformitet kan have af konsekvenser for dansk ret.
Betalingstjenestelovens § 85 og EU-harmoniseringen af betalingsdataregulering
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Nikolai Svendsen Dokkedahl
Afhandlingens emne berører grænsefeltet mellem kontrakts- og immaterialretten, og har til formål at undersøge de immaterialretlige retsvirkninger af licensbrud. Herunder analyseres det selvstændigt inden for varemærke-, patent- og ophavsretten i hvilket omfang et licensbrud - udover at udgøre kontraktsmisligholdelse - tillige vil kunne udgøre en immaterialretskrænkelse, samt dette resultats kobling til spørgsmålet om indtrædelse af konsumption og rettighedshaverens forhold til tredjemand.
Den immaterialretlige virkning af licensbrud
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Alius Kunce og Mikkel Skovdal Hach
Specialet undersøger de centrale juridiske problemstillinger, som opstår, når ophavsrettigheder på internettet søges håndhævet via sporede IP-adresser, sammenkobling af IP-adresser med konkrete internetbrugere og fremsendelse af forligsbreve til disse internetbrugere.
Håndhævelse af ophavsrettigheder til filmværker ved udsendelse af forligstilbud til potentielt krænkende slutbrugere
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Marianne Bjørn Mortensen
Specialet har til formål at fastlægge gældende ret for de ophavsretlige problemstillinger, der opstår i forbindelse med grænseoverskridende handel med brugskunst-kopier. I forlængelse heraf analyseres det, i hvilket omfang der foretages en ophavsretlig spredning i Danmark, samt hvornår der lovligt kan importeres og disponeres over kopibrugskunst til/i Danmark.Undersøgelsen tager afsæt i en belysning af den ophavsretlige beskyttelse af brugskunst, og i den forbindelse inddrages britisk og irsk ret.
Ophavsretlig beskyttelse af brugskunst - problemstillinger i relation til grænseoverskridende handel med brugskunst - kopier
- Patris Hajrizaj
I afhandlingen undersøges, hvilke hensyn og formål der kan udledes af markedsføringslovens § 1 og tilhørende forarbejder, samt hvilke hensyn og hvilket formål det immaterialretlige system forfølger. Dansk praksis på området for produktefterligninger efter markedsføringslovens § 1 analyseres, og det vurderes i afhandlingen, at der i retspraksis varetages ”systemstridige hensyn”, som ikke har støtte i markedsføringsloven og dens forarbejder. Det vurderes, at der i retspraksis ved vurdering af kriterierne for tildeling af beskyttelse og ved krænkelsesbedømmelse efter generalklausulen i markedsføringsloven ofte anvendes en metodisk tilgang, og der varetages hensyn, som retteligt henhører under immaterialretten.
Produktefterligninger – retten til efterligning
- Katia Barnewitz og Tim Johan Christensen
Specialets overordnede formål er at fastlægge den territoriale afgrænsning og den mulige ekstraterritoriale anvendelse af direktiv 95/46/EF og persondataloven i situationer, hvor den dataansvarlige ikke er etableret inden for EU. Analysen af persondataloven udgør specialets kardinalpunkt, ligesom en eventuel ekstraterritorial udvidelse af persondataloven sættes i forbindelse med øvrige af lovens relevante regler - særligt vedrørende overførsel af personoplysninger til tredjelande.
Ekstraterritorialitet i persondataretten
- Victoria Roland Bang og Isabella Juncker
Dette speciale har til formål at klarlægge beskyttelsesomfanget af velkendte varemærker og med fokus på referencebrug, at belyse sammenhængen mellem den negative betingelse uden skellig grund, der alene gælder for velkendte varemærker, og de generelle indskrænkninger i VML § 5.
Referencebrug af en andens velkendte varemærke – Det velkendte varemærkes beskyttelsessfære
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Jonas Lykke Hartvig Nielsen
Specialet belyser samspil og overlap mellem markedsføringslovens §§ 1 og 18 og varemærkelovgivningen, de retlige problemer dette giver anledning til i lyset af EU-harmonisering, og endelig muligheden for internalisering af markedsføringsretlige kriterier i den varemærkeretlige analyse.
Samspillet mellem varemærkeloven og markedsføringsloven: Lex specialis og forpligtelsen til at fortolke EU-konformt
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Marie Jørgensen og Josephine Søegaard Knop
Er det på grundlag af Safe Harbor-dommen muligt at fastlægge det retlige
indhold af tilstrækkelighedskravet, som dette forstås i Direktivets artikel 25, og kan dommens betydning på den baggrund udstrækkes til de øvrige overførselsgrundlag efter Direktivets artikel 25 og 26?Internationale dataoverførsler før og efter Safe Harbor-dommen
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Kristine Egede Glahn
Specialet søger at klarlægge, under hvilke omstændigheder udnyttelse af immaterielle rettigheder kan udgøre misbrug af dominerende stilling efter TEUF art. 102. Området er ikke direkte reguleret i EU-retten, hvorfor specialet tager udgangspunkt i en analyse af EU-Domstolens praksis.
Licensnægtelse og TEUF art. 102
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Vinoth Paramasamy
Afhandlingen tilstræber at give et retligt overblik over en række af de
rettighedsmæssige følger, der er forbundet med at dele brugerindhold på
sociale medier, og vil undersøge rammerne for, hvad der lovligt kan
foretages i forhold til denne deling.
Sociale medier: Brugerindhold og rettigheder
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Erkam Ok og Predrag Aleksandar Piletic
Specialet foretager en analyse af omfanget af den ophavsretlige beskyttelse af CAD-filer og 3D-print objekter. Ud fra særligt udvalgte ophavsretlige problemstillinger, analyseres retsstillingen i forbindelse med 3D-print teknologien, herunder særligt i relation til eksemplarfremstilling og konsumption.
Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med 3D-print teknologien
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Natalia Stolbova
Specialet foretager analyse af indholdet af begrebet ”et arkitektonisk værk” samt af beskyttelses- og krænkelsesbetingelser.
Undersøgelsen foretages ved hjælp af komparativ analyse af den ophavsretlige regulering i den amerikanske og engelske ophavsret.
Den ophavsretlige beskyttelse af de arkitektoniske værker
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Marie-Louise Gammelgaard
Specialet undersøger i hvilken udtrækning en komponist må lade sig inspirere af andre komponister ved skabelsen af hans eget musikværk. I den forbindelse foretages en redegørelse og analyse af den ophavsretlige beskyttelse af musikværkers beskyttelsessfære mod efterligninger og plagiater. Specialet fokuserer således på, hvorvidt der er sket en variation i beskyttelsesomfanget samt de faktorer der virker bestemmende for beskyttelsens udstrækning. Endvidere foretages en vurdering af, hvilke konsekvenser en bred beskyttelsessfære kan medføre for samfundet.
Ophavsretlig beskyttelse af musikværker
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Giti Shahabi
Specialet undersøger kravet om grafisk gengivelse, herunder hvilke tegn, der kan udgøre et varemærke. Med afsæt i en analyse af gældende ret, inddrages varemærkereformens fjernelse af kravet om grafisk gengivelse, samt baggrunden herfor. Slutteligt vurderer afhandlingen, hvilken betydning reformen vil komme til at have på praksis fremadrettet.
Grafisk gengivelse af varemærker
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Julie Brøndt Glarkrog
Specialet undersøger reglerne om brugspligt for EU-varemærker. Det analyseres hvad der forstås ved “reel brug” af et EU-varemærke, hvornår brugen kan kvalificeres som sket “inden for Fællesskabet” samt hvornår brug af et EU-varemærke i en anden form end registreret udgør “reel brug”. Specialet indeholder endvidere en vurdering af, hvorvidt brugspligten forvaltes i overensstemmelse med dens formål og på en hensigtsmæssig måde.
Brugspligt for EU-varemærker
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Rasmus Kamstrup Bogetoft
Udmåling af det rimelige vederlag
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Marie Lykke Kristiansen
Specialet undersøger hvilke principper, der gælder for krænkelsesvurderingen i forhold til film- og fotografiske værker, og hvilke principper, der gælder for krænkelsesvurderingen i forhold til billedoptagelser og fotografiske billeder beskyttet efter ophavsretslovens kapitel fem. Specialet undersøger desuden, hvornår det er en krænkelse at råde over et fragment af fotografiske og filmiske værker, og hvornår det udgør en krænkelse at råde over et fragment af billedoptagelser og fotografiske billeder beskyttet efter ophavsretslovens kapitel fem
Krænkelse af film og fotografier
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Sofie Vang Kryger
Specialet behandler spørgsmålet om parodiers lovlighed inden for ophavsretten. Det undersøges både, under hvilke omstændigheder parodier har været lovlige i traditionel nordisk ret, og hvad indholdet er af den EU-retlige parodiregel. Endvidere foretages i specialet en diskussion af, om den EU-retlige regel er gældende i dansk ret, og hvilke konsekvenser dette måtte have for retstilstanden vedrørende parodiers lovlighed.
Parodiers lovlighed i ophavsretten i lyset af nordisk tradition og EU-retlig regulering
- Ania Agnieszka Pacyk Nielsen
Specialet undersøger omfanget og implementeringen af Bolar undtagelsen i Storbritannien, Tyskland, Danmark og Polen. I den forbindelse analyseres det specifikke spørgsmål om tredjeparts levering af patentbeskyttede aktive farmaceutiske ingredienser til generiske producenter, og det bliver vurderet hvornår og under hvilke omstændigheder sådanne aktiviteter kan være omfattet og hermed undtaget under Bolar undtagelsen.
Bolar Exemption and Third Party Suppliers. Comparison of legal approaches and case law in the United Kingdom, Germany, Denmark and Poland
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
- David Knobel
På baggrund af Google Spain-dommen (C-131/12) indeholder afhandlingen en retsdogmatisk analyse af retten til at blive glemt efter persondatadirektivet. Analysen munder ud i en stillingtagen til Google Spain-dommen hvor det særligt vurderes, om EU-domstolens ”test” for, hvornår internetsøgemaskinerne skal slette links til hjemmesider med personoplysninger, er udtryk for en overbeskyttelse af privatlivet på bekostning af informationsfriheden.
Retten til at blive glemt
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
- Anne Mette Reumert Schaltz
Ophavsrettens betydning for ophavsmændenes økonomi med særligt henblik på udvalgte områder
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
- Sofie Beiter Arreskov
En måde hvorpå virksomheder kan opbygge et stærkt brand og image omkring deres virksomhed, er ved at udvikle en særegen butiksindretning. Problemstillingen rent juridisk er, hvorvidt en butiksindretning kan opnå immaterialretlig beskyttelse, således at virksomhederne blive beskyttet mod at konkurrenter efterligner deres indretning og lukrerer på deres goodwill. Dette spørgsmål er ikke ganske afklaret, og specialet søger derfor at fastlægge gældende ret på området.
Den immaterialretlige beskyttelse af butiksindretninger
- Anne Louise Pless
Overdragelse af ophavsrettigheder i spillefilmsproduktion
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
- Désirée Barslund Bøgelykke
Domænenavnsregulering i sager om hadesider
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
- Zohra Kolai
The Patentability of Human Embryonic Stem Cells-related inventions in Europe from a legal perspective
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
- Helene Egede Scotwin
Parallelimport af lægemidler i et varemærkeretligt perspektiv
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
- Celina Sparre
Omfanget af det ophavsretlige konsumptionsprincip for digitale værker
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Sarah Aislinn Christiansen
The legal status of patent settlements with a reverse payment in the pharmaceutical sector and how to approach them
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Fabio Pezzolato
Beskyttede geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser: ligheder med og forskelle fra varemærker, beskyttelsesomfang og konflikter i praksis
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Lykke Fogtman
Den digitale genbrugsplads - om det ophavsretlige konsumptionsprincip og videresalg af digitale værker
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK -
Mia Hornemann Hahn
- Rasmus Hunnicke Hansen
Intellectual Property Protection of Fashion Designs in EU and USA
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
-
Marc Daniel Walther Hansen og Peter Aske Nielsen
Brug af varemærker i søgeordsbaseret markedsføring på internettet
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
- Mette lykke
Den retlige etablering af praksis for en fælles europæisk patentdomstol
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Niclas Mosgaard Jensen
Spredning og konsumption indenfor ophavsretten
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Søren Nørkær Hansen
Den gode forlagskontrakt
- Sabine Skytte Hansen
Supplerende beskyttelsescertifikat for kombinationsprodukter
- Christian P. Arnesen
Protection of Traditional Cultural Expressions
- Babak Eftekhari
Sociale netværkstjenesters formidleransvar
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Mette-Marie Henrichsen
Middelbare patentkrænkelser
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Julie Keittelmann
Brug af tredjemands varemærke ved søgeordsbaseret markedsføring på internettet.
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK - Tine Maria Anker
Internetformidleres rettigheder og pligter i forbindelse med tredjemands retskrænkelse på internettet
Bilag
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
- Gitte Christensen
Betingelserne for udstedelse af supplerende beskyttelsescertifikater for kombinationsprodukter
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
- Johanne-Marie Nielsen og Kristine Ida Johansen
Retsforfølgelse af forbrugerens import af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer til privat brug.
Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK