Står EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversvømmelser? - om EU-retten procesregler for det forvaltningsretlige skøn og nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Standard

Står EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversvømmelser? - om EU-retten procesregler for det forvaltningsretlige skøn og nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. / Pagh-Rasmussen, Peter.

In: Tidsskrift for Miljø, Vol. 2023, No. 12, 24.01.2024, p. 443-454.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Pagh-Rasmussen, P 2024, 'Står EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversvømmelser? - om EU-retten procesregler for det forvaltningsretlige skøn og nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet', Tidsskrift for Miljø, vol. 2023, no. 12, pp. 443-454.

APA

Pagh-Rasmussen, P. (2024). Står EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversvømmelser? - om EU-retten procesregler for det forvaltningsretlige skøn og nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tidsskrift for Miljø, 2023(12), 443-454.

Vancouver

Pagh-Rasmussen P. Står EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversvømmelser? - om EU-retten procesregler for det forvaltningsretlige skøn og nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tidsskrift for Miljø. 2024 Jan 24;2023(12):443-454.

Author

Pagh-Rasmussen, Peter. / Står EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversvømmelser? - om EU-retten procesregler for det forvaltningsretlige skøn og nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. In: Tidsskrift for Miljø. 2024 ; Vol. 2023, No. 12. pp. 443-454.

Bibtex

@article{e256316a67424113953c96dbf773df5c,
title = "St{\aa}r EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversv{\o}mmelser?: - om EU-retten procesregler for det forvaltningsretlige sk{\o}n og nye afg{\o}relser fra Milj{\o}- og F{\o}devareklagen{\ae}vnet",
abstract = "Denne artikel er inspireret af de alvorlige oversv{\o}mmelser i Danmark i efter{\aa}ret 2023. Skadernes omfang har sammen med forventning om {\o}get nedb{\o}r og voldsommere storme som f{\o}lge af klimaforandringer, givet anledning til {\o}nsker om bedre sikring mod oversv{\o}mmelser. Flere nyere afg{\o}relser fra bl.a. Milj{\o}- og F{\o}devareklagen{\ae}vnet viser imidlertid, at tilladelse til projekter til im{\o}deg{\aa}else af oversv{\o}mmelser er oph{\ae}vet med henvisning til EU{\textquoteright}s vandrammedirektiv (2000/60) og habitatdirektivet (92/43). I MRF 2022.296 Mfk oph{\ae}vede klagen{\ae}vnet s{\aa}ledes VVM-tilladelse til et omfattende klimatilpasningsprojekt ved Store {\AA} i Holstebro, fordi projektet kunne medf{\o}re forringelse af vandl{\o}bskvaliteten og kunne skade levested for birkemus. Umiddelbart kan afg{\o}relsen virke uforst{\aa}elig i lyset af de alvorlige konsekvenser, de seneste oversv{\o}mmelser har haft for mange mennesker og deres ejendom. Hertil kommer, at st{\o}rre oversv{\o}mmelser ofte medf{\o}rer betydelig forurening af vandmilj{\o}et som f{\o}lge af bl.a. overl{\o}b af kloak, og oversv{\o}mmelser gavner n{\ae}ppe omr{\aa}dets egnethed for birkemus. Som det belyses i det f{\o}lgende, kan udfaldet i MRF 2022.296 forklares med to forhold. Det ene er, at VVM-direktivet, habitatdirektivet og vandrammedirektivet indeholder krav til fremgangsm{\aa}den ved bl.a. projekter for forebyggelse af oversv{\o}mmelse, hvilket har s{\ae}rlig betydning, n{\aa}r det er n{\o}dvendigt at fravige forbud mod forringelser, og at fremgangsm{\aa}den er uvant for danske myndigheder. Det andet forhold er, at den danske gennemf{\o}relse af bl.a. vandrammedirektivet og habitatdirektivet har centraliseret muligheden for at fravige forbuddene mod forringelse af vand og natur p{\aa} en m{\aa}de, der g{\o}r det vanskeligt for lokale myndigheder at tillade fravigelse, selv om dette er muligt efter EU-reglerne. Uanset emnet er oversv{\o}mmelsesprojekter, er analysen derfor ogs{\aa} relevant for de mange andre vigtige samfundsprojekter, hvor tilladelser er blevet oph{\ae}vet af Milj{\o}- og F{\o}devareklagen{\ae}vnet med henvisning til EU{\textquoteright}s habitatdirektiv og vandrammedirektivets forbud mod forringelse af vandmilj{\o}et. ",
author = "Peter Pagh-Rasmussen",
year = "2024",
month = jan,
day = "24",
language = "Dansk",
volume = "2023",
pages = "443--454",
journal = "Tidsskrift for Milj{\o}",
issn = "1603-8398",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "12",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Står EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversvømmelser?

T2 - - om EU-retten procesregler for det forvaltningsretlige skøn og nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

AU - Pagh-Rasmussen, Peter

PY - 2024/1/24

Y1 - 2024/1/24

N2 - Denne artikel er inspireret af de alvorlige oversvømmelser i Danmark i efteråret 2023. Skadernes omfang har sammen med forventning om øget nedbør og voldsommere storme som følge af klimaforandringer, givet anledning til ønsker om bedre sikring mod oversvømmelser. Flere nyere afgørelser fra bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet viser imidlertid, at tilladelse til projekter til imødegåelse af oversvømmelser er ophævet med henvisning til EU’s vandrammedirektiv (2000/60) og habitatdirektivet (92/43). I MRF 2022.296 Mfk ophævede klagenævnet således VVM-tilladelse til et omfattende klimatilpasningsprojekt ved Store Å i Holstebro, fordi projektet kunne medføre forringelse af vandløbskvaliteten og kunne skade levested for birkemus. Umiddelbart kan afgørelsen virke uforståelig i lyset af de alvorlige konsekvenser, de seneste oversvømmelser har haft for mange mennesker og deres ejendom. Hertil kommer, at større oversvømmelser ofte medfører betydelig forurening af vandmiljøet som følge af bl.a. overløb af kloak, og oversvømmelser gavner næppe områdets egnethed for birkemus. Som det belyses i det følgende, kan udfaldet i MRF 2022.296 forklares med to forhold. Det ene er, at VVM-direktivet, habitatdirektivet og vandrammedirektivet indeholder krav til fremgangsmåden ved bl.a. projekter for forebyggelse af oversvømmelse, hvilket har særlig betydning, når det er nødvendigt at fravige forbud mod forringelser, og at fremgangsmåden er uvant for danske myndigheder. Det andet forhold er, at den danske gennemførelse af bl.a. vandrammedirektivet og habitatdirektivet har centraliseret muligheden for at fravige forbuddene mod forringelse af vand og natur på en måde, der gør det vanskeligt for lokale myndigheder at tillade fravigelse, selv om dette er muligt efter EU-reglerne. Uanset emnet er oversvømmelsesprojekter, er analysen derfor også relevant for de mange andre vigtige samfundsprojekter, hvor tilladelser er blevet ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til EU’s habitatdirektiv og vandrammedirektivets forbud mod forringelse af vandmiljøet.

AB - Denne artikel er inspireret af de alvorlige oversvømmelser i Danmark i efteråret 2023. Skadernes omfang har sammen med forventning om øget nedbør og voldsommere storme som følge af klimaforandringer, givet anledning til ønsker om bedre sikring mod oversvømmelser. Flere nyere afgørelser fra bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet viser imidlertid, at tilladelse til projekter til imødegåelse af oversvømmelser er ophævet med henvisning til EU’s vandrammedirektiv (2000/60) og habitatdirektivet (92/43). I MRF 2022.296 Mfk ophævede klagenævnet således VVM-tilladelse til et omfattende klimatilpasningsprojekt ved Store Å i Holstebro, fordi projektet kunne medføre forringelse af vandløbskvaliteten og kunne skade levested for birkemus. Umiddelbart kan afgørelsen virke uforståelig i lyset af de alvorlige konsekvenser, de seneste oversvømmelser har haft for mange mennesker og deres ejendom. Hertil kommer, at større oversvømmelser ofte medfører betydelig forurening af vandmiljøet som følge af bl.a. overløb af kloak, og oversvømmelser gavner næppe områdets egnethed for birkemus. Som det belyses i det følgende, kan udfaldet i MRF 2022.296 forklares med to forhold. Det ene er, at VVM-direktivet, habitatdirektivet og vandrammedirektivet indeholder krav til fremgangsmåden ved bl.a. projekter for forebyggelse af oversvømmelse, hvilket har særlig betydning, når det er nødvendigt at fravige forbud mod forringelser, og at fremgangsmåden er uvant for danske myndigheder. Det andet forhold er, at den danske gennemførelse af bl.a. vandrammedirektivet og habitatdirektivet har centraliseret muligheden for at fravige forbuddene mod forringelse af vand og natur på en måde, der gør det vanskeligt for lokale myndigheder at tillade fravigelse, selv om dette er muligt efter EU-reglerne. Uanset emnet er oversvømmelsesprojekter, er analysen derfor også relevant for de mange andre vigtige samfundsprojekter, hvor tilladelser er blevet ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til EU’s habitatdirektiv og vandrammedirektivets forbud mod forringelse af vandmiljøet.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 2023

SP - 443

EP - 454

JO - Tidsskrift for Miljø

JF - Tidsskrift for Miljø

SN - 1603-8398

IS - 12

ER -

ID: 380296436