Det kan være svært at finde den røde tråd i dansk retspraksis om erstatningsudmåling for immaterialretskrænkelser. En central udfordring er, at konkrete sager er komplekse, og at erstatningen udmåles ud fra et konkret skøn. Det gør det svært at kontrollere for alle de mulige grunde, der kan være til et bestemt resultat. Og det gør det svært at forklare ligheder og forskelle på tværs af konkrete sager. I denne artikel forsøger jeg at imødegå denne udfordring ved brug af en ny tilgang: Der foretages en dybdegående analyse af fem meget ens sager (i stedet for en overordnet analyse af retspraksis), ligesom jeg kun søger at forklare ligheder og forskelle ved hjælp af økonomiske modeller om og analyser af krænkelsens effekt på Rettighedshavers indtjening (i stedet for også at inddrage mere normative hensyn som overvejelser om krænkelsens grovhed). Ud over at denne tilgang tillader en mere systematisk analyse på tværs af sager, viser den også, hvordan konkrete der i fremtiden kunne argumenteres i konkrete sager. Jeg viser, at de økonomiske modeller og analyser kan forklare mange ligheder og forskelle, men ikke alle. Derfor introduceres tre mulige supplerende momenter: begrænsninger i de modeller og analyser, jeg anvender, at normative hensyn påvirker erstatningsudmålingen, samt at retssagens processuelle omstændigheder sætter grænser for domstolenes skøn. Hermed tages nogle indledende skridt i forsøget på at forklare ligheder og forskelle på tværs af konkrete sager.