Kulturarven anskues her som den praksis vi står på skuldrene af, og som vi bygger på, når vi skal tage stilling til, hvordan vi griber dagens aktuelle problemstillinger an. Med dette udgangspunkt diskuteres de begreber og opfattelser af "industrisamfundet", vi har fået i arv og må tage stilling til, når en kulturarvsstyrelse tager det ansvar på sig at gøre industrisamfundets kulturarv til satsningsområde. Det er en pointe, at også den etnologiske praksis, der beskæftiger sig med industrisamfundets kulturarv, bør gøre sig sin egen teoretiske og praktiske kulturarv klar, hvis den vil gribe arbejdet erfarent an. Efter en analyse af væsentlige begreber om industrisamfund fremlægger artiklen et perspektiv, der fremhæver de særlige træk, der gør den danske udvikling og variant af andels-, industri-, og velfærdssamfund til en særlig erfaring i vor globale kulturarv, det er værd at begrebssætte og oparbejde som reflekteret erfaring for fremtiden.
Udgivelsesdato: oktober