Ansvar for beskyttende naturtyper: retsfaktum og skøn
Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Research › peer-review
Standard
Ansvar for beskyttende naturtyper: retsfaktum og skøn. / Pagh-Rasmussen, Peter.
Festskrift til Mads Bryde Andersen. ed. / Henrik Udsen; Jan Schans Christensen; Jesper Lau Hansen; Torsten Iversen; Linda Nielsen. København : Djøf Forlag, 2018. p. 779-797.Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - CHAP
T1 - Ansvar for beskyttende naturtyper: retsfaktum og skøn
AU - Pagh-Rasmussen, Peter
PY - 2018
Y1 - 2018
N2 - Med inspiration fra Mads Bryde Andersens analyse af culpareglen i dispu-tatsen ’EDB og ansvar’ handler dette bidrag om de juridiske anvarspro-blemer, der opstår mht. retsfaktum og retsfølge, når der som i naturbe-skyttelseslovens § 3 offentligretligt er fastsat et forbud mod at foretage ændringer i bestemte naturtypers tilstand for at beskytte naturens dyna-mik mod nye former for menneskelig indgriben, og loven kræver fysisk lovliggørelse i tilfælde af overtrædelser, og dette af myndighederne tilsy-neladende opfattes som et objektivt ansvar. Problemet er grundlæggende, at § 3 indebærer et forbud mod at foretage ændringer i en tilstand, der i alle tilfælde lovligt vil ændre sig. En ejen-dom er som udgangspunkt omfattet af § 3, når bestemte biologiske krite-rier er opfyldt, hvorfor rådighedsbegrænsninger ikke kræver en myndig-hedsafgørelse eller underretning af ejeren. Reglens sammenkobling af bi-ologiske kriterier for det beskyttede godes afgrænsning med juridiske kri-terier for de forbudte handlinger, giver betydelige analytiske udfordringer, der yderligere kompliceres af tidsfaktor og naturens dynamik. Efter min opfattelse er disse vanskeligheder undervurderet af myndig-heder og retspraksis, der har løst reglens indbyggede modsætningsindhold som et spørgsmål om myndighedernes faglige skøn. Herved har man set bort fra, at skønselementet i relation til § 3 ikke omfatter retsfaktum - dvs. hvad der er forbudt - men derimod om der skal meddeles dispensati-on, hvor der skal foretages en bredere afvejning. Udtrykt på en anden måde: Om en lokalitet er omfattet af § 3, og om § 3 er overtrådt, beror ef-ter reglens udformning på en bevismæssig vurdering af retsfaktum, mens det er en skønsmæssig vurdering, om der skal meddeles dispensation. Det-te er to principielt forskellige problemer.
AB - Med inspiration fra Mads Bryde Andersens analyse af culpareglen i dispu-tatsen ’EDB og ansvar’ handler dette bidrag om de juridiske anvarspro-blemer, der opstår mht. retsfaktum og retsfølge, når der som i naturbe-skyttelseslovens § 3 offentligretligt er fastsat et forbud mod at foretage ændringer i bestemte naturtypers tilstand for at beskytte naturens dyna-mik mod nye former for menneskelig indgriben, og loven kræver fysisk lovliggørelse i tilfælde af overtrædelser, og dette af myndighederne tilsy-neladende opfattes som et objektivt ansvar. Problemet er grundlæggende, at § 3 indebærer et forbud mod at foretage ændringer i en tilstand, der i alle tilfælde lovligt vil ændre sig. En ejen-dom er som udgangspunkt omfattet af § 3, når bestemte biologiske krite-rier er opfyldt, hvorfor rådighedsbegrænsninger ikke kræver en myndig-hedsafgørelse eller underretning af ejeren. Reglens sammenkobling af bi-ologiske kriterier for det beskyttede godes afgrænsning med juridiske kri-terier for de forbudte handlinger, giver betydelige analytiske udfordringer, der yderligere kompliceres af tidsfaktor og naturens dynamik. Efter min opfattelse er disse vanskeligheder undervurderet af myndig-heder og retspraksis, der har løst reglens indbyggede modsætningsindhold som et spørgsmål om myndighedernes faglige skøn. Herved har man set bort fra, at skønselementet i relation til § 3 ikke omfatter retsfaktum - dvs. hvad der er forbudt - men derimod om der skal meddeles dispensati-on, hvor der skal foretages en bredere afvejning. Udtrykt på en anden måde: Om en lokalitet er omfattet af § 3, og om § 3 er overtrådt, beror ef-ter reglens udformning på en bevismæssig vurdering af retsfaktum, mens det er en skønsmæssig vurdering, om der skal meddeles dispensation. Det-te er to principielt forskellige problemer.
M3 - Bidrag til bog/antologi
SN - 978-87-574-4113-0
SP - 779
EP - 797
BT - Festskrift til Mads Bryde Andersen
A2 - Udsen, Henrik
A2 - Christensen, Jan Schans
A2 - Hansen, Jesper Lau
A2 - Iversen, Torsten
A2 - Nielsen, Linda
PB - Djøf Forlag
CY - København
ER -
ID: 203519310