Indhold - Master i Konfliktmægling

Til toppenUddannelsen indeholder 4 hovedområder:
Konfliktmægling, konfliktforståelse, forhandling og videnskabsteori.


Indhold

Uddannelsen indeholder 4 hovedområder: Konfliktmægling, konfliktforståelse, forhandling samt masterafhandling med videnskabs- og samfundsteori. Hovedområderne integreres i hinanden i naturlig progression, og gennem hele forløbet forbindes det individuelle med det samfundsmæssige niveau. Uddannelsens samlede omfang er 1 årsværk, svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Diagram over indholdet i uddannelsen

Konfliktmægling
Konfliktmægling er uddannelsens centrale og gennemgående hovedområde, og målet er på et videnskabeligt grundlag at give deltagerne en grundig teoretisk og praktisk indføring i konfliktmægling. Konfliktmægling er således både et teori- og praksisfag, og deltagerne indføres parallelt i begge dele.

I de første to semestre får deltagerne grundlæggende teori og træning i den mest udbredte mæglingsmodel i Danmark, og i tredje semester perspektiveres dette ved introduktion til tre andre mæglingsmodeller: den aftalefokuserede, den transformative og den kognitive model.

I den praktiske del skal deltagerne trænes som konfliktmæglere. Først i mindre konflikter mellem to parter. Dernæst specialiseres træningen ved at inddrage konflikter med flere parter, situationer med bisiddere, konflikter inden for forskellige arbejdsområder og konflikter i internationale sammenhænge. Undervisningen sker via øvelser, feedback og refleksion. Den praktiske træning i undervisningen forventes suppleret med deltagernes egen træning i grupper eller i arbejdsmæssig sammenhæng.

I den teoretiske del behandles forskellige emner, der tilsammen udgør mæglingens teoretiske fundament. Med afsæt i mæglingens historie sættes der i løbet af de første to semestre fokus på mæglerens rolle, kontakt, kommunikation, upartiskhed, forskellige konfliktløsningsparadigmer, filosofi, magt og retssikkerhed mv. I tredje semester fortsættes med forsoning, forholdet til regler, fortrolighed, private møder samt forskellige mæglingsmodeller og deres teoretiske grundlag. Mæglingens anvendelse behandles fortløbende inden for forskellige områder, såsom erhvervsliv, arbejdspladser, familier, straffesager og internationale konflikter.

Med basis i konfliktmægling drages der paralleller til andre former for tredjepartsintervention. Viden herom kvalificerer valget af konfliktløsningsforum og øger samtidig forståelsen for konfliktmæglings placering i konflikthåndteringsuniverset.

Omfang: 30 ECTS-point.

Til toppenDeltagerne får to intense år i et aktivt, fagligt miljø, der støtter, udfordrer og udvikler den enkelte.


Konfliktforståelse
Konfliktforståelse er uddannelsens andet hovedområde. Målet med dette område er at sætte deltagerne i stand til at analysere, beskrive og forstå konflikter på såvel individ- som samfundsniveau og integrere denne viden i deres praksis som konfliktmæglere.

Deltagerne introduceres til konfliktforståelse med basis i konfliktteorien inden for de sidste årtier. Der arbejdes med konflikters årsager og udvikling, ligesom forskellige adfærdsmønstre i konflikt afdækkes. I forbindelse hermed arbejder deltagerne også med deres egen konfliktadfærd og undersøger, hvorledes den påvirker deres arbejde som mæglere. Konflikter analyseres i en strukturel og kulturel kontekst og forskellige temaer som tillid, projektion, vrede og magt tages op i relation til konflikt. Denne undervisning fører videre til at arbejde med konflikter på gruppeniveau og internationalt niveau, hvor der sættes fokus på de særlige forhold, der gør sig gældende her. Undervisningen er en kombination af teori, diskussion og illustration gennem øvelser.
Omfang: 11 ECTS-point

Forhandling
Forhandling er et helt centralt værktøj i håndteringen af konflikter, og det er temaet for det tredje hovedområde. Deltagerne skal gennem en kombination af forhandlingsteori og praktisk træning gøres fortrolige med forhandling og lære at anvende forhandling som en integreret del af deres arbejde med konflikter generelt og med konfliktmæglingsarbejdet i særdeleshed. Der vil bl.a. blive arbejdet med forskellige forhandlingsformer, dynamikker i forhandling, topartsforhandling og flerpartsforhandling.
Omfang: 4 ECTS-point

Masterafhandling med videnskabs- og samfundsteori
I det fjerde hovedområde skal deltagerne med afsæt i videnskabs- og samfundsteori skrive en masterafhandling i et selvvalgt emne. Målet med videnskabs- og samfundsteori er dels at forsyne deltagerne med metodemæssige og videnskabsteoretiske færdigheder som forudsætning for udarbejdelse af deres masterafhandling, dels at danne grundlag for, at deltagerne kan anskue konfliktmægling i et samfundsmæssigt perspektiv. I dette hovedområde arbejdes der særligt med de forskellige videnskabelige paradigmer og samfundsvidenskabelige undersøgelsesformer samt samfundsteori- og filosofi. 

Deltagerne skriver som afslutning på studiet en masterafhandling på 50-70 sider. Den enkelte vælger selv et emne inden for konfliktmægling og får herved mulighed for at fordybe og specialisere sig i et område, der er relevant for den pågældendes arbejdsliv. Der ydes vejledning i skriveprocessen, ligesom deltagerne kan støtte hinanden i arbejdet på tværs af holdet. 
Omfang: 15 ECTS-point

Hvordan foregår undervinsingen

Masterafhandling

Eksamen
Der vil undervejs i studieforløbet blive afholdt to skriftlige eksaminer i udvalgte dele af teorien og en mundtlig eksamen i praktisk konfliktmægling. Uddannelsen afsluttes med en masterafhandling, der forsvares ved en mundtlig eksamen. 

Omfang
Uddannelsen er et deltidsstudium, der strækker sig over to år, svarende til ét helt årsværk. Undervisningen foregår hovedsageligt i månedlige to-dages moduler fra torsdag aften til lørdag eftermiddag. De fleste moduler er internater. Mellem modulerne skal de studerende i mindre grupper holde mindst ét møde, som undertiden kan foregå via nettet. Herudover er der en studietur i 3. semester. Studerende forventes også løbende at træne mægling uden for undervisningen enten i træningsgrupper eller i deres arbejde.

Deltagerne skal udover undervisningen og deltagelse i møder påregne en del læsning og anden forberedelse. Der vil i ugerne mellem mødegangene blive givet opgaver, som den studerende skal løse individuelt eller i grupper. Deltagerne må regne med at bruge i gennemsnit 15 timer om ugen udover undervisningen til læsning, gruppearbejde og arbejde i det elektroniske læringsmiljø. Det kræver opbakning fra familie og arbejdsplads. Til gengæld får deltagerne to intense år i et aktivt, fagligt miljø, der støtter, udfordrer og udvikler den enkelte.
Til toppen