Udviklingen går i retning af, at børn i alle henseender ageerer som selvstændige individer både i forhold til samfundet, men også i forhold til familien. I en retlig sammenhæng betyder det, at barnet må anerkendes som en selvstændig person med egne rettigheder. Dette gælder også i retlige spørgsmål, der vedrører børns relation til deres forældre. Den retlige tradition har haft svært ved at børn igennem barndommen udvikler sig som selvstændige individer også i relation til sine forældre. Som illustration på denne problemstilling behandles i artiklen børns partsrettigheder i familieretlige og socialretlige sager samt spørgsmålet om fuldbydelsen af disse afgørelser. Artiklen anlægger et børneperspektiv, og de valgte problemstillinger behandles med udgangspunkt i barnets ret til autonomi og selvbestemmelse.