Formålet med afhandling er at få et indblik i de konsekvenser, som gruppearbejdet kan have for studerende, der arbejder i projektgrupper i studiesammenhæng. Med en poststrukturalistisk og socialkonstruktionistisk optik gøres dette dels igennem en genealogi, hvor gruppearbejdet som element i projektpædagogikken følges tilbage over tid til den tidlige reformpædagogik, dels igennem en feltundersøgelse af gruppearbejdet i projektstudier på RUC og CBS.
Igennem den genealogiske undersøgelse er det blandt andet fundet, at gruppearbejdet altid har været en del af projektpædagogikken, men at de måder, hvorpå man har argumenteret for gruppen har ændret sig over tid. Endvidere er det fundet, at forhold af væsentlighed for gruppearbejdet, herunder spørgsmålet om lederskab, forsvinder ud af diskursen og gøres vanskeligt tematisérbare. Feltundersøgelsen giver et indblik i, hvordan de studerende forvalter institutionernes normer for gruppearbejde, og hvordan de tildeler sig selv og hinanden positioner inden for bestemte kategorier, herunder køn, med væsentlige konsekvenser for de individuelle læringsmuligheder. Her ses det endvidere, hvordan de forhold, der igennem genealogien blev fundet som tavstgjorte, stadig lever et effektfuldt liv i gruppearbejdet med væsentlig betydning for de individuelle subjektiverings- og læringsmuligheder.