Ph.d.-emner – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

WELMA > Ph.d.-emner

Ph.d.-emner

WELMA's forskningsområder indeholder gode muligheder for PhD-projekter. Nedenfor er nogle eksempler på aktuelle emner for PhD-projekter.

Til toppenBetydningen af EU Charteret om grundlæggende rettigheder for direkte og indirekte beskatning

EU Charteret om grundlæggende rettigheder (herefter “Charteret”) er forholdsvis ny, idet Charteret trådte i kraft i forbindelse med ikrafttrædelsen af Lissabon-Traktaten den 1. december 2009. Med virkning fra denne dato blev Charteret juridisk bindende med samme juridiske værdi som selve Traktaterne ifølge art. 6, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

Læs hele beskrivelsen på FIRE - Research Group for Fiscal Relations websted

Til toppenUdviklingen i relationen mellem borger og myndigheder i velfærdsstaten

Empirisk forskning af mødet mellem borger og professionelle i moderne, vestlige velfærdsstater viser, at de professionelle myndighedsaktører er gået fra at have en ”ekspertrolle” til en ”facilitator-rolle”, og at der i forhold til borgerne i stigende grad lægges vægt på værdier som borgerens selvansvar, frihed, effektivitet, empowerment og selvhjælp. I hvilket omfang det kommer til udtryk i lovgivningen og udviklingen i forholdet mellem stat og borger, kan belyses via en tværgående analyse af en række offentligretlige områder som arbejdsret, socialret, sundhedsret mv. Dette kan fx ske ved en historisk, retlig analyse af blandt andet retlig regulering og retspraksis med fokus på forholdet mellem stat og borger fra velfærdsstatens tilblivelse til i dag. Hvilke roller tilskrives henholdsvis stat/borger? Hvilket ansvar tillægges dem, og hvordan skal de i praksis varetage dette ansvar, og hvilken vægt lægges der på involvering af borgeren?

Kontaktpersoner: Post.doc, Ida Helene Asmussen eller professor, Mette Hartlev

Til toppenAnvendelse af IT i sundhedsvæsenet – samfundsøkonomi, folkesundhed og borgernes privatliv og selvbestemmelse

Informationsteknologien er i en årrække blevet mere og mere integreret i sundhedsvæsenet. IT ses som et middel til at sikre bedre kvalitet og sikkerhed i patientbehandling, og samtidig også som et redskab til øget effektivitet i sundhedsvæsenet. Rutinemæssig registrering af patientoplysninger på en lang række sundhedsplatforme giver gode muligheder for at bruge data til planlægning, kvalitetssikring og forskning. Sundhedsdata kan også være relevante og interessante i andre sammenhænge; fx i forhold til sociale ydelser, på arbejdsmarkedet, i forsikringsforhold m.v. Nye sundheds-apps, hvor den enkelte selv registrerer forskellige sundhedsmæssige data, kan også give private virksomheder en økonomisk profitabel indsigt i en række personlige data. Endelig er det håbet, at disse data – herunder genomiske data – kan anvendes til at give borgerne en ”personlig medicin”. Denne udvikling rejser spørgsmål om balancen mellem folkesundhedshensyn og andre samfundsmæssige interesser, private virksomhedsinteresser og den enkeltes borgers privatliv og selvbestemmelse. Passer den eksisterende juridiske (og etiske) infrastruktur til denne udvikling?

Kontaktperson: Professor Mette Hartlev