Domme citerer hinanden, og nogle domme citeres mere end andre. Samfundsvidenskabelige forskere har i mange år brugt dette faktum til at analysere retssystemet, især ved brug af såkaldte netværksanalyser. Analysemetoderne har nu også fundet vej til den juridiske forskning, hvor en håndfuld akademikere er begyndt at bruge dommes citationer til at kvantificere deres præjudikatværdi. Metoderne har også fundet vej til de danske retssale, hvor Højesteret mindst to gange har mødt argu- menter baseret på netværksanalyser af gældende ret. Mens sådanne ana- lyser kommer med en aura af objektivitet, er det nødvendigt, at man altid spørger sig selv, om analyserne faktisk måler det, de prøver at måle, og om de har fulgt en proces, der understøtter objektivitet. For at vise, hvad disse validitets- og procesovervejelser konkret betyder, anvender jeg dem på en netværksanalyse af 637 domme fra EMD, der forsøger at måle dommenes præjudikatværdi på baggrund af deres citationstal. Jeg viser, at antallet af citationer er et dårligt mål for præjudikatværdi, og at forfatternes proces ikke har bidraget til objektivitet.