Ph.d.-emner

CEO er interesserede i Ph.d. projekter indenfor centerets forskningsområder. Det kan eksempelvis være:

 

Den frie og åbne adgang til at drive virksomhed, dvs. næringsfriheden, anses som en grundret og en forudsætning for et moderne velfærdssamfund. I overensstemmelse hermed er næringsfriheden også garanteret med bl.a. grundlovens § 74. Alligevel findes der et meget betydeligt antal indskrænkninger i næringsfrihed. Denne tilsyneladende modstrid kan være genstand for et nærmere studie. Dels fordi indskrænkninger i konkurrencen normalt antages at medfører et samfundsøkonomisk velfærdstab, og dels fordi emnet ikke tidligere er gjort til genstand for videnskabelige studier. Yderligere påkalder emnet sig ofte opmærksomhed fra forskellige aktører.

Projektet kan tage udgangspunkt i grundlovens § 74, der fastslår, at begrænsninger i næringsfriheden skal være begrundet i det almene vel. Projektet kan derfor i første omgang identificere og beskrive bestemmelser, der begrænser næringsfriheden, dvs. den frie adgang til et erhverv, samt undersøge hvad der har begrundet disse indskrænkninger, dvs. hvad der kan henføres under "det almene vel". I den forbindelse kan det analyseres, om de forskellige bestemmelser opfylder kravet om, at indskrænkningen sker af hensynet til almenvellet, herunder om de enkelte bestemmelser er proportionale, tidssvarende eller reelt rettet mod at begunstige bestemte erhvervsgrupper.

Projektet kan tænkes opdeles i tre dele, hvor første del forsøger at identificere og beskrive bestemmelser, der synes at begrænse næringsfriheden og derfor skal opvejes i forholdet til det almene vel, jf. grundlovens § 74. Anden del kan rumme en mere kvalitativt analysere disse begrænsninger mhp. at placere dem i forskellige grupper. Nogle er formentlig formskrifter snarere end materielle begrænsninger, fx forskellige former for krav om anmeldelse/registering, mens andre tjener forskellige kvalitets- og kontrolbehov. Endelig vil der formentlig være en restgruppe, hvis formål er mere uklart, eventuelt diskutabel. Tredje del kan omfatte beskrivelse af alternative måder at regulere på fx tilladelse efter ansøgning overfor auktion, og derved paletten af instrumenter til at realisere en opstillet målsætning. Implicit heri vil projektet kunne tage udgangspunkt i forskellige former for internationale best practices, fx OECD anbefalinger.

Kontaktperson: Lektor Christian Bergqvist.

 

 

 

De politiske bestræbelser for at sikre en grøn omstilling af erhvervslivet angår i vidt omfang også finansieringen af denne omstilling. Der arbejdes således på flere forskellige tiltag, der skal sikre, at markedsmekanismerne bruges til at fremme en bæredygtig økonomi. Blandt disse tiltag er bl.a. harmonisering af begreber brugt ved beskrivelsen af finansiel investering (taksonomi), der dels skal sikre en fælles forståelse af anvendte begreber og standarder, dels skal forhindre misbrug af disse begreber og vildledning (greenwashing). Andre eksempler på, at markedsmekanismer bruges i denne sammenhæng er handel på rettigheder knyttet til energi og emission, der kan omsættes på markeder inspireret af klassiske markedspladser som børser og auktionsplatforme. Anvendelsen af markedsmekanismer til fremme af den grønne omstilling indebærer, at velkendte principper inden for erhvervsretten, formueretten og kapitalmarkedsretten kalibreres til at virke på disse nye finansielle instrumenter og markeder. Dette giver mulighed for en række projekter, der analyserer applikationen af disse almindelige principper med henblik på at beskrive retsudviklingen, analysere de involverede principper og den nødvendige regulering, og afdække fordele og ulemper ved de tiltag, der overvejes eller er vedtaget på området.

Kontaktperson: Professor Jesper Lau Hansen

 

Som led i ønsket om at understøtte og sikre grøn omstilling er der udarbejdet en lang række nye reguleringer om bæredygtighed. Det gælder ikke mindst EU-reguleringer, som i høj grad har den finansielle sektor som omdrejningspunkt ud fra synspunktet ”follow the money”. Disse regulering er på nogle punkter meget detaljerede, mens de på andre punkter er meget skønsprægede. Samtidig er  der et vist overlap og en lang række vanskelige afgrænsninger. PhD projekter kan med fordel arbejde med disse nye reguleringer. Perspektiverne kan fx være knyttet til muligheden for via de nye reguleringsmæssige tiltag at opfylde de bagvedliggende formål, sammenhængen mellem og afgrænsningen af de forskellige tiltag nationalt, EU-mæssigt og globalt, hensigtsmæssigheden af de nye tiltag – i hvilket omfang er de til at arbejde med i praksis osv.

Kontaktperson: Professor Linda Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Agreements and restrictive practices are held anti-competitive and in defiance of Article 101 if hampering competition by object or by effect. Moreover, the review of the former is in contrast to the later subject to a more summary review and appraisal and thus more likely to be condemned as anti-competitive. However, the line between what to consider to be object vs effect infringements is somewhat blurred regardless of the radical consequences of being held as one rather than as the other. An attempt to define the concepts, their lineage in EU competition law and how to identify by object infringements is thus highly demanded and an ideal Ph.D. subject. 

Contact: Associate Professor, Ph.D. Christian Bergqvist, e-mail: Christian.Bergqvist@jur.ku.dk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Professor Karsten Naundrup Olesen, tlf. 35 32 40 56 og karsten.naundrup.olesen@jur.ku.dk kan kontaktes for yderligere oplysninger om CEO.