Står EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversvømmelser? - om EU-retten procesregler for det forvaltningsretlige skøn og nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet
Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Standard
Står EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversvømmelser? - om EU-retten procesregler for det forvaltningsretlige skøn og nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. / Pagh-Rasmussen, Peter.
In: Tidsskrift for Miljø, Vol. 2023, No. 12, 24.01.2024, p. 443-454.Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Står EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversvømmelser?
T2 - - om EU-retten procesregler for det forvaltningsretlige skøn og nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet
AU - Pagh-Rasmussen, Peter
PY - 2024/1/24
Y1 - 2024/1/24
N2 - Denne artikel er inspireret af de alvorlige oversvømmelser i Danmark i efteråret 2023. Skadernes omfang har sammen med forventning om øget nedbør og voldsommere storme som følge af klimaforandringer, givet anledning til ønsker om bedre sikring mod oversvømmelser. Flere nyere afgørelser fra bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet viser imidlertid, at tilladelse til projekter til imødegåelse af oversvømmelser er ophævet med henvisning til EU’s vandrammedirektiv (2000/60) og habitatdirektivet (92/43). I MRF 2022.296 Mfk ophævede klagenævnet således VVM-tilladelse til et omfattende klimatilpasningsprojekt ved Store Å i Holstebro, fordi projektet kunne medføre forringelse af vandløbskvaliteten og kunne skade levested for birkemus. Umiddelbart kan afgørelsen virke uforståelig i lyset af de alvorlige konsekvenser, de seneste oversvømmelser har haft for mange mennesker og deres ejendom. Hertil kommer, at større oversvømmelser ofte medfører betydelig forurening af vandmiljøet som følge af bl.a. overløb af kloak, og oversvømmelser gavner næppe områdets egnethed for birkemus. Som det belyses i det følgende, kan udfaldet i MRF 2022.296 forklares med to forhold. Det ene er, at VVM-direktivet, habitatdirektivet og vandrammedirektivet indeholder krav til fremgangsmåden ved bl.a. projekter for forebyggelse af oversvømmelse, hvilket har særlig betydning, når det er nødvendigt at fravige forbud mod forringelser, og at fremgangsmåden er uvant for danske myndigheder. Det andet forhold er, at den danske gennemførelse af bl.a. vandrammedirektivet og habitatdirektivet har centraliseret muligheden for at fravige forbuddene mod forringelse af vand og natur på en måde, der gør det vanskeligt for lokale myndigheder at tillade fravigelse, selv om dette er muligt efter EU-reglerne. Uanset emnet er oversvømmelsesprojekter, er analysen derfor også relevant for de mange andre vigtige samfundsprojekter, hvor tilladelser er blevet ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til EU’s habitatdirektiv og vandrammedirektivets forbud mod forringelse af vandmiljøet.
AB - Denne artikel er inspireret af de alvorlige oversvømmelser i Danmark i efteråret 2023. Skadernes omfang har sammen med forventning om øget nedbør og voldsommere storme som følge af klimaforandringer, givet anledning til ønsker om bedre sikring mod oversvømmelser. Flere nyere afgørelser fra bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet viser imidlertid, at tilladelse til projekter til imødegåelse af oversvømmelser er ophævet med henvisning til EU’s vandrammedirektiv (2000/60) og habitatdirektivet (92/43). I MRF 2022.296 Mfk ophævede klagenævnet således VVM-tilladelse til et omfattende klimatilpasningsprojekt ved Store Å i Holstebro, fordi projektet kunne medføre forringelse af vandløbskvaliteten og kunne skade levested for birkemus. Umiddelbart kan afgørelsen virke uforståelig i lyset af de alvorlige konsekvenser, de seneste oversvømmelser har haft for mange mennesker og deres ejendom. Hertil kommer, at større oversvømmelser ofte medfører betydelig forurening af vandmiljøet som følge af bl.a. overløb af kloak, og oversvømmelser gavner næppe områdets egnethed for birkemus. Som det belyses i det følgende, kan udfaldet i MRF 2022.296 forklares med to forhold. Det ene er, at VVM-direktivet, habitatdirektivet og vandrammedirektivet indeholder krav til fremgangsmåden ved bl.a. projekter for forebyggelse af oversvømmelse, hvilket har særlig betydning, når det er nødvendigt at fravige forbud mod forringelser, og at fremgangsmåden er uvant for danske myndigheder. Det andet forhold er, at den danske gennemførelse af bl.a. vandrammedirektivet og habitatdirektivet har centraliseret muligheden for at fravige forbuddene mod forringelse af vand og natur på en måde, der gør det vanskeligt for lokale myndigheder at tillade fravigelse, selv om dette er muligt efter EU-reglerne. Uanset emnet er oversvømmelsesprojekter, er analysen derfor også relevant for de mange andre vigtige samfundsprojekter, hvor tilladelser er blevet ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til EU’s habitatdirektiv og vandrammedirektivets forbud mod forringelse af vandmiljøet.
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 2023
SP - 443
EP - 454
JO - Tidsskrift for Miljø
JF - Tidsskrift for Miljø
SN - 1603-8398
IS - 12
ER -
ID: 380296436