Informeret samtykke i kliniske forsøg: teknikaliteter, tillid og tætte relationer

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Standard

Informeret samtykke i kliniske forsøg: teknikaliteter, tillid og tætte relationer. / Wadmann, Sarah.

In: Etikk i Praksis, Vol. 7, No. 2, 2013, p. 31-46.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Wadmann, S 2013, 'Informeret samtykke i kliniske forsøg: teknikaliteter, tillid og tætte relationer', Etikk i Praksis, vol. 7, no. 2, pp. 31-46.

APA

Wadmann, S. (2013). Informeret samtykke i kliniske forsøg: teknikaliteter, tillid og tætte relationer. Etikk i Praksis, 7(2), 31-46.

Vancouver

Wadmann S. Informeret samtykke i kliniske forsøg: teknikaliteter, tillid og tætte relationer. Etikk i Praksis. 2013;7(2):31-46.

Author

Wadmann, Sarah. / Informeret samtykke i kliniske forsøg: teknikaliteter, tillid og tætte relationer. In: Etikk i Praksis. 2013 ; Vol. 7, No. 2. pp. 31-46.

Bibtex

@article{e612909d12d543bdb92b9cfe8af3014f,
title = "Informeret samtykke i kliniske fors{\o}g: teknikaliteter, tillid og t{\ae}tte relationer",
abstract = "I denne artikel unders{\o}ges kroniske patienters beslutninger om fors{\o}gsdeltagelse og betydningen af deltagerinformation. P{\aa} baggrund af et {\aa}rs feltarbejde p{\aa} fire danske forskningsklinikker argumenterer jeg for, at de observerede patienter opererer efter andre logikker, n{\aa}r de tager beslutninger om at deltage i kliniske fors{\o}g, end hvad der antages i den g{\ae}ldende forskningsetiske regulering. Feltarbejdet fulgte et klinisk l{\ae}gemiddelfors{\o}g og inkluderede observationer af fors{\o}gskonsultationer; interviews med investigatorer, projektsygeplejersker,fors{\o}gsdeltagere og virksomhedsrepr{\ae}sentanter; samt en mindre sp{\o}rgeskemaunders{\o}gelse blandt de danske fors{\o}gsdeltagere. Resultaterne indikerer, at for en gruppe af erfarne fors{\o}gsdeltagere handler beslutningerne om fors{\o}gsdeltagelse ikke om fors{\o}get i sig selv, men om at opretholde en n{\ae}r relation til forskningspersonalet. Disse patienter orienterer sig ikke efter deltagerinformation, men i forhold til tillidsrelationer. De agerer ikke som autonome individer, men oplever, at de er afh{\ae}ngige af sundhedssystemet. De udtrykker altruistiske motiver, men h{\aa}ber samtidig, at fors{\o}gsdeltagelse vil give dem bedre helbredskontrol. For dem er fors{\o}gsdeltagelse blevet en m{\aa}de at leve med kronisk sygdom. Mulige implikationer af denne situation diskuteres, idet det understreges, at tillidsfulde relationer er en foruds{\ae}tning b{\aa}de for god behandling og god forskning, men at de t{\ae}tte relationer samtidig kanbevirke, at patienter bliver mindre kritiske, i forhold til hvilke fors{\o}g de accepterer at deltage i, og at en bevidsthed om fors{\o}gsrelaterede risici fortr{\ae}nges fra fors{\o}gssituationen.",
keywords = "Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Informeret samtykke, deltagerinformation, motivation, kliniske fors{\o}g, kronisk sygdom",
author = "Sarah Wadmann",
year = "2013",
language = "Dansk",
volume = "7",
pages = "31--46",
journal = "Etikk i Praksis",
issn = "1890-3991",
publisher = "Tapir Akademisk Forlag A/S",
number = "2",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Informeret samtykke i kliniske forsøg: teknikaliteter, tillid og tætte relationer

AU - Wadmann, Sarah

PY - 2013

Y1 - 2013

N2 - I denne artikel undersøges kroniske patienters beslutninger om forsøgsdeltagelse og betydningen af deltagerinformation. På baggrund af et års feltarbejde på fire danske forskningsklinikker argumenterer jeg for, at de observerede patienter opererer efter andre logikker, når de tager beslutninger om at deltage i kliniske forsøg, end hvad der antages i den gældende forskningsetiske regulering. Feltarbejdet fulgte et klinisk lægemiddelforsøg og inkluderede observationer af forsøgskonsultationer; interviews med investigatorer, projektsygeplejersker,forsøgsdeltagere og virksomhedsrepræsentanter; samt en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt de danske forsøgsdeltagere. Resultaterne indikerer, at for en gruppe af erfarne forsøgsdeltagere handler beslutningerne om forsøgsdeltagelse ikke om forsøget i sig selv, men om at opretholde en nær relation til forskningspersonalet. Disse patienter orienterer sig ikke efter deltagerinformation, men i forhold til tillidsrelationer. De agerer ikke som autonome individer, men oplever, at de er afhængige af sundhedssystemet. De udtrykker altruistiske motiver, men håber samtidig, at forsøgsdeltagelse vil give dem bedre helbredskontrol. For dem er forsøgsdeltagelse blevet en måde at leve med kronisk sygdom. Mulige implikationer af denne situation diskuteres, idet det understreges, at tillidsfulde relationer er en forudsætning både for god behandling og god forskning, men at de tætte relationer samtidig kanbevirke, at patienter bliver mindre kritiske, i forhold til hvilke forsøg de accepterer at deltage i, og at en bevidsthed om forsøgsrelaterede risici fortrænges fra forsøgssituationen.

AB - I denne artikel undersøges kroniske patienters beslutninger om forsøgsdeltagelse og betydningen af deltagerinformation. På baggrund af et års feltarbejde på fire danske forskningsklinikker argumenterer jeg for, at de observerede patienter opererer efter andre logikker, når de tager beslutninger om at deltage i kliniske forsøg, end hvad der antages i den gældende forskningsetiske regulering. Feltarbejdet fulgte et klinisk lægemiddelforsøg og inkluderede observationer af forsøgskonsultationer; interviews med investigatorer, projektsygeplejersker,forsøgsdeltagere og virksomhedsrepræsentanter; samt en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt de danske forsøgsdeltagere. Resultaterne indikerer, at for en gruppe af erfarne forsøgsdeltagere handler beslutningerne om forsøgsdeltagelse ikke om forsøget i sig selv, men om at opretholde en nær relation til forskningspersonalet. Disse patienter orienterer sig ikke efter deltagerinformation, men i forhold til tillidsrelationer. De agerer ikke som autonome individer, men oplever, at de er afhængige af sundhedssystemet. De udtrykker altruistiske motiver, men håber samtidig, at forsøgsdeltagelse vil give dem bedre helbredskontrol. For dem er forsøgsdeltagelse blevet en måde at leve med kronisk sygdom. Mulige implikationer af denne situation diskuteres, idet det understreges, at tillidsfulde relationer er en forudsætning både for god behandling og god forskning, men at de tætte relationer samtidig kanbevirke, at patienter bliver mindre kritiske, i forhold til hvilke forsøg de accepterer at deltage i, og at en bevidsthed om forsøgsrelaterede risici fortrænges fra forsøgssituationen.

KW - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

KW - Informeret samtykke

KW - deltagerinformation

KW - motivation

KW - kliniske forsøg

KW - kronisk sygdom

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 7

SP - 31

EP - 46

JO - Etikk i Praksis

JF - Etikk i Praksis

SN - 1890-3991

IS - 2

ER -

ID: 80610093