TY - JOUR

T1 - Anmeldelse: Whitney Davis A General Theory of Visual Culture

T2 - Princeton and Oxford: Princeton University Press 2011.

AU - Michelsen, Anders Ib

PY - 2012

Y1 - 2012

N2 - Whitney Davis bog A General Theory of VisualCulture vil utvivlsomt blive opfattet som en provokationaf mange deltagere i forskningsdebatterneom visuel kultur. At basere en »generel« teori omvisuel kultur – dvs. en teori, som benytter sig aftermer som »visualitet« – på et kerneargument defacto centreret omkring ikonografiske debatter istarten og midten af det 20. århundrede, f.eks. omAlbrecht Dürers værk Ridder, død og djævel, kunneumiddelbart synes som en stemme fra fortiden. Sagtanderledes: Davis bog er et indlæg i en debat omvisuel kultur, hvor de mange intentioner om at udvikleet alternativ til den kanoniske kunsthistorie fåret modspil. Visuel kultur-debatten, som den kendesi dag, bør ifølge Davis korrigeres, eller måskereelt ignoreres, til fordel for en opdateret teori omhistorisk formalisme, som kan bringe kunsthistorienpå højde med nutidige kulturbegreber. Vi taleraltså om, at det faglige felt, som udkrystalliserer sigomkring Heinreich Wölfflin, Alois Riegl og ErwinPanofsky i første halvdel af det 20 århundrede, medudstikkere til f.eks. Cassirers filosofi om symbolskform og Bernard Berensons »connoisseurship«, skalopdateres med et kulturbegreb. For en umiddelbarbetragtning er Davis teori altså alt andet end detforskningsprogram, som i de sidste 20 år, f.eks. sidenHal Fosters programtekst fra 1988 i Vision andVisualites, har udviklet sig med en dagsorden fokuseretpå »discursive determination« (Foster), »visuality« (Mirzoeff), »practices of looking« (Sturken &Cartwright), »pictorial turn« (Mitchell) osv.

AB - Whitney Davis bog A General Theory of VisualCulture vil utvivlsomt blive opfattet som en provokationaf mange deltagere i forskningsdebatterneom visuel kultur. At basere en »generel« teori omvisuel kultur – dvs. en teori, som benytter sig aftermer som »visualitet« – på et kerneargument defacto centreret omkring ikonografiske debatter istarten og midten af det 20. århundrede, f.eks. omAlbrecht Dürers værk Ridder, død og djævel, kunneumiddelbart synes som en stemme fra fortiden. Sagtanderledes: Davis bog er et indlæg i en debat omvisuel kultur, hvor de mange intentioner om at udvikleet alternativ til den kanoniske kunsthistorie fåret modspil. Visuel kultur-debatten, som den kendesi dag, bør ifølge Davis korrigeres, eller måskereelt ignoreres, til fordel for en opdateret teori omhistorisk formalisme, som kan bringe kunsthistorienpå højde med nutidige kulturbegreber. Vi taleraltså om, at det faglige felt, som udkrystalliserer sigomkring Heinreich Wölfflin, Alois Riegl og ErwinPanofsky i første halvdel af det 20 århundrede, medudstikkere til f.eks. Cassirers filosofi om symbolskform og Bernard Berensons »connoisseurship«, skalopdateres med et kulturbegreb. For en umiddelbarbetragtning er Davis teori altså alt andet end detforskningsprogram, som i de sidste 20 år, f.eks. sidenHal Fosters programtekst fra 1988 i Vision andVisualites, har udviklet sig med en dagsorden fokuseretpå »discursive determination« (Foster), »visuality« (Mirzoeff), »practices of looking« (Sturken &Cartwright), »pictorial turn« (Mitchell) osv.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Visuel kultur

KW - teori

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 56

EP - 58

JO - Ekfrase: Nordisk Tidsskrift for Visuell Kultur

JF - Ekfrase: Nordisk Tidsskrift for Visuell Kultur

SN - 1891-5752

IS - 2

ER -