Artiklen belyser, hvordan Domstolen i flere nye domme har fortolket rækkevidden og retsvirkningen af SMV-direktivet om miljøvurdering af planer og programmer på en måde, der kan rejse tvivl om gyldigheden af flere danske bekendtgørelser og enkelte love. Senest har Domstolens Store Afdeling i C-24/19 fastslået, at Flanderns vindmøllecirkulære og vindmøllebekendtgørelse er ugyldige, fordi de blev vedtaget uden at følge SMV-direktivets regler. Naboer til en kommende vindmøllepark havde derfor krav på at få ophævet byggetilladelsen til vindmølleparken, medmindre der undtagelsesvis var grundlag for midlertidigt at opretholde byggetilladelsen af hensyn til forsyningssikkerhed med elektricitet. Derimod kunne hensyn til klima og miljø ikke begrunde en midlertidig opretholdelse af tilladelsen. Dommen underkender dermed definitivt Miljøministeriets fortolkning af SMV-direktivet i notater til Folketinget, men dommen er tillige en underkendelse af danske klagenævns og domstoles hidtidige fortolkning af SMV-direktivets betydning i verserende sager om bl.a. vindmølleparker, som det belyses i det følgende, der indledes med en indføring i SMV-direktivet, som det er fortolket i tidligere EU-domme og en kort omtale af de danske myndigheders og klagenævns reaktion på disse domme.