I den traditionelle nordiske navneforskning er det hovedsageligt stednavne fra oldtiden som har haft størst interesse. Dette afspejles også i NoB hvor repræsentationen af navnetyper fra middelalderen er noget svingende. Blandt de middelalderlige stednavnetyper strækker nogle sig tilbage til vikingetiden mens andre fortsætter ind i tidlig moderne tid, men fælles for dem alle er at de har været særligt produktive i middelalderen. I NoB er det især de meget frekvente navne på -torp, -ryd og -hult som i forskellig grad har fået forskernes opmærksomhed, men også en del mere geografisk begrænsede typer er repræsenteret, det gælder især svenske navnetyper som fx navne på -hester og -arv(et). Behandlingerne i NoB afspejler således den dominans af bebyggelsesbetegnende og skov- og rydningsbetegnende efterled som findes blandt de middelalderlige stednavnetyper. Andre arter af betydningsindhold i middelalderens stednavneefterled findes dog blandt behandlingerne i NoB hvor der også optræder navne på -arv/-arvet, ødeindicerende navne og navne på købing som har det tilfælles at de vidner om kulturelle forhold som har gjort sig gældende i større eller mindre områder i Nordens middelalder.