Det er det almindelige kontraktretlige udgangspunkt, at licensgiver i tilfælde af licenstagers krænkelse af et vilkår i licensaftalen kan vælge mellem at gøre kontrakt- eller immaterialretten gældende. Der argumenteres for, at dette udgangspunkt om valgfrihed ikke kan opretholdes, idet det immaterialretlige system især som følge af udviklingen i EU-retten i dag udgør et specialiseret regelsæt, som indebærer betydelige fordele, der systematisk og ensidigt kommer licensgiver til gode. Adgangen til at gøre immaterialretten gældende over for en kontraktpart bør således anses for at være begrænset til de tilfælde, hvor der er udtrykkelig hjemmel.