Ph.d.-emner
CIS er interesseret i at modtage ph.d.-ansøgninger inden for følgende emner:
Konfliktløsning flytter i stigende grad online. En kombination af globalisering, digitalisering og fremkomsten af alternative konfliktløsningsformer fører til, at der opstår nye typer konflikter og nye former for konflikthåndtering. Domstolenes betydning reduceres i takt hermed. Det afspejler sig helt konkret i et dalende antal civile sager ved domstolene, mens mere og mere konflikthåndtering sker online. Konventionel konfliktløsning understøttes med digitale redskaber og helt nye konflikthåndteringsformer opstår med anvendelse af digital teknologi. Det rejser en lang række spørgsmål om eksempelvis retssikkerhed, hensigtsmæssig konflikthåndtering, materiel og formel retfærdighed, access to justice, algoritmer mv. Et innovativt ph.d. projekt skal undersøge digitaliseringens betydning for vores forestillinger om retten, retlig konflikthåndtering og online konflikthåndtering – gerne med en tværvidenskabelig tilgang.
Kontaktperson: Lektor Lin Adrian
Et af de grundlæggende hensyn i familieretlige sager, barnets bedste, er blevet gentaget som omdrejningspunkt for de mange reformer om forældremyndighed og samvær, der er blevet indført i løbet de sidste 30 år. Senest blev der pr. 1. april 2019 indført en omfattende reform med en ny administrativ enhed, det såkaldte Familieretshus, og en særlig domstol, familieretten, for behandling af familieretlige sager. Endvidere er der blevet etableret en børneenhed med henblik på at sikre barnets trivsel under sagens forløb. Et stadig tilbagevendende spørgsmål har været, om de nye løsninger reelt forbedrer barnets situation?
Eksempler på nyskabelser, der savner kortlægning og analyse af praksis, er:
- Hvordan er effekten af at idømme fælles forældremyndighed imod forældres ønske?
- Hvordan administrerer domstolene det nye samarbejdskriterium i sager om ophævelse af fælles forældremyndighed?
- På hvilken måde adskiller afgørelser om barnets bopæl sig fra tidligere sager om placering af eneforældremyndighed?
- Hvordan fungerer aftalt delt bopæl?
- Hvordan anvendes muligheden for barnets samvær med andre end forældre?
- Hvordan fungerer den såkaldte initiativret (at et barn på over 10 år kan henvende sig til Familieretshuset og bede om, at Familieretshuset indleder en sag)?
Der ønskes en undersøgelse af, hvordan barnets bedste bliver fortolket af domstole og Familieretshuset samt hvilke eventuelle andre hensyn, der inddrages i sagsbehandlingen. I undersøgelsen kan med fordel anvendes en tværfaglig vinkel til at belyse, hvilke normer, logikker og diskurser der er i spil i forbindelse med reformer og praksis inden for retsområdet børn og forældre.
Kontaktperson: Professor Ingrid Lund-Andersen og lektor Ida Helene Asmussen, Ph.d.-uddannelsen
