Kapitlet behandler logningssagen i Højesteret, om de dagældende danske regler, der oprindeligt udsprang af bl.a. et EUdirektiv, som forpligtede teleselskaberne til at opbevare teledata på alle kunder i et år, så oplysningerne kunne bruges i forbindelse med kriminalitetsopklaring. Balancen mellem på den ene side de legitime grunde til, at data indsamles og opbevares behandles, over for hensynet til den enkelte borgers ret til privatliv, og de lovgivningsmæssige retsgarantier om adgang og brug, der er sat op for at hindre misbrug af informationerne.
I kapitlet overvejes det om den fremtidige EU-menneskeretlige udvikling i forhold til privatlivets fred bør
overlades til EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg eller om de danske domstole bør bidrage til fortolkningen af de europæiske menneskerettigheder.