Kritikere af blasfemi, senest biskop Kjeld Holm, har sammenlignet forhånelse af religiøse følelser med forhånelse af den sorg forældre føler der har mistet et barn. Jeg argumenterer for at denne sammenligning er meget upassende, og at dens stadige fremdragelse vidner om religionstilhængeres udprægede mangel på indlevelse i deres sekulære kritikeres motivverden.